Læsetid: 4 min.

Betalingsuddannelser er et EU-krav

EU kræver, at medlems-landene fjerner barrierer for betalingsuddannelser. Det fremgår af planen for udvidelse af eliteuddannelsen Erasmus Mundus, som Dansk Folkeparti kalder 'helt utilstedelig'
20. februar 2008

EU-Kommissionen kræver i et nyt oplæg, at medlemslandene fjerner alle barrierer for fuld deltagelse på eliteuddannelsen Erasmus Mundus, som danske universiteter i årevis ulovligt har opkrævet op mod 60.000 kroner fra de studerende for.

En af forudsætningerne for det nye udvidede Erasmus Mundus-program er, at landene skal etablere fælles brugerbetaling for alle studerende uanset i hvilket land, de er optaget.

Dansk Folkeparti mener, at EU-Kommissionens oplæg er helt utilstedeligt.

"Det overrasker mig ikke, at EU også forsøger at blande sig på uddannelsesområdet, selvom de ikke har kompetence til det. Brugerbetaling på ordinære uddannelser i Danmark er helt uacceptabelt, og det skal ikke indføres ad bagdøren gennem et EU-program," siger uddannelsesordfører Martin Henriksen, der mener, at regeringen må sende en skarp hilsen til EU om ikke at blande sig i national lovgivning på uddannelsesområdet.

Samme melding lyder fra SF, og forskningsordfører Jonas Dahl kalder EU-Kommissionens anbefalinger "typisk kryptiske og uklare".

"Vi kan godt se på, om der er uhensigtsmæssige barrierer for internationalt uddannelsessamarbejde, men hvis EU-Kommissionens oplæg betyder, at vi skal give lov til brugerbetaling, så kan EU rende og hoppe," siger Jonas Dahl og tilføjer:

"Der er mange gode ting i Erasmus Mundus, men vi har fri og gratis adgang til uddannelse i Danmark, og det skal EU ikke blande sig i."

Lovgivning omgået

Videnskabsminister Helge Sanders forsikring om, at der ikke skal gives køb på princippet om gratis uddannelse, kan vise sig meget svær at leve op til, når anden runde af Erasmus Mundus-programmet sættes i søen i 2009.

Erasmus Mundus-programmet har indtil nu kun omfattet kandidatgrader, men skal i 2009 afløses af Erasmus Mundus II, der også omfatter bachelor og Ph.d.-grader. I den forbindelse har EU-Kommissionen evalueret første runde af programmet og konstateret, at der i flere medlemslande har vist sig "administrative og juridiske barrierer" for programmet.

Det handler blandt andet om EU-landenes forskellige måder at finansiere uddannelser. Mens almindelige universitetsuddannelser i f.eks. Tyskland og Danmark er statsstøttede og i udgangspunktet gratis for de studerende, betaler universitetsstuderende i f.eks. England omkring 30.000 kroner om året for deres uddannelse.

I EU-Kommissionens evaluering fra juni 2007 bliver 'konsortiemodellen' beskrevet som det juridiske redskab, der har været brugt til at omgå national lovgivning imod brugerbetaling. Konsortiemodellen, hvor brugerbetalingen bliver opkrævet indirekte gennem et administrativt samarbejde på tværs af grænser i stedet for direkte til universitetet, erklærede Videnskabsministeriet ulovlig 30. januar.

"Universiteterne har jo også henvist til EU-Kommissionen i deres redegørelse for konsortiemodellen, og vi er glade for, at ministeriet nu har sat foden ned. Men det er uhyggeligt, at EU forsøger at pålægge institutioner inden for nationalstater en bestemt praksis," siger Martin Henriksen.

Fælles sag

Som den danske Erasmus Mundus-sag har afsløret, holder 'konsortieløsningen' ikke til et nærmere juridisk eftersyn, og derfor beder EU medlemsstaterne om at tage "passende metoder i brug" for at fjerne de juridiske og administrative barrierer i et oplæg til anden runde af Erasmus Mundus, som skal vedtages i Europa-Parlamentet i løbet af 2008.

Af samme oplæg fremgår det, at Erasmus Mundus-uddannelserne "skal etablere fælles betaling" uanset på hvilken linje og i hvilke lande, de studerende vælger at gennemføre uddannelsen. Betalingskravet er altså i det nuværende oplæg fra Kommissionen ikke muligt at undgå i Erasmus Mundus.

Det får både Enhedslisten, Socialdemokraterne, DF og SF til at opfordre regeringen til at gøre fælles sag med andre EU-lande, der har skattefinansieret uddannelse.

Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne, siger:

"Erasmus Mundus-programmet rummer nogle problemer i forhold til vores lovgivning. Vi har en interesse - sammen med andre lande i EU, der ikke har brugerbetaling - i at afklare, hvordan vi kan opretholde vores nationale systemer og samtidig samarbejde på tværs af grænser."

Og det er på høje tid, at der bliver handlet på konflikten mellem EU-programmet og den nationale lovgivning, mener Jonas Dahl, der kalder det "grotesk" at universiteterne i mange år ulovligt har opkrævet brugerbetalingen indirekte:

"Vi må se at få opklaret, hvad der er foregået gennem årene - om det er universiteterne eller ministeriet, der bærer ansvaret. For nogen har helt klart sovet i timen."

Ministeren i samråd

Enhedslisten, der rejste sagen om ulovlig brugerbetaling på Erasmus Mundus i Folketinget i august 2007, er ikke overbevist af Helge Sanders forsikringer om, at gratisprincippet skal overholdes i Danmark. Det vækker bekymring hos Enhedslisten, at Videnskabsministeriets Fremtidspanel i deres nyligt offentliggjorte rapport kommer med anbefalinger, der er stort set enslydende med EU-Kommissionens oplæg til Erasmus Mundus II - nemlig at kortlægge og fjerne lovgivningsmæssige barrierer for dansk deltagelse i internationalt uddannelsessamarbejde. Her peger Fremtidspanelet på den brede politiske konsensus om gratis uddannelse som en af de store hæmsko for internationaliseringen, blandt andet fordi det forhindrer danske universiteter i at tjene penge på EU-borgere.

Ordfører for uddannelse og forskning, Johanne Schmidt-Nielsen, har derfor kaldt Helge Sander i samråd, hvor han blandt andet skal svare på, om han vil tage brugerbetalingsproblemet op i EU for at sikre, at presset fra EU's Erasmus Mundus-program ikke fører til brugerbetaling på ordinære universitetsuddannelser i Danmark.

Det initiativ er oplagt, mener Socialdemokraterne.

"I f.eks. de nordiske lande har vi en sammenlignelig tilgang, så vi må i fællesskab gå til EU og sige, sådan gør vi det, og hvordan kan vi indgå på de præmisser," siger Kirsten Brosbøl.

Martin Henriksen fra DF er "altid nervøs for, hvad EU foretager sig," og siger:

"Når EU først har set sig varm på uddannelse - og det har de gjort for længe siden - så er der ingen grænser for, hvor langt de vil gå. Vi støtter internationalisering af uddannelse, men hvis man kun ser uddannelse som en handelsvare, så kommer det nordiske princip om gratis uddannelse under pres."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu