En uge, hvor maskerne faldt. Sådan beskriver den færøske landsstyremand Høgni Hoydal ugens to store politiske diskussioner, der begge handlede om Danmarks forhold til vores gamle koloni Grønland. Først bad flere fremtrædende politikere deres kolleger i Folketinget om at blande sig udenom, når der skulle stemmes - fordi de er grønlændere. Og så afslørede DR, at grønlænderne i over to år har fået en blank afvisning fra den danske regering som svar, når de prøvede at få indsigt i og indflydelse på, om CIA brugte Grønland til optankninger og mellemlandinger i deres bortførelsesprogram.
Fælles for de to sager er, at enhver, der troede, at Grønland og Danmark i dag forholder sig til hinanden som to ligeværdige nationer, godt kan tro om igen. For Danmark betragter ikke Grønland som ligeværdigt - blandt andet, fordi vi aldrig er blevet bevidste om, at vi selv har deltaget aktivt i et kolonialistisk projekt, forklarer kurator Tone Olaf Nielsen, der står bag sidste års store nordiske udstilling- og konferencerække Rethinking Nordic Colonialism.
Det startede med den ophedede debat om de afviste asylansøgerne, der nægter at forlade landet. Ifølge parterne i asylaftalen, V, K og O, motiverer man dem til at vende hjem ved at lade dem sidde i Røde Kors' asylcentre i tre år uden mulighed for at arbejde eller bo ude i samfundet.
Men der var nogen, der var uenige. Pia Christmas-Møller og de to grønlandske folketingsmedlemmer mente for eksempel, at to år i centrene var nok. Det mente Ny Alliance også for en tid. Og så opstod der den "mærkværdige situation", som Venstres Søren Pind udtrykte det i DR2-programmet Deadline, at "et alternativt flertal bestående af en konservativ renegat, to grønlandske politikere, som lige pludselig er kommet ned fra indlandsisen for at drive dansk indenrigspolitik plus resten af det danske folketing truede med at stemme imod regeringen". Truede, gjorde de, med at bruge deres stemmeret.
Og så blev der truet igen. De to grønlandske folketingsmedlemmer blev i de følgende dage udsat for et massivt pres fra Venstre og Dansk Folkeparti. I skulle hellere finde ud af problemerne med de misrøgtede børn i Grønland, inden I kommer her og hykler og moraliser, lød det. Og grønlænderne måtte også hellere tænke på bloktilskuddet, inden de kom for godt i gang, mente Dansk Folkeparti.
"I forbindelse med selvstyrekommissionen sidder vi netop og diskuterer bloktilskud til Grønland. Det er oplagt, at der kommer helt nye facetter til den diskussion, hvis grønlænderne har tænkt sig at blande sig i indenrigspolitiske forhold," sagde næstformand Peter Skaarup.
Juliane Henningsen, den ene af de to folketingsmedlemmer, der ifølge Dansk Folkeparti og dele af Venstre først og fremmest skal tænke på børnene hjemme i Nuuk, er rystet. Hun kalder opførslen for "grov" og "krænkende".
"De forsøgte med alle mulige midler at nedværdige os. Oven i købet ved at true os på vores lands økonomi og den fremtidige selvstyreproces," siger hun.
"Jeg har sjældent mærket så klar en pression," sagde Lars-Emil Johansen fra Folketingets talerstol den onsdag under debatten om asylansøgerne.
"Det er vaskeægte herrefolksmentalitet at prøve at styre medlemmer af Folketinget, fordi de kommer fra tidligere kolonier," siger han til Information.
Skuespil
"Vi har ikke a- og et b-medlemmer i folketinget," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i overskrifterne efter, debatten havde raset i medierne og på Christiansborg. Men både de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer har en anden oplevelse.
"Jeg har jo følt, at jeg skulle retfærdiggøre, at jeg er et ligeværdigt medlem af Folketinget," siger Juliane Henningsen.
"Selvfølgelig er der et a- og et b-hold," siger landsstyremand i Færøerne Høgni Hoydal, der ligesom Lars-Emil Johansen og Juliane Henningsen er valgt ind i Folketinget på et af de nordatlantiske mandater.
"Vi lever i et forhold, hvor man hele tiden bilder folk ind, at det er jævnbyrdigt. Vi taler om ligestillede parter, men det er vi selvfølgelig ikke," siger Høgni Hoydal. Han fortsætter: "Til daglig mærker du ikke noget. Men ind i mellem falder masken. Tæppet drages fra scenen, så du kan se at det bare er et skuespil, vi spiller hele tiden."
Den færøske politiker har i flere sager haft samme oplevelse som sine kolleger fra Grønland. Da han for få år siden forsøgte at forhandle selvstændighed for Færøerne, mødte han en magtanvendelse, som han kalder "virkelig ubehagelig". Aftalen og den færøske selvstændighed blev ikke til noget dengang.
Hemmelighed
Men hov, det er da os, danskerne, der er de små, ikke? Det er os, der kæmper mod onde fjender sydfra?
Det er i hvert tilfælde den selvforståelse, danskerne har dyrket, siger Høgni Hoydal. Danskerne ser sig selv som den søde lille dreng i klassen. Demokratisk og flink. Og det selvbillede kan vi ikke forene med rollen som kolonimagt, påpeger det færøske folketingsmedlem. Altså fortrænger vi den side af historien.
Ifølge den norske antropolog og professor Thomas Hylland Eriksen er det ikke kun et dansk fænomen. I det hele taget har små lande det med at opfatte sig selv som uskyldige. I Norge må man for eksempel gerne sige "neger", fortæller han. Det er et helt neutralt ord i det norske sprog, hævder nordmændene, selvom nogle sorte har påpeget, at det er en nedværdigende betegnelse. Historien gentager sig ifølge Thomas Hylland Eriksen i de baltiske stater, hvor man indførte det, professoren kalder "en ret undertrykkende politik" over for det russiske mindretal. Det var ud fra tanken om, at når man selv har været undertrykt, kan man ikke gøre noget galt. Og det mest ekstreme eksempel er Israel, som bruger Holocaust-tragedien i undertrykkelsen af Palæstina.
"Her ser vi et mønster, som danskerne ikke slipper udenom. Man ser sig selv som uskyldsren. Og det er nok også en del af grunden til, at man kan komme med sådan nogle udtalelser i den danske offentlighed," siger den norske professor om den dansk-grønlandske fejde i sidste uge.
Men altså, ordene 'nordisk' og 'koloni' hænger da heller ikke sammen. Det var i hvert tilfælde den reaktion kurator Tone Olaf Nielsen fik fra forskere i udlandet, da hun sendte dem en indbydelse til udstillingen Rethinking Nordic Colonialism.
Tone Olaf Nielsen kalder vores koloniale fortid "en velbevaret hemmelighed".
Mens lande som England, Frankrig, USA og Canada siden 1970'erne har haft hele studieretninger inden for de såkaldte postkoloniale studier, hvor man forsker i forholdet mellem de europæiske nationer og deres tidligere kolonier, så er den slags studier og det forskningsfelt næsten fraværende i Norden.
Og hvis der alligevel står postcolonial studies på en dansk studerendes skema, læser hun ofte de samme bøger som sine engelske medstuderende. Det er deres koloniale selvransagelse, hun læser om i bøger som The Empire Strikes Back og There Ain't no Black in the Union Jack.
"Vi er slet ikke bevidste om, at Danmark har deltaget aktivt i et kolonialistisk projekt," forklarer Tone Olaf Nielsen. Det undrede hende så meget, at hun sammen med sin kollega, kurator Frederikke Hansen, lavede udstillingen om den nordiske kolonialisme. For den ligger dybt i os, kolonialismen, og har stor betydning for, hvordan vi agerer og forholder os til andre mennesker og til omverdenen. Eksempelvis grønlænderne, siger hun.
"Den koloniale historie, vi har i Grønland, har rodfæstet sig i et hierarkisk forhold, der strukturerer vores måde at betragte grønlændere på," forklarer Tone Olaf Nielsen.
- Vi ser ned på dem?
"Ja."
Succeshistorier
I Det Grønlandske Hus i Løvstræde i København er en flok grønlandske studerende samlet for at se DR2's temaaften om Grønland. Klokken er over 10 om aftenen, og vi sidder i et stort lokale bag butikken, hvor der sælges tevarmere i sælskind og bensmykker til turisterne. På skærmen kører et program om oprindelige folk. I Australien valfarter aboriginere til baren i deres reservat. I USA lærer indianere at sige comanche-stamme på det oprindelige sprog. Og i Nordnorge siger den unge samer fra Finmark, at han nok bliver nødt til at tage sig en uddannelse. Fortiden kommer ikke tilbage, og han kan ikke i længden leve af at fange rensdyr.
Og så er der historierne fra Grønland. Der er de sædvanlige om, hvor svært det er at få folkeskolen til at fungere. Men der er også "succeshistorier", siger den danske fortællerstemme oppe fra lærredet.
De unge studerende stønner. "Succeshistorier" vrænger én.
"Enten skal man betegnes som et offer eller som en succeshistorie. Ind i mellem kunne man godt tænke sig bare at være anonym," siger Inooraq Brandt, efter rulleteksterne er kørt hen over skærmen. Inooraq og de andre studerende fortæller om at være ung og grønlænder i Danmark.
"En typisk kommentar er: 'Hey, du er grønlænder - så kan du da godt tage en øl mere'," fortæller Qupanuk Egede. Hun er konstabel i Søværnet, men har studeret ved Aalborg Universitet. De andre grønlandske studerende omkring hende nikker. Den kender de godt.
Paarma Skifte læser medicin på Panum i København. Hun fortæller, at der også er mange søde og imødekommende danskere, der kommer over siger: 'Nej, er du fra Grønland. Jeg får helt gåsehud over at tænke på det. Jeg var der i sommer. Der er så smukt'.
Ph.d. og lektor i minoritetsstudier ved Københavns Universitet Kirsten Thisted mener, at danskerne har en hverdagsversion og en søndagsversion, når vi taler om grønlændere.
"Søndagsversionen er den, vi trækker frem i talerne og de smukke naturprogrammer og alle de situationer, hvor Grønland gør Danmark større både geografisk og mentalt. Når Danmark skal pudse glorien som den særligt humane kolonimagt, der aldrig har mishandlet sin tidligere koloni, men derimod altid har bestræbt sig på at gøre det bedst mulige for grønlænderne, er det søndagsversionen, vi bruger," forklarer hun.
Og så er der hverdagsversionen. Det er den med grønlænderen på bænken med en flaske i hånden. Han er nok grønlænderstiv, tænker danskerne.
Det er også hverdagsversionen, der ifølge Kirsten Thisted kommer frem, når grønlændere diskrimineres på arbejds- og boligmarkedet. Og i sidste uge kom så den sidste udgave af hverdagsversionen. Det er, når grønlænderne bryder med billedet af Danmark som den velvillige, humane kolonimagt. Og det er ifølge Kirsten Thisted præcis det, der skete.
Nuuk er en by
De, der får gåsehud over, hvor smukt der er på Grønland, er måske dem, Villy Søvndal kalder 'det andet Danmark'. Under debatten i Folketingssalen tog SF's formand ordet for at markere, at han ikke ville være med til at mistænkeliggøre og true kollegerne fra Grønland.
Lars-Emil Johansen takkede, men frabad sig medlidenhed.
"Jeg håber ikke, at man har ondt af os. Der er ingen grund til at have ondt af os. Vi klarer os også i modvind," sagde han.
Nu er asylstormvejret afløst af et nyt. Det ser ud til, at Grønland ikke har en chance for at sige nej til CIA - fordi Danmark bestemmer. Begge af ugens to politiske slagsmål kan få en betydning for det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland. I Folketinget vil de to grønlandske stemmer nu vil blive brugt mere aktivt. Som Lars-Emil Johansen bemærker, er det ikke muligt med Folketingets nuværende sammensætning at forholde sig neutral. Men det kan også påvirke debatten i Grønland. Når danske politikere så åbenlyst forsøger at tryne deres grønlandske kolleger, giver det nemlig vind i sejlene til det, adjungeret professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet Jens Dahl kalder selvbestemmelseskræfterne i Grønland.
"Det vil vise grønlænderne, at man er pisket til at finde en ny form for selvbestemmelse. Og det vil styrke de kræfter i Grønland, som går efter at få et så vidtrækkende selvstyre som overhovedet muligt," siger Jens Dahl. Det giver Juliane Henningsen ham ret i.
Hvis grønlænderne kom ned fra indlandsisen, ville det egentlig være lidt af en sensation. Som Lars-Emil Johansen fortalte Søren Pind sidste onsdag, så bor der faktisk ikke nogen på indlandsisen. Selv bor han i Nuuk, som er en by. Grønland er et moderne samfund, fortalte han også. Og så synes Lars-Emil Johansen i øvrigt, at Søren Pind & co. skulle tage og vænne sig til ham og Juliane Henningsen . I hvert tilfælde så længe Grønland som en del af Rigsfællesskabet har to af de 179 pladser i Folketinget.
"Det der med at vi flyver ned. Jeg synes, at man skal holde op med at undre sig over, at vi flyver ned. For det gør vi af og til. Det har vi også ret til. Nu skal det altså ikke kriminaliseres, at vi i det hele taget møder op i Folketinget. Vi er faktisk valgt," sagde Lars-Emil Johansen fra Folketingets talerstol.
Heldigvis lod hverken Juliane Henningsen eller Lars Emil Johansen sig stoppe af Venstres mening om Grøndlansk indflydelse.
Det var ugens højdepunkt, da Lars Emil Johansen sagde, at Grønlændere udmærket godt kan udtale sig om Danske forhold og stemme for bekæmpelse af børnemisbrug, Københavnere, der lever under fattigdomsgrænsen, knivstikkerier på gaderne i Indre By og prostitution, kvindehandel og racediskrimination.
Jeg husker ikke, om han tilføjede, at det ville være på sin plads at de Grønlandske folketingsmedlemmer hjalp Danskerne med at bekæmpe fusk i efterretningstjenester.
Det gjorde han godt, og det var tankevækkende. Desværre var det vist ikke noget der nåede forsiden af tabloid'erne.
Man kan ikke samtidig blæse og have mel i munden, siger et gammelt ordsprog. Hvis man vil vise at man kan 'stå selv', må man tage konsekvenserne af det. Hvis grønlænderne vil køre løbet selv, så lykke til. Indtil da, må de både leve op til Hjemmestyreloven og i ånden i folkestyret, hvor der altid har været en 'gentleman-agrement' om at de nordatlantiske ikke blander sig i vores interne forhold og vice versa. Thats life. Like it or not.
En tiing der undre mig er, at Fogh Rasmussen før Pia Chrismas-Møllers udtræden fra den konservative Folketingsgruppe hang sin regering op på et færøsk mandat. Var det ikke indblanding i indenrigspolitik.
Chris Henriksen skrev i sit indlæg:
"...der altid har været en 'gentleman-agrement' om at de nordatlantiske ikke blander sig i vores interne forhold og vice versa."
Nogen mener at Danmark blander sig i grønlandsk politik. Andre mener at Danmark faktisk styrer nogle specifikke politiske områder, f.eks. dele af den grønlandske udenrigspolitik (CIA-flyvningerne).
Ha' en god dag.
Ethvert fællesskab er hierarkisk i sin struktur. Og dette er ganske naturligt i en hver sammenhæng hvor udvikling finder sted – lige fra familien til verdenssamfundet.
Men, og dette er afgørende, hierarkier kan være enten repressive (fx militæret) eller udviklende (fx nogle skoler). Og et udviklende hierarki er da klart at foretrække.
Og vi hylder jo ideen om det ligeværdige, og ser gerne at samfundets giver ens muligheder for indflydelse på egen situation, men derfra til anse alle for værende ligestillede er utopi. En borger i Kbh har, sammenlignet med en borger fra Kullorsuaq, fx nemmere adgang til et moderne hospital.
Som tidligere statsansat regelmager på søfartsområdet (både i nationalt, globalt og grønlandsk regi) er jeg bekendt med, at der ofte tidligere, i fællesskabslovgivningen blev henvist til de ”særlige grønlandske forhold”, dvs. at der ofte var mulighed for en mere differentieret tilgang til de stedlige forhold. Denne tilgang til virkeligheden blev minimeret/afskaffet i ligestillingens hellige navn – og Landstinget bakser stadigvæk med ligestillingprincippet, jf. fx enprissystemet i Grønland.
Men, under alle forhold synes nærhedsprincippet at være det optimale, dvs. at det der kan, bør reguleres lokalt, regionalt etc.
Dorte:
"Danmark mangler opgør med den yderste venstrefløj som den var under koldkrigstiden - og siden. Det mangler Danmark."
Læser du ikke aviser Dorte? Den borgelige presse i Danmark har ikke bestilt andet siden "Murens Fald" for snart tyve år siden. Det du ønsker Dorte, er et diktatur, hvor kun højrefløjens holdninger må gives til kende.
Kritiske stemmmer som dem Dagbladet Information til tider formidler, fylder utrolig lidt i den danske offentlighed, og selv dem vil du nu have gjort tavse. Dorte, du bør spørge dig selv, om du selv mener at man med rimelighed kan anse dig for at være en demokrat....
Danmark har enorme geopolitiske og økonomiske interesser i Grønland. Det var derfor vi i sin tid koloniserede landet og det er derfor vi stadigvæk har et ”rigsfællesskab”. Regeringen er imidlertid så forblændet af sin egen ”værdikamp” at den populært sagt opfører sig som en ko i en porcelænsbutik.
Regeringens herrefolksmentalitet og xenofobiske grundholdning har bevirket at man for to år siden med hovedet under armen kastede sig ud i karikaturkrisen, hvor Danmark efterfølgende har fået flere milliarder muslimer på nakken, og nu følger man succesen op ved at forhåne og ydmyge grønlænderne.
Regeringens kulturrevolution fra 2001 ender med at blive et umådelig dyrt bekendtskab for skatteyderne og den danske velfærdsstat. Vi har lidt og kommer fortsat til at lide enorme tab økonomisk, kulturelt og med hensyn til anseelse i udlandet som følge af regeringens etnocentriske amokløb.
Hvornår stopper dette vanvid?
SF blev dannet som aktiv protest imod foreholdede i østblokken da soviet unnionen invaderede ungarn i 1956. Der blev danmarks kommunistparti opdelt i 2 fraktioneer udbryderne (senere SF) og kommunisterne, udbryderne ledt af formanden for komunist partiet axel larsen senere formand for SF ville protestere overfor foreholede i soviet blokken og dette ville gammel kommunisterne i DKP ikke.. SF blev klart størst på den danske venstre fløj kommunisterne blev hurtigt meget små i danmark. Siden da har SF været primus motor i den den Danske venstrefløj. AT vi SFere har en pasefistisk grundholdning, derfor kritersere både i øst og vest. Vi SFere menere helt enkelt at våben er og skaber problemet løsningen på problemet kommer først når alle lægger våbnede ned. Derfor har SF kriteseret både i øst og vest men som del af vest pakten er vi nødtil primært at fokucere på egne forehold.
Som SF er stadigt modstander af NATO, Vi finder det en underlig konstruktion her midt i fredstiden efter den kolde krig. at bevare en konstuktion der råder over et stort arsinal af atomvåben.
Det er direkte kontrafaktisk historieskrivning når augomentet om at den stramme regan politik var årsagen til at østblokken gik i opløsning. årsagen til at østblokken gik i opløsning var pågrund af foreholdet inden for blokken. Deres politik virkede helt enkelt ikke, fra ledensen injuredede man bevist og benægtedede at det kunne gå galt i flere årtier. Derfor var kolapset så kraftigt og markant i år 1990. soviet blokken impladede, pågrund af de faktiske forhold inden for soviet unnionen og østblokken som hele. Derfor har vi i vesten ikke haft nogen effekt på at dette skete. Faktisk forvirede regans politik kreml og udskød den afspending der var sat igang med charter 77 forhandlingen. De neo koncervatives politik var dengang også tæt på at ødelægge verden freden. Først da regan fyrede sine neo koncervative rådgivere ( samme gamle garde som der ødelage irak og verdens freden PT) kom der igen gang i forhandlingen regan var nødtil at retorisk at forsætte den hårde linje overfor soviet, vi husker alle talen i 1986 ved berlin muren. Men under overfladen var det en helt anden mere forsoneligt politk. Mødet på island i 1985 var direkte resultat af denne nye linje der kom efter at regan hade fyret sine neo koncervative rådgiver kort efter han blev genvalgt som president i 1984. Deres planer var helt enkelt ved at bringe verdens freden i direkte fare. regan som den kloge leder han faktisk var indså dette og var nødtil at skifte linje.
Dette Modbeviser helt enklet dit harske opstød. SF kriteserde både vietnam og soviet invasionen af afganistan. Så det kan næppe være SF som der er del af den venstre fløj som du ønsker et opgør med kære dorte.
Husforbi så enkelt er det kære Dorte. SF er et ægte dansk sjocialistisk parti der helt enkelt ønskede at danmark ikke skal være del af nogen millitær aliancer. Det eneste vi i SF ønskede var en politik ganske som ex sverige sveits irland.
Der som bekendt aldrig har været del af nogen millitære aliancer.
SF var nogle af de største kritikere af foreholdede i sovietunnionen og usa som herhjemme, dengang Men vi søgte dialog i både øst og vest . kun igennem ægte dialog kommer den ægte fred.
Angående grønland som denne debat faktisk handler om. helt enig vi har nasionalt et gigantisk behov for en debat om vores kollonitid i Danmark. Vores heremands mentalitet som vi sidst så i flygtige debatten, er helt enkelt forkastelig.
Grøndland og færeøerne er en fuldt ud ligeværdig del af vores rigsfælleskab.
Derfor er deres stemmer fuldt ud ligeværdige i folketinget. jeg harmes når heg ser at man ikke respektere deres medlemskab som fuldt ud ligeværdigt med dem der er valgt i danske kredse.
Per Thomsen skrev "Det du ønsker Dorte, er et diktatur, hvor kun højrefløjens holdninger må gives til kende". Jep det er nemlig lige de såkaldt liberales holdning i en nøddeskal.
Og havde det været Don Fogh (kammerat Napoleon) der havde kunne bruge de grønlandske mandater, så skal I se, så havde de squ nok fået øget bloktilskudet og så var det blevet kaldt et sundt billede på dansk demokrati. Og enhver kritik var blevet kaldt rød misundelse.
And what would he say "Nothing to "komme efter""
"Ikke blande sig i interne forhold" - tja, Chris Henriksen, det er det klassiske svar, når menneskerettigheder i diktaturlande kritiseres fra udlandet. Interessant at du bruger netop dette argument.
Desuden: Det er ethvert menneskes pligt at tage stilling til humanitær vanrøgt og gribe ind, hvor man har mulighed for det. Et stort hurra herfra for grønlændere, der tør, hvor den "tapre" Birthe Rønn tier!
Hvad er det for noget "gentleman-agreement"-pis at fyre af? Grønlænderne er med i rigsfællesskabet. De bliver også bedømt i udlandet på hvordan dette rige behandler mennesker. De har både ret og pligt til at stemme efter deres overbevisning.
Fogh har for en gangs skyld ret: Der er ikke A- eller B-medlemmer i folketinget. Gid han også mener det.
Orientalisme for begyndere. På Færøerne og Grønland forstår man umiddelbart teorien om stormagters spejling i egne fortællinger om de andre.
Med skam at melde har jeg i mange år købt diskursen med, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke tæller i folketingssammenhæng. Det er godt nok pinligt. Diskursens almene gyldighed kan vel være årsagen til, at Søren Pind glemte at tage sig i agt. Derfor kom han til at udvise en så ekstrem herrefolksmentalitet.
Det er i øvrigt tankevækkende, at Venstres løjtnanter fører en så ekstrem tilværelse, og at deres belønninger er så høje. De nuværende ministre Søren Gade og Troels Lund Poulsen løj fx direkte for det fremmødte folketing i marts 2003, i forsøg på at få oppositionen til at stemme for krigserklæringen mod Irak.
Chris Henriksen skrivaði:
"Man kan ikke samtidig blæse og have mel i munden, siger et gammelt ordsprog. Hvis man vil vise at man kan 'stå selv', må man tage konsekvenserne af det. Hvis grønlænderne vil køre løbet selv, så lykke til. Indtil da, må de både leve op til Hjemmestyreloven og i ånden i folkestyret, hvor der altid har været en 'gentleman-agrement' om at de nordatlantiske ikke blander sig i vores interne forhold og vice versa. Thats life. Like it or not."
Sannleikin er jú ein heilt annar. Danmark hevur jú infiltrerað tað grønlendska samfelagið í fleiri ára-tíggjur. Kanning vísur at fleiri sjálvmorð í 70'unum í Grønlandi, direkta kunnu setast í samband við identitets-krisu.
At verbalt leggja á grønlendarar, tí at teir velja at hava eina meining í Fólkatinginum, er undir alt lágmark. Rættiliga barnaktugt um tit spyrja meg.... hmmm?
Tollak Hansen, sjovt at se, at det er så let at forstå færøsk, når man læser det. Betydeligt lettere, end når man hører det.
I øvrigt har du ret i, at den behandling grønlænder-mp'erne blev udsat for, var undir alt lágmark.
Jeg arbejdede som sygeplejerske i Egedesminde i 1960'erne og kan bekræfte, at hovedparten af danskere i den (og andre) og andre grønlandske bygder, som jeg kender til, opførte sig som rigtige kolonister. De lokale kvinder blev voldtaget og holdt som "elskerinder" (til de danske mænd skulle hjem igen) og mændene ydmyget på arbejdspladsen og i deres omgang med de danske myndigheder. En grønlænder kunne fyres for et godt ord, mens en dansker højst fik en advarsel for samme overtrædelse. Der er sår på den grønlandske sjæl og det er os som har påført dem. Det kommer vi ikke uden om. De bad ikke os om at introducere dem til den vestlige civilisations goder (eller onder). Vort eneste mål med at besidde Grønland var at dominere. God vilje var der ikke megen af.
IJ
"Hvis grønlænderne vil køre løbet selv, så lykke til. Indtil da, må de både leve op til Hjemmestyreloven og i ånden i folkestyret, hvor der altid har været en 'gentleman-agrement' om at de nordatlantiske ikke blander sig i vores interne forhold og vice versa. Thats life. Like it or not."
Hvaffor en gentleman-agreement!? Man skal ikke give sin stemme fordi det er danskt territorium?
Hvornår er færinger og grønlændere blevet meldt ud af rigsfælleskabet? Det må være for nylig... Nej? Så skal man da heller ikke laste folk for at benytte sig af de muligheder, som er blevet dem givet...
Men det skal ikke misforstås som om jeg håber Færøerne bliver i rigsfælleskab. Hvis det stod til mig, blev vi selvstændige, i morgen. I dag, hvis det kunne lade sig gøre (men tvivler, siden det er sent og alle vel er gået hjem til sig selv)
Jeg siger blot, at mens vi er i rigsfælleskabet, så slipper Folketinget ikke af med de færøske og grønlandske mandater... and "that's" life!
En pose fuld af lort kan kun lugte af lort, og når den er så fuld som i dette tilfælde, så flyder skarnet over og stanken er grusom.
Nej Danmark, kom ned på jorden. I er ikke andet end en fluelort på verdenskortet, hvis det ikke var for de kæmpe territorier Føroyar og særlig Kalaallit Nunaat ejer.
Føroyar siger farvel indenfor 7 år, for blokstøttens negative slavebinding ikke betyder særlig meget mere, og i 2010 skærer vi endnu 170 millioner af den. Da er vi kommet ned til nogle ganske få prosent af det samlede billede, og folk vil indse at vi ikke går på røven af at gå ud af det såkaldte fællesskab.
Føroyar er bedre stillet end Kalaallit Nunaat da vi er så pas tvære folk, at vi aldrig lod danskerne helt ødelægge vores kultur og sprog, selv om der gennem tiderne er blevet gjort store anstrengelser at ødelægge os, men vi har rejst os og stået imod kolonimagten. Vi har fået vores eget flag, vores sprog overlevede, og blomstrer i dag. Vi har aldrig været danske, vi bliver aldrig danske, og til al lykke bliver vi suveræne meget snart, og denne gang accepteres ikke at kongen(dronningen) sender Løgtingið hjem.
Det er ikke uden grund at Íslendarar har et ordsprog der siger "Danin er Fanin" - det er af årelang erfaring. Poler jeres glorie alt I har lyst, os imponerer I ikke.
Í FØROYUM SKULU FØROYINGAR RÁA!
Lad mig så for en ordens skyld tilføje, at jeg ikke har noget imod den menige dansker. Det er det politiske magtmisbrug der er Fanin.
Hvis der er nogen, der er interesserede i at få en fornemmelse af, hvilke konsekvenser netop de ekstremt negative opfattelser af andre menneskers evne til at tage sig af deres børn og følgende eksport af dem henover hovedet på både børn og familie, så vil jeg anbefale at man ser Randi Brobergs korte dokumentarfilm "I den bedste mening", der handler om eksport af Grønlandske børn til Danmark i 1950-erne. Den ligger online og er lige til at se, hvis man klikker på den blå tekst (det er ikke min hjemmeside)
Man kan læse om og se eksempler fra hele den udstillingsrække om nordisk kolonialisme, kurateret af blandt andre Tone Olaf Nielsen, der nævnes i artiklen, her:
http://www.rethinking-nordic-colonialism.org
Absolut anbefalelsesværdig side - især for dem, der har fixe idéer om, at den nedladende holdning overfor befolkningerne i egne kolonialiseret af bl. a. Danmark, ikke har haft konsekvenser...
MVH Vibeke
Hvis Færøerne gerne vil sige farvel ( og ikke tak) så er de jo så hjertelig velkomne. Det kan de imidlertid ikke blive enige om på øerne. Men den rare Teodor Joensen kan da sende en bunke lort i hovedet på danskerne, uden der sker en pind. Selvsikkerheden fejler ikke noget når det drejer sig om ord og ondskabsfuldheder, men det kommer til stykket, såh.....
Grønlandske og færøske medlemmer er naturligvis fuldgyldige folketingsmandater. Alt andet er hykleri, men så må man også kunne klare mosten, når der lægges pres på dem. Der er da vist ingen tvivl om at Nyrup i 1998 var nødt til at give fede indrømmelser til Færøerne for at få deres støtte. Mindre end 200 stemmer på øerne bestemte hvem der skulle være statsminister i hele riget. Dette forhold har den ene gang efter den anden gjort de nordatlantiske mandater yderst værdifulde. Ikke mindst for de nordlige samfund selv.
Det er sikkert rigtigt at danskerne skal gøre op med kolonitiden, men måske var det også på tide at grønlænderne og færingerne gjorde det samme, så de ikke hver gang de har lidt modgang skal referere til en svunden fortid. Gør jer fri hvis det er det I ønsker. Ingen partier i Danmark går imod en frigørelse. Det er op til jer selv.
R H Ristinge. Jeg læser dit 'statement', men finder intet argument at forholde mig til. Det var måske heller ikke din hensigt?
Vibeke. Jeg har set filmen, men fortidens synder kan ikke hverken forklare eller undskylde nutidens fejltagelser. Hvis vi fra dansk side lader vores dårlige samvittighed blokere for de nødvendige tiltag, svigter vi grønlands børn - endnu engang. At man tvangsmæssigt bortadopterede grønlandske børn i 1950erne kan ikke bruges som et argument for at se igennem fingre med at 50% af pigebørnene misbruges i dette århundrede. Hvis ikke grønlandske politikere vil tage ansvar for egne borgere, men hellere forholde sig til flygtninge i Danmark, hvem skal så tage dette ansvar? FN?
@Chris Henriksen
Du dehumaniserer jo grønlænderne på præcis samme måde, som man i tysk propaganda dehumaniserede jøderne i 30'erne. Ingen af parterne spiste eller spiser små børn og der er absolut ikke statistisk dokumentation for dine uhyrlige påstande. Har du overvejet hvilke konsekvenser dehumanisering har for det dehumaniserede menneske?
Der er i høj grad statistisk belæg for min påstand. Læser du ikke aviser eller ser fjernsyn? Har du heller ikke set Karen Littauers film?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/255552:Liv---Sjael--Boernene-pa...
Artiklen handler om sociale problemer på østgrønland. Der står intetsteds noget om at de spiser små børn - ej heller noget om at 50% af pigerne i Grønland bliver misbrugt.
Så nej - der er ikke statistisk belæg for dine uhylige og dehumaniserende påstande om grønlænderne. Desuden vil jeg gerne bede dig overveje om du vil svare på mit spørgsmål. Og overveje om den koloniale fortid og det dehumaniserende og umyndiggørende herrefolksmentalitet, som folk med dit menneskesyn repræsenterer, kan skabe på sociale og psykiske problemer hos dem, som ligger under for den.
Vibeke, hvad er formålet med at drage sammenligning mellem nazister og de mennesker, som afdækker horrible forhold for børn i Grønland, der udsættes for omsorgssvigt og seksuelt misbrug? Lukke munden på budbringeren? Det prøvede man faktisk også overfor Karen Littauer. Hun er godt nok ud af jødisk afstamning, men alligevel mener du altså at hun er nazist? Er du ikke bare f o r langt ude, Vibeke? Mit - og Karen Littauers - mål er ikke at 'dehumanisere' grønlænderne, men at påpege at de grønlandske folkevalgte først og fremmest har et ansvar overfor deres egne borgere, før de begynder at kritisere vilkårene i Danmark. Men vi kunne selvfølgelig også overveje at sætte deres hjemmestyre under forvaltning, hvis ikke lige at det så igen ville medføre skrål og skrig og beskyldninger om kolonialisme, racisme osv.
Du ved absolut intet om mit menneskesyn, Vibeke. Og du er heller ikke spor interesseret. DU vil kun holde fast i dine egne fordomme og forsvare de stakkels grønlændere mod de slemme, onde danskere. Skide være med at børnene i Grønland svigtes. Bare du kan få ram på nogle onde, onde danskere.
http://politiken.dk/indland/article172260.ece
nå nej, det var kun 28%, altså mellem 1/4 og 1/3. Andre steder er det - muligvis lokalt i Østgrønland alene - angivet som "op mod halvdelen". Se Karen Littauers film, så kan vi vende tilbage til sagen.
Uanset et folks bedrøvelige fortid, kan dette aldrig bruges som undskyldning for deres nutidige adfærd. De fleste som skriver på Informations blogs vil jo også hævde at Israels fremfærd overfor palæstinenserne ikke kan undskyldes med henvisning til det jødiske folks lidelseshistorie.
Børn, mænd og kvinder i Danmark udsættes også for horrible forhold og omsorgssvigt. Men derfra kan man ikke drage den slutning at danskerne bør umyndiggøres og Danmark sættes under administration, vel? Hvordan kan man så drage den slutning om grønlænderne? Og hvordan kan man få sociale problemer på østgrønland til at blive til at halvdelen af alle grønlandske piger bliver misbrugte? Det kan man kun, hvis man dehumaniserer dem kollektivt og som folk. Man kunne drage samme dehumaniserende slutning mellem del og helhed om danskere. Vi er, fordi der findes mennesker, der misbruges af andre mennesker i Danmark, allesammen misbrugende monstre og ikke mennesker på lige fod med herrefolket. Derfor bør vi sættes udenfor demokratisk indflydelse og vores børn bør tages fra os.
At fratage et folk dets børn og udråbe det som inhumane misbrugere, der bør kontrolleres og opdrages med hård hånd, er i yderste konsekvens folkedrab. Det var det tyskerne gjorde mod jøderne i 30-erne. Derfor sammenligningen.
http://politiken.dk/indland/article172567.ece
I denne artikel nævnes at tallet lokalt er meget højere end de 28%.
Du - og andre - kan ikke tale jer udenom: de børn som misbruges i Grønland i dag er af et omfang som ikke tåler sammenligning med noget som helst tilsvarende i Danmark. Selvfølgelig må og skal grønlænderne selv gøre noget.
Men de skal åbenbart have pudset Red Barnet og lignende organisationer på flankerne før der sker noget. Hvis deres politikere kerede sig mere om egne forhold end hvad der sker i Danmark eller andre steder i den store verden, kunne børnene i Grønland måske få hjælp. Men det er du måske helt ligeglad med, Vibeke? Hykleri, kalder jeg det.
@Chris Henriksen
Dit udvalg af artikler for at underbygge dine "løsningsforslag" er selektivt, kan man vist roligt sige. Her er en artikel om hvordan man forstår og vil arbejde med problemstillingen i Grønland:
http://politiken.dk/indland/article172567.ece
Som du kan læse, er dette folk, som du mener er inhumane misbrugere, i fuld gang med at afdække problemer og tænke i løsningsmodeller...
Jeg generaliserer ikke. Jeg konstaterer blot at du ikke kan afvise kendsgerninger, jfr. dette klip fra den artikel, du lige har linket til:
I byen Upernavik i Nordgrønland undrer tallene ikke socialchef Dariusz Sobczynski det mindste.
»Jeg er ikke overrasket i forhold til det, vi oplever her i Upernavik. Vi har de sidste år haft en meget åben debat om emnet her i Upernavik Kommune. Og vi har talt med rigtig mange voksne kvinder, der har været udsat for et overgreb som børn. Misbruget går mindst to-tre generationer tilbage«, siger socialchefen.
Den åbenhed, Dariusz Sobczynski omtaler, er kommunens indsats på området. Den kan nok omtales, som det tætteste Grønland har haft på en succeshistorie, når det gælder det sociale arbejde med incest og pædofili.
Nedbrydning af tabuet
Siden 2003 har medarbejdere fra socialforvaltningen arbejdet målrettet på at bryde det udbredte sociale tabu om emnet og få misbruget frem i lyset.
Det har blandt andet betydet, at tre meget store pædofili-sager med mange ofre er blevet afsløret. I alt er det blevet til op mod 30-40 anmeldelser i Upernavik Kommune alene, vurderer socialchefen.
»Problemet, som jeg ser det, er bygderne, hvor antallet af seksuelt misbrugte er endnu højere end i rapporten«, siger han og fortsætter:
Som du selv kan konstatere er misbrugsprocenten altså endnu højere i bygderne. Det kan man ikke tale sig fra. Hverken grønlandske politikere eller danskere, som (også) er højlydt forargede over at man tillader sig at nævne at misbrugsprocenten i Grønland er SEKS gange højere end i Danmark.
Der blev lavet en 'hvidbog' i 1999. Gode og fornuftige intentioner og forslag.
Hvad er der siden sket? Imens lider børnene i Grønland. Og ja, jeg finder det afskyeligt, Vibeke. Hvis det siger noget om mit menneskesyn, hvad siger det så om DIT at du affærdiger oplysningerne og angriber de mennesker, som tillader sig at tale højt om dette store store tabu på Grønland? En af mine bedste venner var sygeplejerske på hospitalet i Nuuk igennem flere vintre. Du ville sikkert ikke bryde dig om at høre om den virkelighed, som han oplevede på skadestuen..
Diskussionen stopper her.
Du referer stadig selektivt og ikke hele artiklen i den tro at det kan underbygge at den umyndiggørelse og dehumanisering, som du repræsenterer, skulle føre noget godt med sig. Men den kolonialisering, som netop bestod i umyndiggørelse og dehumanisering har, som det også konstateres i artiklen fra Politiken, netop været en af hovedårsagerne til alle problemerne. Og det gælder ikke kun det grønlandske folk, men mange oprindelige folk på kloden.
Retfærdiggør en uretfærdig behandling af grønlændere for 50 år siden at nutidige børn i Grønland udsættes for incest og sexmisbrug? Nej det gør det ikke. Og det hjælper ikke disse børn et klap at folk som dig enten benægter virkeligheden eller fører personangreb på de mennesker som nævner den.
Men du har ret. 'Diskussionen' - eller hvad man nu kan kalde den udveksling, slutter her. Se Karen Littauers film. Måske får du lidt ondt af de børn. Måske.
Er grønlænderes eventuelle børnemishandlinger på nogen måde relevant for grønlandske eller færøske folketingsmedlemmers stemmeret i det danske folketing?
Har du nogen viden om, at de pågældende medlemmer er personligt ansvarlige for den påståede børnemishandling?
Nej, vel? Så stop din usmagelige afsporing af debatten, Chris Henriksen.
Ingrid Jensen
Jeg arbejdede som sygeplejerske i Egedesminde i 1960'erne og kan bekræfte, at hovedparten af danskere i den (og andre) og andre grønlandske bygder, som jeg kender til, opførte sig som rigtige kolonister. De lokale kvinder blev voldtaget og holdt som "elskerinder" (til de danske mænd skulle hjem igen) og mændene ydmyget på arbejdspladsen og i deres omgang med de danske myndigheder. En grønlænder kunne fyres for et godt ord, mens en dansker højst fik en advarsel for samme overtrædelse. Der er sår på den grønlandske sjæl og det er os som har påført dem. Det kommer vi ikke uden om. De bad ikke os om at introducere dem til den vestlige civilisations goder (eller onder). Vort eneste mål med at besidde Grønland var at dominere. God vilje var der ikke megen af.
Hvad gjorde du? Hvorfor er du ikke i fængsel for at undlade at hjælpe. Det har intet med kolonialisme at gøre. Det er lavmålet. Du er afskyelig i din generalisering. At Information kan tillade sådan et indlæg??
Og jeg håber alle dem du uden grund hænger ud her sagsøger dig.
@ Per Vadmand
ad 1: ja, der er unægtelig tale om dobbeltmoral, hvis grønlandske politikere fokuserer på påståede psykiske problemer hos asylbørn og taler uden om eller benægter et så massivt seksuelt misbrug af børn, som tilfældet er i dagens Grønland.
Det ene - nyvalgte - folketingsmedlem fra Grønland (Juliane Henningsen) måtte hårdt presset tilstå at hun kun havde sin viden om asylbørnenes forhold på baggrund af hvad hun havde hørt og læst, men endnu ikke havde besøgt et asylcenter. Måske har hun tilsvarende overfladisk viden om de grelle forhold børnene lever under i Grønland? Har hun f .eks. set Karen Littauers film?
Man taler på dansk om at 'feje først for egen dør', Per Vadmand. Nu ved jeg ikke om man fejer særligt meget i Grønland, det skulle da være sne, men det ville i høj grad være klædeligt, h v i s de grønlandske politikere i første omgang kerede sig om grønlandske forhold.
ad 2: "personlig ansvarlig"? Hm. mon ikke du talrige gange har villet gøre danske politikere, især dem fra regeringssiden og herunder ikke mindst de 'ansvarlige' ministre ansvarlige for alt ondt, som overgik hver enkelt afvist asylansøger? Har de folkevalgte fra Grønland intet ansvar for de borgere, som har valgt dem? Hvad i al verden laver de så i Folketinget? Eller Landstinget? Eller bystyrerne i de grønlandske kommuner?
ad 3: "usmagelig afsporing af debatten"? Du mente jo selv - jf. ovenfor - at de grønlandske folketingsmedlemmer havde fuld ud ret til at involvere sig i syddanske forhold. Helt rigtigt. Der er ingen restriktioner i noget folketingsmedlems ret til at udøve sin gerning.
Men så har donorlandet Danmark vel også både ret og pligt til at gribe ind i grønlandske forhold, når landets egne 'ansvarlige' politikere og myndigheder ikke formår det. Eller opererer du med 'dobbeltstandarder', Per Vadmand? Det ville da bestemt ikke ligne - eller klæde - dig, vel?
Artiklen giver udelukkende indtryk af europæere som undertrykkende koloniherrer. Hvad med f.eks. arabernes fortsatte kolonisering af Nordafrika?
Tak, Frans, nu har vi det meget bedre. Arabere koloniserer Nordafrika? (Og jeg som troede mange af dem bare boede der.) Men det er ligemeget, for nu kan vi selv have god samvittighed og glemme alt det pjat i artiklen... Du er en guttermand, Frans!
Frans Pedersen,
Lad os glemme arabere, det har intet med dansk kolonialisme at gøre. Danmark har ikke opført sig specielt heldigt, men jeg forbander den tilsvining af nuværende generationer. Unge mennesker af dansk og grønlandsk oprindelse danner par og er kærester på kryds og tværs. De dyrker håndbold, løber ski, svømmer, har fremtiden for sig og klarer sig fint. Der er ældre generationer der led under uansvarlige sygeplejerske, der INTET gjorde i 60'erne, opfører sig ikke særlig flot. Det er dem der ikke kan og måske ikke vil genopbygge deres samfund. Tidligere kolonialister må gøre op med deres eget ansvar, LAD VÆRE med at svine andre til på baggrund af undladelsessynder i har.
Tak Mikkel, jeg er blot uenig i artiklens postulat om at den koloniale fortid er "en velbevaret hemmelighed" - tværtimod er det noget, vi i vores kulturkreds og også her i Danmark er uhyre bevidste om. Men i vores selvcentrering er vi ikke tilbøjelige til at anskue erobringskrige, kolonisering og undertrykkelse af andre folkeslag som globale fænomener.
Men tilbage til emnet som drejer som om forholdene indenfor rigsfællesskabet, selvom den europæsiske kolnialisme er malet som baggrund. Her skal der ikke herske tvivl om, at jeg mener, de grønlandske og færøske mandater i Folketinget bør stemme efter deres samvittighed uden at blive patroniseret.
Faktisk mener jeg, at vi med fordel kunne tage Rigsfællesskabet mere alvorligt og inddrage grønlandsk samt færøsk som sprogfag i skolen.
Danmarks kolonirige indledtes i 1600-tallet med, at Christian 4. mente, det var Danmarks tur til at tjene penge på den indbringende verdenshandel. Det skulle ske ved oprettelse af kolonier i Afrika, Fjernøsten og Den Nye Verden.
Ved Kalmarunionens oprettelse i 1397 tog Norge sine kolonier i Det nordlige Atlanterhav med sig: Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Færøerne, Island, og Grønland, som var etableret under højmiddelalderen og var en del af Norgesveldet. Kolonierne forblev formelt og praktisk set under norsk overherredømme, som en del af kongeriget Norge indtil Reformationen og opløsningen af det norske Riksrådet efter Grevens Fejde i 1536. Da blev Norge og dets kolonier administrerede som danske provinser, direkte underlagt den danske konge i unionen Danmark-Norge.
I 1468 blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne pantsat til Skotland som betaling af medgiften ved ægteskabet mellem Jakob 3. af Skotland og Margrete, datter af kong Christian 1.. Eftersom pantet aldrig blev indløst, trods flere danske forsøg, har øerne siden tilhørt Skotland.
Siden 1410 var der ingen kendt kontakt mellem nordboere på Grønland og resten af Danmark-Norge, og de antages uddøde omkring 1450. Den nye kolonisering af Grønland startede i 1721.
Ved freden i Kiel i 1814 blev de norske kolonier beholdt af Danmark, og kom i direkte statsretlig forbindelse med Danmark. Selv om disse lande gennem mange år var blevet administreret fra København, tilhørte de formelt Norge indtil 1814. I 1816 blev Lagtinge ophævet, og Færøerne blev et dansk amt
Alle de danske koloniale besiddelser i Indien (bl.a. Trankebar) blev solgt og overgivet til Indiens herskende koloniherre, Storbritannien, d. 7. november 1845. Man beholdte ø-gruppen Nicobarerne, som også gik under det danske navn Frederiksøerne. Op til d. 16. oktober 1869 havde danskerne beholdt rettighederne til ø-gruppen Nicobarerne. Her forsøgte man på flere koloniseringsforsøg. Disse gentagne forsøg mislykkede, dels p.g.a af udbrud af malaria, hvilket førte til at rettighederne til øerne blev solgt til Storbritannien.
Danmark erhvervede en ø i Caribien ved navn Sankt Thomas i 1671, Sankt Jan (i dag Saint John) i 1718, og i 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig. Øerne blev en blomstrende forretning for Danmark, især på grund af den meget givtige sukkerproduktion. I 1848 blev slaveriet ophævet. Øerne løb efterhånden ind i en økonomisk krise, især på grund af faldende sukkerpriser. Allerede i 1867 var der sonderinger, med henblik på, at få øerne solgt. Det lykkedes først i 1917, da USA købte de tre øer for 25 millioner dollars. USA ville bruge øerne til flådebase og anerkendte Danmarks krav på Grønland, der tidligere var et stridspunkt mellem landene.
I Afrika købte man forskellige handelsområder, og der oprettedes mindst tre handelsstationer og et fort på Guldkysten, nærmere bestemt Ghana (Fort Fredriksborg, Fort Christiansborg og Fredriksberg). Fort Christansborg blev fra 1685 hovedkvarteret for danske interesser i Afrika og afskibningen af slaver til de Dansk Vestindiske Øer. I 1807 var de afrikanske handelspartnere underkuet af Ashantistammen, og i 1807 var de danske handelsstationer forladt. Danmark solgte sine forter ved Guldkysten til Storbritannien i 1850.
Den danske trekanthandel startede i København eller Flensborg, hvor skibene sejlede til Fort Christiansborg lastet med efterspurgte varer, navnlig håndskydevåben. Dem solgte man så til kystens høvdinger, som leverede slaver i stedet. Det var praktisk, at besiddelsen af skydevåben gav disse høvdinge mulighed for at besejre deres fjender længere inde i landet og således tage krigsfanger, som igen kunne sælges. Slaverne blev sejlet til Vestindien og afsat til de danske og udenlandske plantageejere på de dansk-vestindiske øer, hvor der så kunne oprettes sukkerplantager. Øerne var ikke større end Møn, men inden for det danske monarki fandtes der ikke en større befolkningstæthed eller et område med større afkast. Trekanthandelen sluttede igen i København eller Flensborg, hvor man udskibede råstoffet, der blev anbragt i Vestindisk Pakhus. Sukkeret blev behandlet i de københavnske sukkerraffinaderier.
Danske og norske skibe transportede omkring 85.000 - 100.000 afrikanere på mere end 340 transatlantiske rejser til slavebrug frem til 1802!!!
I København kom størsteparten af rigdommene fra trekanthandelen et fåtal af byens borgere til gode, f.eks. familien Schimmelmann, der fik råd til at bygge det overdådige Schimmelmannske palæ i Bredgade, som senere hen købtes af Odd Fellow Logen, det nuværende Odd Fellow Palæ.
Danskerne vil selv hævde, at den danske kolonitid forsvandt med vedtagelsen af den ændrede grundlov 5. juni 1953, hvor Grønland i lovens forstand ikke mere var en koloni, men ændrede status til at være et dansk amt. Med Folketingets vedtagelse af hjemmestyreloven i 1978 fik Grønland 1. maj 1979 hjemmestyre (efter at Færøerne havde fået det 1. april 1948). Dermed blev Grønland efter mere end 550 år som koloni en del af Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Problemet er bare, at Danmark i alle årene har ageret kolonialistisk overfor Færøerne og Grønland efter det såkaldte Rigsfællesskab. Et fællesskab antyder en alliance imellem ligeværdige parter. Grønland og Færøerne er IKKE ligeværdige parter i dette fællesskab. Dette vidner adskillige begivenheder. Danmark har i alle årene blandet sig i Færøske og Grønlandske anliggender. USA har fået lov til at gøre og lade som de har lyst til i Grønland og aldrig har Grønlænderne fået svar på spørgsmål ang. inuitflytninger, atomvåben og –affald på Thulebasen. Ejhellere får grønland svar på CIA-fangeflytninger over Grønland. Danske embedsmænd har opført sig som baroner og konger i grønland langt op i 1980-90’erne og brugt/misbrugt systemet til at nedholde den menige grønlænder i fattigdom – Danskere har siddet og sidder på mange offentlige poster i administrationen også i dag.
Den 14. september 1946 afholdtes på Færøerne en folkeafstemning om den danske regerings forslag eller løsrivelse. Et knapt flertal (5656:5490) var for løsrivelse, men kongen opløste Lagtinget, og den danske regering forlangte, at der skulle gennemføres forhandlinger først. Ved det efterfølgende valg var flertallet af partierne for samhørighed. Lagtinget erklærede, at løsrivelsen dermed var besluttet, men det blev ikke anerkendt i Danmark! – Endnu engang viste den danske kolonimagt sine tænder og sådan har det været siden.
Jeg tror og håber, at Færøerne får sin egen selvstændighed inden længe. Man drøftede det med Danmark i 90’erne, men blev mødt af hadsk stemning og at man enten overtog alt nu eller slet ikke. Man ville fra dansk side ikke høre tale om forhandlinger om en overgangsperiode (Nyrup-regeringen). – I dag er hadet mod Danmark stort på Færøerne og nationalismen stortrives. Tyranniet er snart slut. Enhver færing ved hvordan en iraker eller afghaner eller palistinænser må føle det i sit hjerte når nogen okkuperer landet og tvinger noget over hovedet.
Tilbage står Grønland. Bundet på hænder og fødder som en dansk hundehvalp. Desværre regner jeg med, at det har lange udsigter for dem. De skal bruges af Danmark til at promovere den fremskredne klimaforandring og danske politikere skal fremvise kolonien for amerikanske politikere og andre. For at holde hvalpen nede kan man tude den ørene fulde med, at I duer ikke til noget, I mishandler jeres børn og drikker jer ihjel. I har brug for vores hjælp. I stedet for at forhandle løsrivelse suger Danmark al værdi man kan få ud af Grønland og tilkæmper sig rettigheder til værdier i den Grønlandske undergrund og nordpolen uden at Grønland kan stoppe det.
I skulle skamme jer! Jeg ved jeg taler på vegne af mange færinger. I skulle skamme jer.
Som kvart færing vil jeg bede Færing beskrive hvad Danmark suger ud af Færøerne og Grønland per år.
Som afstammende fra Færøerne, Vestmanna sogn, ved jeg at det er en gammel sørøverede. Hvor mange tyvekoster skal der leveres tilbage til de bestjålne?
Jeg ved, Danmark er skyld i færøsk druk, grindedrab og knivstikkeri. Sikker også trampesange og strikkehuer. Danmark er et hul af ondskab og råddenskab, og derfor bør Grønland og Færøerne være 100 % selvstændge fra i år helst, men 100% egenfinancieret økonomi. Det er til fælles bedste. Det kan ikke vare længe inden begge områder er under russisk og/eller amerikansk herredømme. Man hvad er forskellen?
Chris Henriksens sidste hadefulde, racistiske og totalt irrelevante svade giver mig ikke lyst til at svare ham yderligere.
Havde ikke tænkt mig at skrive flere gange, men bliver nødt til at vejlede ULK, og husk lige lorteposen jeg skrev om før. ULK rev bunden ud af den, og stanken breder sig.
Vi har langt mindre druk problemer í Føroyum end de tilsvarende danske drukproblemer, også opgjort efter befolkningstal.
Vi har ikke det store problem med knivstikkeri danmark har. Jeres knivproblem er så stort, at der må køres desiderede kampanjer for at få folk at lade knivene blive hjemme. Det sidste knivdrab, og for den sags skyld sidste drab overhovedet, mener jeg var omkring 1980 +/- et par år.
Grindedrab ejer danmark ingen del i. Det har danmark forsøgt at forpurre, men til alt held uden succes. Magen til dobbelmoral. I Horsens har danskerne en fabrik der udgyder tusindvis liter blod hver eneste dag. Dette kommer fra grise som gang på gang er bevist fraktes under uhyrlige forhold.
Vi slagter grindehval til føde, og selv om blodet ikke ender i Horsens kloakker, eller på glatbanerne i køretekniske anlæg, så foregår slagtet på overordentlig organiseret måde og med stor omhygge og respekt for disse prægtige dyr. Du tror måske at kødet i jeres kølediske kommer fra dyr der er født og opvokset i vacumpakke.
Danmark kan ikke rose sig af et eneste tilfælde hvor Føroyar har fået noget ufortjent, ikke et eneste!
Jeg er ikke bange for at vi ender under russisk flag fordi vi ikke har danmarks knytnæve mod vest liggende ved kaj her. Historien har bevist at danmark aldrig har formået at forsvare noget som helst her på øerne, og da DK under anden verdenskrig blev tysk, så var det Føroyingar der holdt de allierede venner i Storbrittanien forsynet med frisk fisk. Føroyar var den nation der mistede størst antal menneskeliv, opgjort efter befolkningstal, i kampen imod nazismen, mens danmark uden kamp kastede håndklædet i ringen, så kom ikke her og fortæl at danmark formår at forsvare os mod russerne. Hvis de ville havde de forlængst taget os hvis det kun var danmark der stod i vejen.
Vi er et stolt og fredsommeligt folk, nogle gange desværre alt for tålmodigt. Vi lever i et godt samfund som vi selv skaber, og som jeg sagde før, så har vi fået vendt danmarks økonomiske slavebinding, sådan at vi nu står på tærskelen til selvstændighed. Når vores mål er nået må næste mål være at hjælpe Kalaallit Nunaat at nå samme resultat.
Det står fast, at danmark agerer kolonimagt i Kalaallit Nunaat og har frateget dette stolte fangersamfund deres identitet, og ja det er danmark der er direkte ejer af den elendighed og meningsløshed en stor del af folket i Kalaallit Nunaat lever i - de er blevet frarøvet deres identitet og igennem generationer blevet behandlet som undermennesker af danskerne.
Færing - tak for dit indlæg!
En færing gir danskerne hele fingeren. Denne stolte øboer tør dog ikke at optræde med under sit navn. Jeg vil dog spørge: Hvor mange færinger deltog i kolonieventyret i Afrika og Vestindien, i Indien og på Grønland ?Færingehavn var der engang en by der hed på Grønland og som dygtige søfolk har færingerne vel ikke siddet med hænderne i skødet?
Friheden kan I selv tage! Tag den nu og stop så flæberiet. Masser af mennesker i Danmark har rødder på Færøerne og mange familier har forbindelser i begge lande. Den unavngivne færings hadefulde angreb på Danmark skal nok hjælpe på mulighederne for selvstændighed. Indtil videre har der ikke været ( de sidste 60 år) flertal for selvstændighed. Hvis modet til at kræve selvstændighed er lige så stort, som den navnløse færings, forstår man desværre altfor godt hvorfor det ikke er blevet til noget. For mange mangler simpeltenhen modet og resten er ikke interesserede.
@ Per Vadmand
atter må ty til dine sædvanlige nedvurderinger af folk, som du er uenig med. Jeg tager uden særlig glæde stikket hjem, for dit nederlag er ikke min sejr.
Pånær de sidste 4-5 afsnit har 'Færing' givet en udmærket og detaljeret gennemgang af dansk kolonihistorie. Dog med den slagside at danskerne blev drevet af pengebegær og herskesyge, hvilket jo ikke er hele sandheden.
I de sidste afsnit vælder så bitre følelser ud af den anonyme færing. Rigtigt at den klodsede måde, hvorpå Danmark håndterede afstemningen 14.9.46 lagde grunden for en mistillid til Danmark og republikanerne har dygtigt udnyttet den mistillid.
Selv det seneste valgresultat viser ikke klart flertal for republikken og talrige meningsmålinger angiver at de færreste færinger ønsker selvstændighed, hvis dette indebærer at man vinker farvel til bistandshjælpen fra Danmark. Selv Høgni Hoydal må sluge denne bitre pille.
Theodor Jørgensen forbigår den kendsgerning at grindekødet i dag ingen økonomisk relevans har længere for færingerne som - heldigvis - ikke kender til sult i vore dage. Når kødet fra det seneste grindedrab fordeles efter gammel skik, tømmes fryserne for de lagre af grindekød fra forrige grindedrab. Det oplevede jeg selv i 2004, da jeg havde den ublandede fornøjelse at overvære et grindedrab deroppe.
Hvorfor, 'færing' og Theodor, er der i øvrigt sådan en mangel på kvinder oppe i det færøske paradis? Onde tunger vil vide at mange færøske kvinder foretrækker at bo i Danmark fremfor det bigotte fundamentalistiske homofobe og patriakalske samfund som Færøerne er blevet.
Eller rettere sagt: tiden har på mange måder stået stille oppe på de smukke øer. Hvis I skal overleve som kultur og - forhåbentlig også en dag som 'fri nation' - må I forsøge at komme ind i det 21. århundrede. Der er ingen anden udvej. Men det er selvfølgelig ikke nemt.
Sitat Chris Henriksen:
Hvorfor, 'færing' og Theodor, er der i øvrigt sådan en mangel på kvinder oppe i det færøske paradis? Onde tunger vil vide at mange færøske kvinder foretrækker at bo i Danmark fremfor det bigotte fundamentalistiske homofobe og patriakalske samfund som Færøerne er blevet.
Eller rettere sagt: tiden har på mange måder stået stille oppe på de smukke øer. Hvis I skal overleve som kultur og - forhåbentlig også en dag som 'fri nation' - må I forsøge at komme ind i det 21. århundrede. Der er ingen anden udvej. Men det er selvfølgelig ikke nemt....citat slut.
Her tager du helt fejl. Samfundet står på ingen måde stille her på øerne, og det du negativt kalder paradis har rent faktisk i internationale undersøgelser vist sig at være i verdensklasse, så som størst fødselsoverskud, færrest selvmord, færrest skilsmisser, størst tryghedsfornemmelse og mange flere i samme stil.
Så den klassiske svade om patriarkalsk samfund, fundamentalister, homofobe og hvad ved jeg. Sikken noget sludder og vrøvl. Skal jeg tage de danske medier for fuldt kunne jeg finde meget værre ord at sige om DK.
I dag 04.02. er der lige indsat nyt landstyre, 5 mænd og 3 kvinder - Patriarkalsk?
Hvis du undersøgte hvor mange færøske mænd og kvinder studerer i danmark, så tror jeg at du ville finde en stor del af forklaringen på den øjeblikkelige forskydning i antal kvinder, for rent faktisk er kvinderne ved at overhale mændene når det drejer sig om uddannelse. Derudover lever kvinderne længere end mændene, også í Føroyum. Har ikke undersøgt det, men jeg er sikker på at samme billede viser sig i DK, at der er flere kvinder end mænd.
Vi kan sagtens holde os ajour med nutiden, men historisk vil vi ikke finde os i ukritisk at tage alt lort til os fra udlandet. Der har danmark derimod været i forreste række og om ganske få år vil danmark befinde sig i lignende identitetskrise som andre I vurderer som undermennesker. Det danske sprog uddør hastigt. Dansk kultur uddør hurtigt. Dansk moral eksisterer ikke. Bl.a. dette giver jer store problemer med vold, narko, prostitution, kvindehandel og nu også problem med at holde knivene ude af bylivet. Danske unge befinder sig i stor stil i en meningsløs tilværelse uden holdninger og moral og dette bl.a. resulterer i ovennævnte frustrationsudtryk, så kom ikke for godt i gang med at belære os i hvordan vi skal indrette os her i nordatlanten, for vi klarer os meget bedre på alle fronter end danmark gør.
Og så en lille bemærkning til Jens Peter Hansen. Færingehavnen var ikke nogen plyndrerkoloni, men et samfund der skabte rigdom ud fra hårdt arbejde, også til den befolkning vi var gæster hos. Det var også en færing der startede rejefiskeriet der ude nogle år senere, og se havd det har givet det Grønlandske samfund siden. Nej færinger er i høj kurs overalt i Grønland. De er aldrig kommet der for at plyndre, men har altid arbejdet i tæt kontakt med lokalbefolkningen, med den respekt som en gæst bør udvise. Det samme kan desværre ikke siges om herrefolket fra syd, dem af jer som har mere i munden end i hænderne.
Sitat: Chris Henriksen
Selv det seneste valgresultat viser ikke klart flertal for republikken og talrige meningsmålinger angiver at de færreste færinger ønsker selvstændighed, hvis dette indebærer at man vinker farvel til bistandshjælpen fra Danmark. Selv Høgni Hoydal må sluge denne bitre pille.
Af 33 nyvalgte Løgtingslimir kommer de 20 fra partier der målbevidst arbejder med at udtømme hjemmestyreloven, kun med det formål at kunne tage det sidste skridt da vi har løst de sidste bindinger. Dette forløb kører efter den skala der blev foreslået under Nyrup forhandlingerne, men blev vraget på værste kolonimagts vis af den danske regering.
Vi tog roret i eneg hånd, og har siden arbejdet hårdt med at udtømme hjemmestyreloven. Det nye regeringsgrundlag har besluttet mange vigtige overtagelser i denne regeringsperiode, og vi har herved effektivt sat DK ud på et sidespor og de sidste lænker er klar til afskæring indenfor de næste 7 år.
Der var en der mente vi skulle sige tak og ikke farvel. Har han glemt de 45 milliarder DK har sparet i Nato kontigent for Thule basen og Early Warning stationen på Sornfelli?
Er vedkommende vidende om at vi ikke kan købe en lyspære eller en skrue í Føroyum, uden at der sidder et dansk agentur og tager sin del af kagen først, med det resultat at samtlige varer er dyrere her i nordatlanten end på fastlandet.
De få millioner der løber tilbage denne vej som blokstøtte er kun en dråbe i havet sammenlignet med de økonomiske fordele DK har og har haft af sine nordatlantiske kolonier.
Også dette bliver der arbejdet på at få brudt herfra øerne. Det seneste "skjulte" skridt er at grossister her har allieret sig med gigantiske multinationale selskaber og nu indkøber varer igennem disse udenom danske agenturer. Der har kolonien Føroyar fået så god opbakning hos store internationale aktører, at de danske agenter står hjælpeløse, selv om de har forsøgt at blokere initiativet. Også her vinder vi land.
Og så til en kommentar ovenfor om grindedrabets økonomiske betydning. Kan jeg tillade mig at drage paralellen om grisedrabene i Horsens er nødvendige økonomisk, da danskerne ikke sulter efter hvad jeg ved.
Det er rent vrøvl at sige at vores naturens spisekammer ikke har økonomisk betydning. Vi kan skaffe os mad på bordet uden at skulle betale danskerne kommision på grindekødet, og mine 50 middage om året på den konto har stor betydning i privatøkonomien. Vi kan desværre ikke spise meget mere end det, fordi vore kære siviliserede europæiske naboer pumper havene fulde af tungmetaller.
Sider