Læsetid: 3 min.

'Man burde ansætte Jønke som integrationskonsulent'

Uroen viser, at danskerne har glemt det vigtigste: At række ud efter hinanden. 'Det er ikke fru Jensen, men Brian og Jonnie, der giver Ahmed hånden og siger: Nu skal jeg vise dig, hvordan vi gør her,' siger Fadi Kasem, der kender alt til frustrationen
Det er på tide, at vi begynder at være egentlig danske, mener Fadi Kassem.

Det er på tide, at vi begynder at være egentlig danske, mener Fadi Kassem.

Thomas Larsen

18. februar 2008

Politikerne har fejlet. Forældrerne har fejlet. Myndighederne har fejlet.

Mens bålene brænder fra Tingbjerg til Tilst, bliver aben kastet rundt, men hvis man spørger Fadi Kassem, leder af et værested for unge i Århusforstaden Gellerup, skulle vi alle beholde den hos os selv.

"Ansvaret ligger hos os alle sammen. Vi har skabt et samfund, hvor det er enormt svært at være ung - uanset hvilken etnisk bagrund, man har. Stress, selvmord, psykisk sygdom er overalt, men folk lider i stilhed. Der er ikke engang længere nogen, der tør spørge en anden, hvordan det går. Man kunne jo risikere at skulle bruge tid, hvis den anden siger, at det går elendigt. Vi må komme ud af hulerne og række ud mod hinanden," lyder opfordringen fra Fadi Kassem.

Han ser den store forskel mellem de unge af anden etnisk herkomst og de danske unge i den måde, man har lært at organisere sig.

"Mange unge i Danmark lider i ensomhed, men den gruppe unge, som vi ser på gaderne for tiden, lever i flok, lider i flok og jager i flok. De vil aldrig købe den moderne tanke om individualisering. Vi kan ligeså godt droppe at prøve at lære dem det," siger Fadi Kaseem.

Derfor kommer deres frustration også ud på denne voldsomme og kollektive måde, mener han.

Brian rækker hånden ud

Det er ikke mange udstrakte hænder, de unge oplever, mener Fadi Kassem. Han har selv været kriminel som ung og kan godt huske, hvilke danskere, der fik ham til at føle, at han kunne bruges til noget.

"Det er ikke fru Jensen, men derimod Brian og Jonnie, der giver Ahmed hånden og siger: 'Nu skal jeg vise dig, hvordan vi gør her'. Jeg hang ud med danske drenge, der godt kunne bruge mig til noget, men det var til kriminalitet. I dag har hashhandlen skabt et nært forhold mellem den gruppe unge, vi her taler om, og Hells Angels. Det er de eneste, der siger, at de kan bruge dem til noget. Man burde ansætte Jønke som intergrationskonsulent," siger Fadi Kaseem med smil i stemmen.

Han understreger i den forbindelse, at han ikke ønsker at blive præsenteret som 'integrationskonsulent' eller 'ekspert'.

"Der er kommet en kæmpeindustri omkring integration, og de rejser rundt i verden og leder efter 'modeller'. 'Hvad gør man i Frankrig? Hvad gør man i Sverige?' Vi burde i stedet bruge penge på at give de gamle bedre vilkår og sætte os ned og spørge, hvad det er, vi har glemt at gøre i Danmark," siger Fadi Kassem.

Og der er nok værdigods at hente, mener han.

Danske værdier

Han savner nemlig den type moral og hjerte, som han oplevede, da han kom til Danmark fra Libanon som syvårig.

"Jeg er så glad for, at vi har fået Birthe Rønn Hornbech på banen i Integrationsministeriet. Hun får mig til at mindes dengang, jeg kom til landet, hvor folk på gaden kom hen og rodede mig i håret og sagde: 'Sorte krøller. Hvor sødt'. Der var en nysgerrighed, en moral og en åbenhed, der er fuldstændig væk i dag," siger Fadi Kassem.

Han mener, at de aktuelle uroligheder bør få alle til at stoppe op. Det handler nemlig om, at vi som samfund har glemt, hvad det er at være dansk.

"Nogen siger, at vi har sovet i timen. Andre siger, at det da er klart, at det sker, og at det har de da vidst hele tiden. Søren Pind vil have børn i fodlænker. Dansk Folkeparti vil sende dem ud på en ø. Det ville jo være fint, hvis det her var en hønsegård, men det er altså mennesker," siger Fadi Kassem og fortsætter:

"Det er på tide, at vi begynder at være egentlig danske. Vi taler for tiden, som om det eneste vigtige 'danske' er ytringsfriheden, men der en række andre danske værdier. som tolerance, frihed og nysgerrighed, som jeg mener er helt centrale, og som vi har god grund til at være stolte af. Urolighederne bør få os til at huske dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Fadi har fat i en meget vigtig pointe, når han understreger hvilke danskere, de unge i ghettoerne bliver integreret af.

Det er ikke den velmenende middelklasse, med humanistiske principper og urbane livstil, som nyder godt af det multikulturelle samfunds nye gastronomiske retter,.... og selvfølgelig er det, ikke den procentdel af befolkningen der stemmer på DF.

Men derimod, de mennesker, der af socioøkonomiske årsager, lever i samme ghetto, med en "utilpassede" livstil, muligvis på sygedagpenge og med kreditliste i den lokale netto, som tager sig af fordanskningen af ahmed...

jeg ved godt at det en generalisering, men det er også hvad jeg oplever i mit arbejde...

En anden vigtig pointe er vores værdier som frihed og tolerance er forsvundet, i post 11.9. paranoiaen.
En fremmedparanoia, som har ædt vores samfunds frisind, i takt med hysteriske politikere hjernevaskede os med propagandaparoler som "nul tolerance", "terror" og "normalisering"....

fred

Skyld, skyld, skyld....altid skal vi bruge så meget krudt på at analysere os frem til hvor den skal placeres. Fadi har i sandhed ret - men det er ikke kun danskerne der lider i ensomhed. Det er en tendens i hele det vesterlandske samfund.

Livsstilsygdommende vælter ind over os i vores ihærdige forsøg på at få alt til at se ordentligt ud. Er du en del af eliten kan du få det hele. Er du ikke må du stå og stagnere i et miljø du får mindre og mindre indflydelse på. Alt tages fra dem der ikke har ressourcerne til at følge med i ræset - al værdighed.

Os der kan bryde lidt med tingene skal huske at vende os om og gribe både i egen barm, og i dem der har hjælpbehov.
Jeg synes der er stor sandhed i at vi glemmer dét!