Aktioner på gymnasier
Tusindvis af elever på gymnasier og handelsskoler vil formentlig gennemføre omfattende aktioner og boykot af undervisningen, fordi de er utilfredse med besparelserne på finansloven. Det fremgår af en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har gennemført på erhvervsskoler og gymnasier. Undersøgelsen viser også, at der kan ventes stor opbakning til de demonstrationer mod nedskæringerne, som DGS gennemfører sammen med andre elevorganisationer den 4. marts. Ifølge DGS beløber de samlede besparelser inden for gymnasieområdet sig til godt 85 mio. kr. Heraf rammes de almene gymnasier og hf-skoler alene af nedskæringer på godt 53 mio.
ritzau
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »