Læsetid: 4 min.

Danmark EU's nummer sjok i vind-udbygning

De stillestående energiforhandlinger er med til at skræmme investorer fra at bygge nye vindmøller, siger Dansk Industri. I andre EU-lande stormer vindkraften frem
Statsminister Anders Fogh Rasmussen vander et træ, han netop har plantet under et virksomhedsbesøg i den indiske by Bangalore i går. Statsministeren er i Indien for blandt andet sammen med klimaministeren at fortælle den indiske regering om Danmark som foregangsland for grøn energi og klimabeskyttelse. Hjemme i Danmark er forhandlingerne om en bæredygtig energistrategi gået i baglås, og vindkraftudbygningen i negativ. Hvad er det lige, inderne skal have at vide?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen vander et træ, han netop har plantet under et virksomhedsbesøg i den indiske by Bangalore i går. Statsministeren er i Indien for blandt andet sammen med klimaministeren at fortælle den indiske regering om Danmark som foregangsland for grøn energi og klimabeskyttelse. Hjemme i Danmark er forhandlingerne om en bæredygtig energistrategi gået i baglås, og vindkraftudbygningen i negativ. Hvad er det lige, inderne skal have at vide?

Aijaz Rahi

6. februar 2008

Som eneste EU-land præsterede Danmark i 2007 at reducere sin installerede vindmøllekapacitet. Mens lande som Spanien, Tyskland og Frankrig stormer frem med nye vindkraftanlæg, ligger Danmark helt i bunden af EU-statistikken - i klasse med lande som Cypern, Malta og Luxembourg. Alene Spanien formåede sidste år at bygge nye møller med en kapacitet svarende til, hvad Danmark samlet har opbygget gennem de seneste 30 år.

Mens den hjemlige vindmøllekapacitet skrumper, er der stilstand i de politiske forhandlinger på Christiansborg, som skal lede frem til en national energistrategi med nye initiativer. Oppositionen beskylder regeringen for ikke at kunne finde internt fodslag, og i dag rejser klima- og energiminister Connie Hedegaard til Indien for bl.a. at fortælle den indiske regering om danske energi-kompetencer på bl.a. vindkraftens område.

"Det er ikke overraskende, at Danmark står stille eller går tilbage på vindkraftens område. Nu har vi haft energiforhandlinger uden resultat i, jeg ved ikke hvor lang tid, og det i sig selv gør, at alle investorer simpelthen siger 'stop'," påpeger Anders Stouge, branchedirektør for Energi Industrien under Dansk Industri.

Spanien i front

Den ny europæiske vindkraft-statistik præsenteres af European Wind Energy Association (EWEA), der konstaterer, at vindkraften i EU i 2007 voksede mere end nogen anden energiteknologi. Der udbyggedes således netto med 8.504 megawatt (MW) vindkraft, mens nærmeste konkurrent - naturgas - voksede med 8.226 MW. Kul-kapaciteten i europæiske energianlæg skrumpede ifølge EWEA med 750 MW.

"Det er positivt, at vindkraften nu ekspanderer mere end nogen anden elkraft-teknologi i Europa. Markedet er vokset med 12 pct. i forhold til 2006," siger direktør Christian Kjær, EWEA, der samtidig understreger, at vindkraften på den globale scene vokser endnu kraftigere, i 2007 med 30 pct.

Spanien står for det store spring fremad med installering i 2007 af 3.522 MW i nye vindmøller. Det er mere på ét år end de 3.124 MW, der ifølge Energistyrelsen sammenlagt er etableret i Danmark i årene, siden de første møller blev rejst i 1977.

Også Tyskland udbyggede kraftigt i 2007 og er nu EU's vindkraftnation nr. ét med i alt godt 22.000 MW installeret. Spanien er nummer to med godt 15.000 MW vind, og Danmark endnu nr. tre takket været fortidens bedrifter, men altså med en kapacitet på kun godt en femtedel af Spaniens og en syvendedel af Tysklands.

Baglæns

Blandt de 27 EU-lande var Danmark i 2007 det eneste, hvor vindkraftkapaciteten skrumpede. Nogle få, små EU-lande med ingen eller næsten ingen vindmøller stod stille, men kun i Danmark gik udviklingen baglæns. Ifølge Energistyrelsen blev der i 2007 idriftsat 11 vindmøller, men samtidig afmeldt 65, således at den samlede installerede kapacitet faldt med 11 MW.

Det er første gang siden 1977, at vindkraften går tilbage, og det har sammenhæng med, at det godt et år efter regeringens fremlæggelse af sit bud på 'En visionær dansk energipolitik 2025' ikke er lykkedes at lave en politisk aftale om energi- og klimastrategien.

Den gældende politiske aftale fra 2004 om vindkraft har endnu ikke kunnet realiseres, fordi regeringen ikke har kunnet sikre pladser til de nye store landmøller, der under den såkaldte udskiftningsordning skulle erstatte ældre og mindre møller. Samtidig er udbygningen med havmøller blevet forsinket, efter at først DONG Energy og siden elselskabet E.ON sprang fra den planlagte store vindmøllepark Rødsand II ved Lolland.

Den skulle ifølge 2004-aftalen være sat i drift 2007-08. Energistyrelsen forbereder nu at sende projektet i udbud påny og håber at kunne udpege en ny bygherre inden sommerferien.

De igangværende energiforhandlinger trækker ud og dermed også nye initiativer på vindkraftens område. De radikales energiordfører Johs. Poulsen tror, at regeringen og oppositionen vil kunne finde hinanden, når det gælder et udbygningsmål for vindkraften frem til 2012 samt nye afregningsregler for strøm produceret ved vindkraft.

"Men når vi taler om et scenarie og mål for vindkraftudbygningen frem til 2020, så er regeringen meget tilbageholdende. Jeg ønsker et mål på omkring 6.500-7.000 MW vind i 2020, sådan at kommunerne og andre kan indrette sig efter det. Men der slår regeringen sig i tøjret," siger Johs Poulsen.

Afventer energiplan

I branchesammenslutningen Energi Industrien under Dansk Industri bekymrer det branchedirektør Anders Stouge, at tingene står stille.

"Det at forhandlingerne stadig ikke er blevet færdige, har været en væsentlig bidragende faktor til, at de, der skulle opføre nye vindmøller herhjemme, har sagt, at de ikke vil. De forventer, at der med en ny energiaftale bliver bedre økonomiske vilkår for vindmøllerne, og derfor foretager de sig ikke noget, så længe forhandlingerne fortsætter," siger han.

Anders Stouge er bekymret over, hvad stilstanden herhjemme betyder for de danske virksomheder, der som Vestas og Siemens sælger vindkraftteknologi på verdensmarkedet.

"Danmark er en reference, og det er enormt vigtigt for producenterne, at Danmark fortsat fremstår som det sted, hvor udviklingen foregår og den ny teknologi og viden skabes."

Hvis der er stilstand i Danmark, kan det også betyde, at andre virksomheder på dette teknologiske område ikke finder det interessant at slå sig ned i Danmark, og at kompetente medarbejdere søger hen, hvor dynamikken er større, mener Anders Stouge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Alene Spanien formåede sidste år at bygge nye møller med en kapacitet svarende til, hvad Danmark samlet har opbygget gennem de seneste 30 år."

Og hvor mange gange større er Spanien så ift Danmark ?

Tja... Nye kampfly kan de forhandle sig frem til, men vindmøller. Nu har vi selvfølgelig heller ikke så akut brug for møller som for krigsmaskiner.

Langt om længere er det lykkedes regeringen at nå et mål inden for miljøpolitikken. Er det kontrol over forureningen? Er det kontrol over CO2 udslippet? Er det en fremsynet energipolitik? Er det krav til bilernes størrelse og benzinforbrug? Er det et fremsynet program til forbedring af boligerne, så der bruges mindre energi til opvarmning og belysning? Er det fjernelse af farlige kemikalier fra vores dagligdag? Er det sikring af biodiversitet? Er det en betalingsring om København? Er det kontrol over partikelforureningen i de store byer?

Nej, for det er ikke regeringens politik for bæredygtighed. Regeringens politik er passivitet og princippet: 'Ingen mad i dag, men måske i morgen', som der stod over troldens dør (I regeringssprog: 'Vi kan ikke handle, før vi har undersøgt sagen nærmere', hvad de så ikke gør).

Det er lykkedes regeringen af få gjort op med den venstredrejede miljøpolitik under Svend Auken og få skovlen under hans miljøimperium. Regeringen har i succesåret 2007 fået nedbragt vindenergiens bidrag til løsning af problemerne med bæredygtigheden. Danmark har som det eneste land i EU produceret MINDRE vedvarende vindenergi i 2007.

Det er da noget, der vil noget. De kommende generationer må se med beundring på denne bedrift. En regering, der ved passiv modstand, heltemodigt har forhindret, at socialistisk propaganda om problemer med bæredygtigheden spredes til befolkningen.

Ganske vist får regeringen så nu mindre vedvarende energi fra vindmøller, men i stedet får den så Malou Aamund - og det er da også lidt som vinden blæser.

Man skal ikke være blind for, at der må siges at være en vis risiko forbundet med at være passiv på dette område - en risiko, der stiger for hver dag, der ikke handles. I mellemtiden kører 4-hjuls-trækkerne uantastet og i stigende antal. Der er nogen, der gambler med vore børns fremtid.

sulpicia romana

Netop!

Engelsk Wiki oplyser i min oversættelse disse procenter:

0,8 - vindkaft, biomasse, jordvarme og solceller
6,4 - vandkraft
6,4 - atomkraft
86,4- kul, olie og gas.

Tallene er skøn over det samlede globale energiforbrug i 2006.

Vindmøller bidrager med langt under 0,8 %.

Det sætter ganske rigtigt energiproblematikken i perspektiv.

Globalt kan vindmøller ikke erstatte kul, olie og gas i et omfang,
som batter.

@Bjarne Brønager
Og hvor vil du så hen med det? At vindmøller skal droppes?

Bare fordi vindmøller ikke batter globalt endnu er der ingen grund til at skœre ned på dem i DK. Et lille land som DK kan jo netop vœre med til at vise verden at det er muligt!

Kul, Olie og gas vil ikke vare evigt, specielt ikke med den hastighed det forbruges. Hvor er det regeringen energipolitisk vil hen med landet på lœngeresigt end egen nœsetip? Kunne de dog bare sige lige ud at de er totalt ligeglade med vedvarende energi og fremtidens ressourser istedet for det evige hykleri, så ville jeg ikke vœre mere enig med dem men jeg ville have større respekt for dem - Det samme gœlder i øvrigt for diverse krigsprojekter, integrationspolitikken og socialpolitikken.

Man kan sige meget ondt om DF men de siger hvad de mener, og det respektere jeg dem for.

"Også Tyskland udbyggede kraftigt i 2007 og er nu EU's vindkraftnation nr. ét med i alt godt 22.000 MW installeret. Spanien er nummer to med godt 15.000 MW vind, og Danmark endnu nr. tre takket været fortidens bedrifter, men altså med en kapacitet på kun godt en femtedel af Spaniens og en syvendedel af Tysklands."
Måske havde det været relevant også at tage landenes størrelse og energiforbrug i betragtning. Opstillet på denne måde er det jo ikke andet end misinformation. Sandheden er, at DK allerede for år siden var tæt på den grænse, hvor det kan betale sig at udbygge vindkraft. Problemet med den ujævne produktion og opbevaring af overskudsstrøm er ikke løst endnu.
Når det er sagt bør vi selvfølgelig modernisere vore vindmøller til større og effektivere møller på havet og fjerne de gamle, hvoraf en del er skampletter på landskabet.

Brønager skriver: "Globalt kan vindmøller ikke erstatte kul, olie og gas i et omfang, som batter".

Det er næsten er ordret afskrift af det man hørte fra højrefløjen, da vi i 1970'erne var nogle idealister som sagde nej til A-kraft og ja til vedvarende energi. Modstanden mod A-kraft og troen på sol og vind var dengang i højrefløjens øjne noget som hasherne på venstrefløjen havde fundet på i en rus.

Nu kan man jo definere "et omfang der batter" som man vil, men jeg vil personligt mene at 10 % ja sågar 5 % batter en god del, så jeg kan slet ikke tilslutte mig pessimismen.

Høyrup har en god pointe. Det er gas, kul og olie, som ikke i længden kan erstatte vedvarende energi i "et omfang der batter", for skidtet slipper sgu op. Om det er om 30,50 eller 200 år er i den sammenhæng ligegyldigt.

Klimaskeptikere, højrefløjsdogmatikere m.fl. dyrker afbrændingen af fossile brændstoffer på samme måde som kommunister dyrkede planøkonomien længe efter at den var gået ind i den endelige dødsspiral: Fundamentalistisk, ukritisk og med bind for øjnene!

Tak til Jørgen Steen Nielsen for en god og let tilgængelig artikel angående vindkraft, og jeg er især glad for det internationale overblik, der sætter regeringens miljøpolitik i perspektiv.

Men jeg frygter nok, at problemet stikker meget dybere end til regeringen.
Vindmøller er tydeligvis heller ikke en sag, som oppositionen prioriterer særlig højt.

Min mistanke blev bestyrket, da jeg igen savnede en ordentlig forklaring på, hvorfor der er blevet skrottet så mange mindre vindmøller.

I artiklen står der:
--------------------
" det har sammenhæng med, at det godt et år efter regeringens fremlæggelse af sit bud på 'En visionær dansk energipolitik 2025' ikke er lykkedes at lave en politisk aftale om energi- og klimastrategien. "

og:

"den såkaldte udskiftningsordning skulle erstatte ældre og mindre møller"
--------------------

Hvad pokker er det for en "udskiftningsordning"...??
Hvem er politisk ansvarlig for den, og hvorfor er den indrettet, så det kan lade sig gøre, at kapaciteten bliver mindre..??
Lige netop på dette punkt savner jeg en voldsom kritisk sans i artiklen.

Men nu tror jeg som sagt nok, at det endelig er lykkedes mig at finde ud af hvorfor.

Udskiftningsordningen bygger på ET BREDT POLITISK FORLIG.
http://www.danmarks-vindmoelleforening.dk/nyheder/pdf/190906_tre_anbefal...
http://www.folketinget.dk/samling/20051/almdel/MPU/Bilag/291/254033.PDF

Så forstår jeg pludselig meget bedre, at kritikken begrænses, og det hele står i stampe...
INGEN nuværende partier går seriøst ind for at fremme vindkraft.
Så vidt jeg kan se, er der ligefrem betalt statsstøtte for at skrotte mindre vindmøller.
http://www.folketinget.dk/Samling/20001/udvbilag/EPU/Almdel_bilag653.htm

Dertil har jeg svært ved at finde andre svar, end at man bør stifte et nyt parti.
http://www.grassroots.dk/de-gronneste/index.html

- - -

Bjarne Brønager og sulpicia romana, skal vi ikke lige have Danmark på rette spor, før vi knækker halsen på hele verden..? ;-)

Det er ikke uoverkommeligt at skabe 7 gange mere vindmøllekapacitet, og derved vil vi have dækket Danmarks samlede EL-forbrug så rigeligt, når det blæser, og vi er cirka 35% på vej til at være 100% totalenergiforsynet udelukkende med vindkraft.
De sidste 65 % vil jeg håbe, at vi kan få langt ud på havet, så de kan være med til at skabe læ for egne og fjerne kyster, der ofte rammes af ødelæggende storme og orkaner.
Lad mig være optimist og tro på, at det kan blive en ekstra indtægt, at lande ligefrem vil betale for, at vi lægger vores vindmølleflåde ud for deres kyst, så de får læ, mens vi samtidigt laver en masse energi til os selv. :-)

Anvendt kilde, citater fra Energistyrelsen ( http://www.ens.dk/sw11367.asp ) :
-----------------
"Biomasse, som er Danmarks største vedvarende energikilde, bidrager med godt 10 procent af det samlede energiforbrug i 2005 (1/3 af biomassen er bionedbrydeligt affald). Vindkraft bidrager med knap 3 procent.

Andelen af vedvarende energi i den danske elproduktion til indenlandsk anvendelse blev i 2005 opgjort til 28,5 procent. Heraf bidrog vindkraft alene med 18,5 procent."
-----------------

E. Høyrup

Jeg skrev: "Globalt kan vindmøller ikke erstatte kul, olie og
gas i et omfang, som batter."

Du spørger: "Og hvor vil du så hen med det? At vindmøller
skal droppes?"

Nej, slet ikke, se evt. andre indlæg.

Tak for bidrag.

Christian Olesen

De langt under 0,8 % for vindmøller er det globale skøn. Og
ja, det slipper op, så erstatning for kul, olie og gas skal findes.

På www kan findes meget usikre skøn over hvornår reserver
er opbrugt. Kina her intet oplyst siden, vistnok, 1995.

Du må gerne bidrage med oplysninger og se evt. indlæg af
P. Lauritzen.

Ja, udviklingen i DK har været glædelig, hvilket i høj grad
er Svend Aukens fortjeneste. 10 % batter noget.

Tak for bidrag.

P. Lauritzen:

"Sandheden er, at DK allerede for år siden vart æt på den
grænse, hvor det kan betale sig at udbygge vindkraft...

Problemet med den ujævne produktion og opbevaring af over-
skudsstrøm er ikke løst endnu."

Også min forståelse. Tak for bidrag.

Danmarks energiforbrug dækkedes i 2005 således:

10 % - vindkraft
5,5 % - biomasse (halm, træ, affald med CO2-udslip)
84,5 % - kul, olie og gas (med CO"-udslip)

Vedvarende energi er vindkraft og biomasse med i alt 15,5 %.
Fordelingen 10 og 5,5, er mine cirkatal.

jabob, der herser tappert, har gjort et godt stykke arbejde og
har bla. givet link til Energistyrelsen, og hvorfra jeg har tal-
lene i tabellen øverst i indlægget.

Debatten i pressen har så vist, at dansk skibsfart har et olie-
forbrug og et CO2-udslip, som er af lignende størrelse som,
skal vi sige, det grundfæstede Danmark! Fordobles og tillæges
forbruget Danmark alene, så må procenterne vel se nogen-
lunde således ud:

5 % - vindkraft
3 % - biomasse (halm, træ, affald med CO2-udslip)
92 % - kul, olie og gas (med CO2-udslip)

Tak til alle for bidrag.

Bjarne Brønager, så vidt jeg kan se, var der kun 3% vindkraft i Danmark i 2005.

Noget andet er, at jeg er i tvivl om, hvordan de udregner prognoser, for man kan ikke bare regne joule for joule, når man skal sammenligne brændværdien på en liter olie med en given mængde vindmøllestrøm.

Skal man lave varme ud af strøm, så får man næsten intet tab eller oplever måske ligefrem en gevinst, hvis man bruger varmepumpe.

Skal man lave varme ud af olie eller kul, så får man nemt et varmetab på ca. 10%

Men skal man lave elektrisk strøm ud af varme, så får man nemt et tab på 25-40%.

Elektrisk strøm er altså en meget ædel form for energi (høj entropi).

Derfor vil vi nok også kunne få ca. 20-40% flere joule ud af en vindmølle, hvis den ikke skal lave strøm, men kun varme, og vindmøllen vil endda alt andet lige være billigere at fremstille og vedligeholde.

Dette vil givet med fordel kunne udnyttes tæt på en del fjernvarmeledninger, ligesom det også må kunne give god mening en del steder at sammenbygge fjernvarme- og kraftværksskorstene med vindmøller, sådan at vindmøllens tårn kommer til at udgøre skorstenen.
Vindmøller passer også vældig godt til varmeproduktion, fordi varmebehovet typisk er større, når det blæser.

Der skulle selvfølgelig gerne være taget højde for det i beregningerne, at man langt fra altid kan regne "vindmølleELjuole = kul/oliejoule", men jeg ser det ikke fremgå i den populære version, og skulle det ikke være medtaget, så kan det have meget stor betydning for resultatet, når vindmøllernes rentabilitet og dækningsevne skal beregnes.

Angående lagring af vindmølleenergi, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi er bare ikke så glade for det energitab, som det endnu medfører.
Derfor bør vi foreløbig så vidt muligt bruge vindmøllestrømmen, når vinden er der, og det kan vi sagtens blive meget bedre til.

-

Hvis kompressor-bilen bliver en succes,
( http://www.information.dk/153038#comment-19102
http://www.youtube.com/watch?v=oSwlTqaM1oA&feature=related )
så bør man måske også lave vindmøller, der producerer trykluft direkte uden først at lave strøm.

De vil være billigere, og det vil som sagt medføre mindre energitab, end hvis man først laver strøm med en generator, som trækker en elmotor, som så trækker kompressoren.
Møllerne kan passende opsættes på rastepladser og forsynes med kontrollamper, så man kan se ude fra vejen, hvor meget tryk der er på.
(Man skal jo selvfølgelig kunne se, om man kan tanke normal, medium eller super, og det skal ikke være nødvendigt at stige ud af bilen for at tanke ;)

Kan man bruge vindmølletårnet som tryktank (eller fortryktank), så har man fået en god stor lagertank næsten foræret.
Sådan noget er godt for vindmøllerentabiliteten og energiregnskabet, ligesom hvis vindmølletårnet kan bruges til industriskorsten.

Idéen med at bruge tårnet som skorsten kan måske videreføres til et hurtigt forskningsprojekt for at finde ud af, om tårnet kan bruges som vindtunnel for en turbine.
Det kunne måske godt være en ekstra gevinst til de meget høje vindmølletårne.

Hvergang vi kan finde en sidegevinst, så kan det være den lille smule, der netop skal til for at tiltrække investorerne i langt højere grad.

Hvis vi bare også kunne få noget ordentlig dokumentation, for at de danske vindmølleplaner (når de engang bliver lagt i et værdigt svulstigt format) giver en fornuftig beskyttelse mod storme og orkaner, så kunne det også være, at forsikringsselskaberne ville få en øget interesse i at investere i vindmøller, selvom de må nøjes med en procent eller to mindre i rente, end de måske kunne få på Cheminova-aktier eller en anden kemisk fabrik.

Og så har jeg lidt flere vilde spørgsmål til inspiration og søndagsunderholdning:

Hvorfor sidder der kun et enkelt vingesæt på et højt vindmølletårn, når der er plads til mindst tre..?
Hvor mange vindmølletårne kan vi spare ved at sammenbygge vindmøller med broer, skorstene og andre fritstående høje bygningsværker.?
Kan fiskekuttere på vej til skrot få en renæssance med at føre vindmølleluftskibe langt ud på havet.. - eller skal vi nærmere bruge gamle U-både til formålet..?

Danmark kæmper overhovedet ikke for sagen endnu.
Jeg tror slet ikke, at nogen i dag kan forestille sig, hvor langt vi kan nå på bare 5 år, hvis vi virkelig mobiliserer vore styrker.

Bjarne F. Nielsen

Jacob.

3 %? Energistyrelsen: "Biomasse, som er Danmarks største ved-
varende energikilde, bidrager med godt 10 procent af det sam-
lede nergiforbrug i 2005 (1/3 af biomassen er bionedbrydeligt
affald). Vindkraft bidrager med knapt 3 procent."

Pressen oplyser, at vindmøller bidrager med 10 % af det sam-
lede energiforbrug og med 20 % af el.-forbruget. Energistyrelsen
oplyser hhv. 3 og 18,5 i 2005. Pressen oplyser, at el-forbruget
udgør 50 af det samlede energiforbrug, og Energistyrelsen burde
oplyse 9,25 - men oplyser, som nævnt, 3. Jeg er mest tilbøjelig
til at tro på pressen i denne sag. Er der således fejl på Energi-
styrelsens www-side? Talmystik.

Biomasse udgør 2/3 og ikke 1/3 af den vedvarende solenergi,
ser jeg. Efter korrektioner haves:

DK's energiforbrug dækkedes i 2005 således ifl. Energistyrelsen:
3,0 % - vindkraft uden CO2-udslip
12,5 % - biomasse (halm, træ, affald) med CO2-udslip
84,5 % - kul, olie og gas med CO2-udslip

El-produktionen fra vindmøller skal 5-dobles (5x20) for at dække
el-forbruget 100 %. Er det realistisk?

Kul og olie er det store globale problem pga. CO2-udledning
med uheldige klimaændringer samt røg, der forpester.

------------

"Derfor vil vi nok også kunne få ... flere joule ud af en vindmølle,
hvis den ikke skal lave strøm, men kun varme".

Men den laver strøm og ikke varme med sine spoler og magneter
i generatoren (dynamoen). Først varme og så strøm, er ikke
mulig. Varmetab sker i generator og omformer, så i kabler frem
til forbrugeren. Der er ikke varmetab i en el-radiator. Du har vist
Ebberødbank i i varmeregnskabet. Eller misforstår jeg?

"... lagring af vindmølleenergi, så kan det sagtens lade sig gøre."
Ja, teknik er ikke problemet, men det er omkostningerne set i
forhold til især strøm fra kulfyrede værker, der driver en turbine-
generator med damp. Og Kina vil ikke opstille dyre løsninger,
for Kina (og USA) har de største kulrserver, set på www.

Jeg ved ikke, hvad 1 effektiv varmenhed koster for kul, olie, bio-
masse, vind osv. Mon ikke priserne er i nævnte rækkefølge med
kul som billigste energikilde? Energistyrelsen er vist tavs.

Med venlig hilsen

Bjarne Brønager, det er rigtigt nok, at det godt kan blive lidt indviklet med alle de steder, der er energitab.

Når jeg tager fat på det, så er det fordi jeg mener at kunne se, at der er mulighed for en gevinst ved at ændre på en del vindmøllers konstruktion.
Hvis slutbrugeren skal købe andet end EL-energi, kan det blive interessant.

Når en vindmølle laver strøm, så har den som sagt et varmetab i gear og generator og evt. også i transformatoren.
Denne varme bliver ikke udnyttet, men fiser bare ud i den blå luft.
På vindmøller af høj kvalitet vil alene gear og generator medfører et varmetab på ca. 6-10% (20-40%, som jeg skrev tidligere, er for højt sat, især når transformatorstation og transportvej ikke medregnes.
http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/T1.pdf )

Hvis vindmøllen kun skal lave varme, så kan man spare alt det dyre EL-grej, som giver tab, og erstatte det hele med et modul, som kun laver varm væske, og derved undgår man det meste af energitabet i produktionen.

Men skal det virke godt, så må der ikke være særlig langt mellem mølle og aftager, for så får man bare energitabet i de lange væskefyldte rør i stedet for.
Derfor er det nok også kun en idé til vindmøller, som kan stå tæt på f.eks. fjernvarmeledninger.
Til energitransport over større strækninger er EL-højspændingsledninger langt at foretrække frem for varmerør.

Men det kan da godt være, at jeg på nuværende stadium spilder tiden med at spekulere på tab.
Jeg blev i hvert fald temmelig overrasket, da jeg så, hvor meget varmepriserne varierer.
Ud fra det ser det ud til at danskerne har deres røve så fulde af penge, at de nærmest er totalt ligeglade med, om de skal betale 10-50% mere eller mindre for energi.
http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/varme/varmepriser-pr-31-oktob...

Problemet er nok nærmere EL-selskabernes højt uddannede økonomer, som sidder og skal tjene deres egen løn uden hensyn til klima og miljø, mens de forsøger at varetage aktionærernes interesser. De vil vælge kul frem for vind, også selvom kul kun er marginalt billigere, og også selvom slutbrugerne måske hellere ville købe vindmøllestrøm og anden VE.
Har jeg ret i den analyse, så trænger systemet virkelig til en hovedreparation..!

EL-selskabernes hit med at sælge CO2-frit strøm var nok et forsøg på at imødegå principperne i den kritik.
Det er godt, fordi det viser, hvor lille prisforskellen i virkeligheden er for slutbrugeren.
Men det er mindre godt, dels fordi det ligner fidusmageri, og dels fordi det ligesom de økologiske varer gør det for vanskeligt for de fattige at vælge miljørigtigt.
De miljørigtige valg skal være for alle og ikke kun for de rige, alt andet er usympatisk og asocialt.

"Hvorfor skulle politikerne så?"

Fordi det er dét politikere er til for, at give os alle lige vilkår og at rationere, om nødvendigt.

Jeg gider da godt spare CO2, men jeg føler mig som en idiot, når jeg gør, fordi jeg kan se at andre bare bruger løs.

Hmm... jeg fandt lige lidt mere, som jeg er utilfreds med, og det skal I naturligvis heller ikke forskånes for. ;-)

Vindmølleindustrien ønsker selvfølgelig hele tiden at nedbringe tabet i vindmøllen, og det forskes der i for flere eller færre midler alt efter hvem og hvilken pengekasse, man har i ryggen.

De store tyske fabrikker har selvsagt en større kapital i ryggen end mindre danske virksomheder.

Men så er der mulighed for at søge EU-tilskud, og vi har jo også vores Forskningsminister, som kan udligne uretfærdighed, når David skal udvikle om kap med Goliatterne på EU-markedet.

Men hvorfor er det så lige, at jeg kan se, at der er bevilget 50 millioner kroner til forskning i biobrændsel, men kun knap 18 millioner til forskning i vindkraft...??
http://www.ens.dk/sw61707.asp

Og så kan Nordisk Folkecenter ellers få lov til at kløjes med EU, som vil trække tilskud tilbage midt i dansk udvikling af en genial ringgenerator, som kan reducere både energitab og formentlig på sigt også fremstillingsprisen betydeligt på vindmøller.
http://www.folkecenter.dk:80/da/pmg/pm_pmg_artikel.htm

Det ER sgu da til at blive en lille smule harm over.!?

HB Rasmussen skrev:
---
"Jeg gider da godt spare CO2, men jeg føler mig som en idiot, når jeg gør, fordi jeg kan se at andre bare bruger løs."
----

Ja nemlig..!
Vi vil gerne løfte,, i flok tak..! :-)

Bjarne F. Nielsen

Jacob:

En meget interessant opklaringsarbejde!

"Når en vindmølle laver strøm, så har den ... et varmetab i
gear og generator og evt. også i transformatoren. Denne var-
me bliver ikke udnyttet, men fiser bare ud i den blå luft. På
vindmøller af høj kvalitet vil alene gear og generator med-
fører et varmetab på ca. 6-10% ..."

Uden at være i samme grad inde i detaljer, skriver jeg, at et
varmetab på 6-10 % er uhyre lille. En dieselmotor, for eks.,
der driver generatoren har nok et rædsomt tab på 20-30 %.
Spørg tog-og skibsfart.

"Men det kan da godt være, at jeg på nuværende stadium
spilder tiden med at spekulere på tab."

Det tror jeg. Vestas udviklingsafdeling gør løbende alt tænke-
ligt for at reducere tab mest muligt. Ellers får andre fabrikanter
ordren, og der tabes arbejdspladser, og vi taber skattekroner
til velfærd.

Om din analyse. El-selskaberne er i klemme i klimadebatten.
Bestyrelserne skal afveje aktionærinteresser (stat, pensions-
kasser, privat mv.), arbejdspladser til løn , klima- og miljø-
hensyn og meget, meget mere og samtidig tibyde forbrugeren
billigst mulig strøm.

Men er strøm fra vindmøller "marginalt billigere"?

Hvad koster 1 energienhed el. fra et kulfyret værk?
Hvad koster 1 energienhed el. fra en vindmølle?

Så vi kan få nå frem til, om merprisen er stor eller lille hindring
for yderligere opstilling af vindmøller?

Der er nok dér hunden ligger begravet.

Jeg har aldrig kunnet finde sammenlignelige tal. Har du?

Med venlig hilsen

Bjarne Brønager, det er ikke min stærke side at overskue indviklede økonomiske systemer, men jeg har fundet dette link om priser på vindstrøm:
http://www.windpower.org/composite-1352.htm
Citater derfra:
"Fakta: Vindkraft kun giver anledning til en merpris på 4, øre/kWh. Det svarer til, at en typisk dansk familie betaler knap 180 kroner årligt for at have vind i el-nettet. Disse penge kommer igen mange gange i form af bedre miljø, sundhed og velfærd.

Fakta: Nyopstillede møller får reelt 10 øre pr kWh i tilskud. Det er langt mindre end den tilsvarende skadevirkning ved én kWh produceret på kul."

----------------------

Så der er ikke umiddelbart noget graverende i kW-prisen, som skulle gøre, at vindmøller ikke kan konkurrere. Især ikke, hvis industrien kan optimere vindmøllerne til at yde nogle få procent ekstra, og det er som sagt ikke noget større problem, hvis der bare bliver forsket.
(Det sidste gør der næsten ikke. Udbygningen af vindmøller har stået næsten stille i 6 år, og det var åbenbart ikke fordi Regeringen ville bruge tiden på at forske.)

Så vidt jeg kan se er økonomiproblemet nærmere, at det er svært at få vindmøllerne til at spille ordentligt sammen med resten af markedet.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/01/29/065209.htm
http://ing.dk/artikel/69016?highlight=vindm%F8llestr%F8m

Vi skulle gerne kunne forhandle os frem til, at vi også får en god pris for vindmøllestrøm, når vi sælger til udlandet.
Jeg synes umiddelbart, at f.eks. en udveksling med Norges vandkraft vil være oplagt.
Hvis de kan holde på vandet og købe EL af os, når det blæser, så vil det sikkert passe os fint at købe EL af dem i stille vejr.

Men kan vi ikke få en ordentlig pris, så må vi nok erkende, at vindkraften er ved at nå en ny mur, som vi skal have væltet.

Vi skal have intelligente EL-målere i vore huse, så vi direkte kan mærke det på vores EL-regning, når der er billig vindmøllestrøm.
Dette sammen med nogle intensive kampagner vil kunne lære danskerne i langt højere grad at bruge strømmen, når det blæser, og det samme gælder industrien.

Derudover skal vi blive bedre til at gemme vindmølleenergi på lager.
Det kan sagtens lade sig gør, men jeg tør ikke umiddelbart spå om, hvilken metode der er bedst. Det kræver igen forskning for at optimere en metode.
En forskning, som Videnskabsministeren har haft 6 år til at udvikle i fred og ro, hvor langt er han mon nået..??

Det er jo en mærkelig regering vi har. Den består af nogle som kalder sig liberale og erhvervsvenlige. Så det første de gjorde da de kom til magte var af ødelægge hjemmemarkedet for det største, og hurtigst voksende, industrieventyr i dansk historie: Vindmølleindustrien.
Resultatet udeblev da heller ikke, krise og opkøb. Det gav til gengæld luft til at Tyske Siemens fik luft i deres skrantende vindmølleindustri.
Regeringen opfører sig på så mange områder som et hedenganen politbeauro i Sovjetunionen, centralisering, planøkonomi og politiske vennetjenester, at det ligner mere end en tanke.
Måske det bare handler om ikke at genere Hr. Møllers olie/gas interesser.

martin sørensen

tænk:

Samtidigt vi ser fyring på fyring på de danske vindmølle fabrikker, Simens fyrede 400 mandag 02.02.2009, Trods dette faktum så er der stadigt meget meget langt i mellem de nye Danske vindmøller der sættes i drift. Hvor mange gange har vi ikke efterhånden hørt VK køre i samme rille. Sidst hørte vi den samme sang var det statsministeren der under nytårs talen sage dette
” Krisen skal også bruges til at skabe en ny, grøn økonomi med titusinder af job. Der skal være vindmøller, biobrændsler, solceller, plus-energihuse, højhastighedstog, elbiler, ordentlige veje samt et landbrug, som leverer grøn energi, sikre fødevarer og stadig giver store eksportindtægter. Samtidig mindsker Vesten sin afhængighed af verdens oliestater, citalt Anderes Fogh Rasmussen statsminister.

Mens vi lytter til hobetal af flotte skåltaler for hvordan man vil gøre Danmark fri for de forsile brændstoffer. Så spejder vi og de nu 400 fyredede simens vindmølle arbejderere. Med længsel , forsat efter alle de flotte nye vindmøller som man VK regerigen lovet os. De er også ganske godt gemt så, man skal kikke godt efter der ude. Det er lidt som at finde børnebogens den stribede ”holger”.

SE Se, der er ”holger” udbrød barnet. Nej desvære det var en gammel vindmølle, vi prøver igen.

Kunne mange pæne ord bare alene fjerne co2, ja så hade VK regeringen gjort Danmark forsit frit for mange år siden. Nye møller taler tydligere, end nok så mange pæne ord.

Flere nye møller nu tak, det sætter gode danske arbejdere i gang, med at lave ren Dansk energi.