Nyhed
Læsetid: 3 min.

Brændende biler er giftbomber for miljøet

Dødsensfarlig dioxin frigives af brændende bilers plastic. Det meste af giften føres dog langt bort af vinden - til gengæld kan Danmark have fået nedfaldende dioxin fra bilafbrændingerne i Paris, siger lektor i kemi
Dødsensfarlig dioxin frigives af brændende bilers plastic. Det meste af giften føres dog langt bort af vinden - til gengæld kan Danmark have fået nedfaldende dioxin fra bilafbrændingerne i Paris
Indland
20. februar 2008

Midt i ophidselsens hede på Stengade, Nørrebro stopper en af de protesterende unge op med sin lighter i hånden, lige før han nærmer sig en bil, der er udset til afbrænding. 'Nej holdt,' siger det betænksomme unge menneske til sig selv, 'vi må lige tænke på miljøet.'

Lige så utænkeligt et scenarium dette er, lige så håndfast er den kendsgerning, at brændende biler udløser bekymrende forurening med det ualmindeligt giftige stof dioxin, som findes i de par kilo PVC-plastic, der bruges til bilers sæder, paneler og isolationsmateriale på kabler.

Lektor i kemi ved Danmarks Tekniske Universitet Rolf W. Berg har på egen foranledning beregnet, hvor meget en bilafbrænding forurener. "Op mod 50 mg dioxin kan dannes og frigives i miljøet ved hver bilafbrænding," anslår han.

Rigspolitiet oplyser, at der ved den forgangne uges uroligheder har været 570 mindre brande, hvilket omfatter containere, biler mv. Et uofficielt skøn lyder på et godt stykke under 100 biler ud af de 570 brande. Det giver i alt omkring 500 mg frigjort dioxin, hvilket for eksempel er nok til at slå 5.000 menneskefostre ihjel, oplyser Rolf W. Berg.

Det svæver væk

Det var de dårlige nyheder. Den gode nyhed er - skulle man umiddelbart tro - at den stærke varme fra en brændende bil får dioxinen i form af meget små støvlignende krystaller til at stige højt til vejrs, hvor giften med stor sandsynlighed gribes af vinde, som kan føre den langt bort, måske til andre lande, fortæller lektoren.

Så beboerne på for eksempel Nørrebro skal ikke forvente at træde ud i knæhøje dynger af skidtet efter den seneste tids bilafbrændinger.

Men falder dioxinen i havet, vil den kunne optages af fisk og aflejres i fiskenes fedtlag. Spiser man fede sild på Nørrebro, kan dioxinen med tiden alligevel vende ondt tilbage.

Slipper Danmark umiddelbart for sin egen dioxinforurening, modtager vi til gengæld nedfald fra andre lande.

"Danmark udleder fra alle typer afbrænding halvt så meget dioxin, som vi modtager fra udlandet. Årligt udsender vi således 100 g, mens vi modtager 200 g. Der foreligger altså en teoretisk mulighed for, at bølgen af bilafbrændinger i Paris' forstæder for to år siden har sat sine spor af dioxin i Danmark, afhængigt af vindforholdene i perioden," siger Rolf W. Berg.

Det kræves med andre ord særlig global miljøbevidsthed, hvis dioxinforureningen fra protesterende unge skal nedbringes.

En anden løsning kunne være at forbyde dioxin i bilernes plastic.

Ikke til at se eller smage

Dioxin er ikke et stof, man spøger med. Men det må ikke glemmes, at biler, der ikke brændes af, alligevel belaster miljøet, nemlig med deres udstødningsgasser.

Antages det, at en del af de afbrændte biler af forskellige årsager aldrig bliver erstattet med nye, spares miljøet for belastning fra disse bilers kørsel.

- Hvor mange biler skal der sættes ud af spillet for at redde Danmarks miljø?

"Øhh, jeg synes ikke, at man kan sammenligne farlige stoffer på den måde. Det er rigtigt, at almindelig bilkørsel forurener, men til forskel fra dioxin er udstødningsrøgen til at se og lugte. Det er dioxinen ikke, den er snigende som radioaktivitet. Man er mere tilbøjelig til at gøre noget ved forurening, som er synlig. Derfor er dioxin særligt farlig," siger Rolf W. Berg, som beklager, at "Miljøministeriet er skåret næsten væk", hvilket gør indsatsen for at oplyse befolkningen om faren ved dioxin - også ved brug af brændeovne - er utilstrækkelig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asger skriver "En anden løsning kunne være at forbyde dioxin i bilernes plastic." og "Omkring 50 mg dioxin findes (i ufarlig form) i almindelige bilers sæder, paneler og kabler. Kan frigøres ved afbrænding.".

Det er jo ellers en god og væsentlig artikel, men Asger Liebst har åbenbart misforstået hvad den gode kemiker har fortalt ham.

Dioxin findes ikke i bilernes sæder, paneler og kabler, og kan derfor ikke "frigives". Det forholder sig sådan at dioxin kan DANNES og derpå frigives ved forbrænding af organisk materiale ved tilstedeværelse af chlor. PVC indeholder en del chlor, som er bundet under almindelig brug, men ved forbrænding kan det reagere med resten af materialet og derved danne dioxin.

Dioxin kan ved forbrænding undgås, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj og hvis der er tilstrækkelig ilttilførsel.

Ved afbrænding af biler, som det er foregået her, vil forbrændingsprocessen næsten altid være ufuldstændig, hvilket kan ses af de enorme mængder sod, der efterlades. Fuldstændige forbrændingsprocesser soder aldrig.

Så det er rigtig nok: bilafbrændinger er noget forbandet svineri, og det er afbrænding af affaldscontainere og fyring i dårligt fungerende brændeovne også.