Læsetid: 2 min.

Aarhus Universitet har før haft læreruddannelse

Aarhus Universitet oprettede for 10 år siden en læreruddannelse, der kort efter blev lukket på grund af for få studerende - men det vil ikke ske for universitetets nye læreruddannelse, siger dekan Lars Qvortrup
15. februar 2008

Universiteterne står for tiden i kø for at oprette læreruddannelser - og forrest i køen står Aarhus Universitet, der allerede har fået sin læreruddannelse godkendt af Akkrediteringsrådet og kun venter på videnskabsministerens godkendelse. Men faktisk har Aarhus Universitet uddannet lærere før. For bare 10 år siden havde man en forsøgsordning med en universitær læreruddannelse. Den var ikke nogen succes, husker den daværende undervisningsminister, Margrethe Vestager: "Det ligger meget fjernt, men jeg kan godt huske det. Man lukkede vist forsøget igen, fordi der ikke var nok søgning."

Og det bekræfter lektor i matematik på Aarhus Universitet, Tage Bai Andersen, som dengang var studieleder og derfor med til at planlægge uddannelsen:

"Der var simpelthen for lille søgning. Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg tror ikke, der var mere end en fire-fem stykker, der nåede at blive færdige. Og der gik kun ganske få på hver årgang," siger han. Da forsøgsordningen blev lukket i 2001, gik der kun 19 studerende på hele uddannelsen. Ifølge Tage Bai Andersen var der tale om "en naturvidenskabelig uddannelse med fokus på matematik og fysik."

Uddannelsen varede tre et halvt år: "De pædagogiske fag kom lærerne fra Århus Seminarium og gav, og den faglige undervisning stod universitetets lærere for. Man var også i praktik, og den fungerede som en rigtig læreruddannelse," siger Tage Bai Andersen.

Dermed minder formen meget om den uddannelse, som Aarhus Universitet netop har fået godkendt. Den skal også fungere i samarbejde med seminarierne, og man kan lige som den gang vælge eksempelvis en naturvidenskabelig retning.

Ny tid

Men trods lighederne mener dekan Lars Qvortrup, der skal stå for den nye uddannelse, ikke, at fiaskoen fra for ti år siden vil gentage sig:

"Problemet med den gamle uddannelse var, at den var for 'universitetsagtig' og ikke i tilstrækkelig grad medtænkte det pædagogiske område og sammenhængen mellem fag og pædagogik. Det har vi taget ved lære af. Derfor fokuserer det aktuelle forslag ikke bare på det såkaldt 'fagfaglige', men også på fagdidaktik, pædagogik og praktik," siger Lars Qvortrup, der også mener, at de unges forventninger har ændret sig siden:

"Der efterspørges i dag stor forskningskvalitet hos yngre lærere på skolerne. Forventningerne hos både skolerne og lærerne er derfor langt højere end dengang," siger han.

Tage Bai Andersen husker også en anden hæmsko fra dengang: "Noget af det, man snakkede om, var, at adgangsniveauet var for højt. Vi krævede, at man havde to naturvidenskabelige fag på højt niveau. På den nye uddannelse er det nok med et enkelt. Desuden får man mulighed for at vælge at blive gymnasielærer i stedet. Det tror jeg også, vil tiltrække mange."

ville@infromation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu