Videnskabelige græsrødder i vækst

Tip til pressen, opringninger til bestyrelsesmedlemmer, underskriftindsamlinger og protestmøder. De universitetsansatte forskere søger i stigende grad indflydelse via nye metoder og nye mere eller mindre etablerede netværk efter reformen i 2003, hvor det meste af medarbejderdemokratiet på universiteterne blev sløjfet.

"Og når forskerne går sammen, kan de også opnå indflydelse på en mere organiseret måde," forklarer Jakob Willams.

De demokratiske netværk arbejder typisk med enkeltsager på lokalplan, men har det til fælles, at forskerne her forsøger at få indflydelse på ledelsens beslutninger - især de upopulære af slagsen.

RUC's oprørere

Lektor Birger Steen Nielsen har været initiativtager til Akademisk Forum på Roskilde Universitetscenter (RUC), som blev oprettet for to år siden, da den nye ansatte ledelse trådte til på RUC. Der er ingen formand eller en fast mødeaktivitet, men i forbindelse med konkrete sager som RUC's økonomiske krise og de fyringer, der blev varslet lige før jul, er mødeaktivitetens steget.

"Vi forsøger at skabe en offentlighed på RUC om konkrete problemstillinger. Det eneste vi har er ord, efter at den nye ledelsesstruktur har afskaffet demokratiet. Derfor inviterer vi tillidsfolk, de valgte medarbejderrepræsentanter, repræsentanter fra institutterne og ledelsen til at diskutere aktuelle sager. Det er en måde aktivt at søge indflydelse på, så vi som medarbejdere ikke forfalder til en slags klientialisme," siger Birger Steen Nielsen.

De demokratisk valgte medlemmer i Akademisk Råd har de facto ingenting at skulle have sagt, mener Birger Steen Nielsen, og i bestyrelsen har de videnskabeligt ansatte kun et medlem. Akademisk Forum prøver først at opnå indflydelse via de officielle kanaler, men når der ingen anden mulighed er, så går de til pressen.

"Det er en sidste udvej, for det er da tvetydigt, at ens universitet kommer til at fremstå dårligt i pressen, men det har været i ren nødværge," siger Birger Steen Nielsen.

Helt konkret har Akademisk Forum været med til at opnå, at fyringerne indtil videre er taget af bordet igen, men selv om det i sidste ende alligevel vil blive nødvendigt at fyre folk på grund det økonomiske underskud på RUC, så mener Birger Steen Nielsen alligevel, at Akademisk Forum har opnået meget.

"Mange medarbejdere har virket opgivende over for de mange ændringer. Jeg tror, vi har været med til at gøre folk mere engagerede i, hvad der foregår på universitetet igen og skabe en bevidsthed om, at man godt kan ændre på tingene, for hvis presset er tilstrækkelig stort, så resignerer også dem, der har magten på et tidspunkt," siger Birger Steen Nielsen.

KU's ngo'er

På Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har de fastansatte forskere dannet et seniorfaculty efter amerikansk forbillede, forklarer professor Jens Jørgen Gaardhøje:

"Vi samler de videnskabelige medarbejdere og drøfter løbende sager med vores institutleder. Det er et forsøg på at holde fast i medarbejderdemokratiet, fordi vi mener det er sundt og godt både for ledelse og medarbejdere at være orienteret om, hvad der sker og få mulighed for at give sin mening til kende."

Institutbestyrelserne blev sløjfet med et pennestrøg af den nye universitetslov, men senior faculty er en måde at fastholde engagementet blandt forskerne, forklarer Jens Jørgen Gaardhøje:

"De fleste så gerne, at senior faculty blev en formel del af instituttets struktur, fordi det er fordel for ledelsen at have os med på råd."

En af de vigtigste ting, som netværket har opnået, er at få forhindret en flytning af instituttet fra de historiske lokaler på Blegdamsvej i København til Zoologisk Museum. Indtil videre har forskerne på Niels Bohr Instituttet ikke haft behov for at gå til pressen, og Jens Jørgen GaardHøje.

Også på Det Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet har medarbejderne et indtil videre unavngivent netværk. Startskuddet til protesterne var en beslutning sidste år om at indføre tildeling af forskningsmidler til institutterne efter optælling af, hvor mange artikler de havde fået offentliggjort. En af hovedkræfterne bag bloggen, underskriftindsamlingerne og protestmøderne var lektor Sune Auken:

"Forskere er jo meget ressourcestærke mennesker, selvom de er ikke specielt politisk orienterede, så kommer ledelsen til at sidde på en krudttønde, hvis de ikke tager medarbejderne med på råd. Derfor tror jeg kun lige vi er begyndt at se starten på den her slags interne ngo'er på universiteterne."

Jakob Willam Ørberg tror dog, at ledelsens håndtering af nye tiltag vil have stor betydning:

'Det her er udtryk for en ny måde at drive universitet på, derfor er det også interessant at se, hvordan ledelsen prøver at skabe en ny kontakt eller offentlighed til medarbejderne f.eks. via rektorbloggen på Københavns Universitet eller ved at holde fælles møder omkring nye tiltag."