Læsetid: 3 min.

VK forbereder en socialdemokratisk skattereform

Regeringen lægger op til en skattereform, som kan vedtages med meget bred støtte i Folketinget. Til gengæld bliver den hårdt ramt af sine manifeste løfter om skattestop og fredning af boligejerne
12. januar 2008

Med den snedige udpegning af socialdemokraten Carsten Koch som formand for den skattekommission, der skal forberede regeringens planer om en "markant sænkning af indkomstskatten" og med de pejlemærker, der nu ligger i kommissoriet for arbejdet, er der lagt op til, at VK-regeringen er tilbage på det spor, som SR-regeringen slap i 2001. Skattereformen skal være udgiftsneutral og fuldt finansieret.

Det betyder, at de milliarder, som skal bruges til at sænke skatten på arbejde, skal findes andre steder. Og det ligger i kortene, at det hovedsagligt er afgifter og beskatningen af boligen, der skal sættes i vejret.

Socialdemokratisk gods

Altså en god gammeldags socialdemokratisk skatteomlægning, som endda bliver efter forarbejde af en tidligere socialdemokratisk skatteminister, og som Mogens Lykketoft og Ole Stavad ikke kunne have udtænkt bedre.

Både i 1994 og med pinsepakken i 1999 omlagde den daværende SR-regering skatten ved at nedsætte skatten på arbejde og blandt andet forhøje afgifter på især det miljøbelastende forbrug. For regeringen betyder lanceringen af en socialdemokratisk skattereform, at den rent parlamentarisk får nemmere ved at få den vedtaget i Folketinget med et bredt flertal.

Socialdemokraterne får svært ved at sige nej, da tankerne ligger helt i tråd med det forslag, som partiet fremlagde i valgkampen. Endda står der i kommissoriet, at reformen skal være socialt afbalanceret. Også de radikale kan være tilfredse, fordi der er lagt vægt på grønne afgifter og lavere skat på arbejde.

De konservative vil helst bare have sænket skatten - jo mere desto bedre, og partiet har endda i kommissoriet fået indføjet, at skatten på den sidst tjente krone også skal sænkes med reformen. Men hvad med Dansk Folkeparti?

Partiet er med i den nuværende skatteaftale, som blev vedtaget kort for udskrivelsen af valget. Det betyder, at partiet skal med i et kommende forlig, men Dansk Folkeparti afviser pure at lade en skatteomlægning træde i kraft i denne valgperiode. Til gengæld har partiet næppe problemer med at tilslutte sig den reform, som er under opsejling, så længe Socialdemokraterne også er med.

Utroværdig skattekurs

Mens det parlamentarisk ser nemmere ud end så meget andet for regeringen at få gennemført en skattereform, så kan især Venstre løbe ind i alvorlige problemer med troværdigheden over for vælgerne. Siden 2001 har Anders Fogh Rasmussen og med ham alle andre ledende Venstrefolk sagt skattestop, skattestop, skattestop, hver gang de åbnede munden. Det er endda skrevet ind i Venstres principprogram, og statsministeren gik på et tidspunkt så vidt som til at sige, at skattestoppet "står mejslet i granit" på linje med runerne i Jelling. Selv med en nok så behændigt gennemført skatteomlægning så vil der være tabere, og de vil ikke lade det gå stille af sig, når de opdager, at de er blevet snydt af et skattestop, som alligevel ikke var der.

Et pitstop

Rent verbalt har skatteministeren forsøgt at komme uden om sit løftebrud ved at sige, at der er tale om en lille pause i skattestoppet, et pitstop, som det hedder på Formel1-sprog, Skattestoppet gælder lige indtil en skatteomlægning er vedtaget, og når den så er gennemført, så gælder det igen.

Det svarer til ægtemanden, der forsikrer konen om, at han vil være hende tro før og efter rejsen til Bangkok. Og ligesom konen næppe hopper på den, så er der ingen grund til at tro, at vælgerne gør det.

I går kom det tillige frem, at regeringens skattekommission ikke behøver at lade sig begrænse af gamle løfter om at frede boligejerne i en kommende reform. Ganske vist står der i kommissoriet, at ejendomsværdiskatten ikke må sættes i vejret.

Den blev fastfrosset i 2001 og betyder, at de betydelige gevinster, der har været på boligmarkedet, ikke løbende er blevet beskattet, fordi ejendomsvurderingen fra 2001 fortsat ligger til grund for skatten.

Derimod siger kommissoriet ikke noget om grundskylden og rentefradragsretten. "Jeg vil først og fremmest give kommissionen ret til at arbejde," siger skatteminister Kristian Jensen (V) på et spørgsmål derom fra Berlingske Tidende. Der er altså masser af muligheder for at lade boligejernes skattebetaling stige, hvilket der økonomisk er stor fornuft i, men politisk er en tabersag af de store - ikke mindst i lyset af de gentagne forsikringer fra Venstre og Det Konservative Folkeparti om, at boligbeskatningen under ingen omstændigheder vil blive rørt. At slippe Carsten Koch løs i skattesystemet med så få politiske begrænsninger, må for en ængstelig borgerlig husejer være at sammenligne en syvårigs amokløb i slikbutikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole E. Mikkelsen

Og lad os håbe at Carsten Koch har hjerne og hjerte til at fjerne sidste rest af rentefradragsretten (jeg har simpelthen aldrig forstået hvorfor man skal have statstilskud til betaling af privat gæld)) og at indføre beskatning af realiserede gevinster (med fradrag for tab udelukkende i realiserede gevinster også).

Til gengæld bør så ejendomsværdiskatten og grundskylden fastholdes eller fjernes, bortset fra den del der kan betragtes som løbende bidrag til det retslige system der opretholder og regulerer lovene på parcelhusmarkedet. Altså lidt brugerbetaling for det system, der administrerer det private boligmarked.

Alternativt må der på ejendomsværdiskatten indføres en option så man kan vælge mellem betaling eller tinglysning af samme som gæld i ejendommen. Med lidt rabat hvis man betaler i forhold til tinglysning af gælden.