Nyhed
Læsetid: 4 min.

DONG og Vattenfall på vej med CO2-lagring

Det er nødvendigt med kul længe endnu. Derfor må vi gøre kul mere klimavenlige, siger energiselskaberne
Indland
9. februar 2008

Både DONG Energy og det svenske energiselskab Vattenfall, der i dag ejer fem kraftværker i Danmark, er ivrige efter at komme i gang med et demonstrationsanlæg for indfangning og lagring af CO2, den såkaldte CCS-teknik. Vattenfall går efter et anlæg på det kulfyrede Nordjyllandsværk til start i 2013, mens DONG har Asnæsværket ved Kalundborg i tankerne. Alternativer for DONG kan blive det kontroversielle planlagte værk ved Greifswald på den tyske østersøkyst eller Esbjerg-værket, hvor DONG allerede laver forsøg i lille skala med indfangning af CO2 fra kraftværksrøgen.

I begge energiselskaber er holdningen, at hvis ikke de selv producerer elektricitet med kul, så gør andre det, og derfor er det bedst at være med og sikre den mest miljø- og klimavenlige måde at bruge det fossile brændsel.

"Selvom fossile brændsler måske lyder som noget, der for længst har passeret 'bedst før-datoen', er den barske virkelighed, at tæt ved 80 pct. af det totale energibehov i den globale økonomi dækkes af fossile brændsler. Det er vi nødt til at forholde os til. I stedet for at vi som enkelt virksomhed skiller os af med kulkraften, har vi besluttet at investere i udviklingen af anlæg, der kan opsamle og lagre CO2," siger Bjarne Korshøj, nordisk kraftværksdirektør hos Vattenfall.

Begge selskaber håber at få deres projekter medregnet som et af de 12 demonstrationsanlæg, EU-Kommissionen nu sigter efter at have i gang i 2015.

DONG leder

Foruden opførelsen af selve anlægget til CO2-indfangning i tilknytning til Nordjyllandsværket vil Vattenfall undersøge mulighederne for at deponere den udskilte og komprimerede CO2 i den såkaldte Vedsted-struktur, sandlag i 700 meters dybde vest for Aalborg. Det sker via prøveboringer, der starter i år, og i 2010 venter Vattenfall at kunne tage stilling til, om projektet er realiserbart. Prisen for det samlede demonstrationsprojekt skønnes til to mia. kr.

DONG Energys direktør for forskning og udvikling, Knud Pedersen, siger, at DONG endnu ikke har besluttet, hvor selskabets demonstrationsanlæg skal opføres.

"I forbindelse med det påtænkte kulkraftværk ved Greifswald er både den tyske forbunds- og delstatsregering meget interesserede i, at vi investerer i CCS-teknologien. De vil faktisk støtte et sådant udviklingsprojekt, så det kigger vi på, men vi er ikke afklarede endnu," siger Knud Pedersen.

Greifswald-værket skal efter planen være driftsklart i 2012, og så hurtigt kan DONG ikke være klar med et CCS-demonstrationsanlæg. Værket vil derfor i givet fald starte uden, men være forberedt til CCS.

DONG's ene alternativ er Kalundborg, hvor Asnæs-værket ligger, og hvor der i undergrunden menes at være egnede geologiske strukturer til CO2-deponering. Ligesom Vattenfall har man fået tilladelse til forunder-søgelser af strukturerne.

CO2 til Nordsøen

DONG's anden mulighed er det kulfyrede Esbjerg-værk, hvorfra komprimeret CO2 vil kunne sendes i rørledninger ud til en af lommerne i Nordsøen, hvor olie og gas er blevet udvundet.

I Esbjerg har man i flere år kørt forsøg i mindre skala med CO2-rensning.

"Læren er, at det kan lade sig gøre. At udskille CO2 af røggassen er en energi- og kapitalkrævende proces, så der skal investeres betydeligt i fortsat teknologiudvikling. Vi tror, at det kan lade sig gøre," siger Knud Petersen.

Udviklingsarbejdet foregår også i Mongstad i det sydvestlige Norge, hvor DONG i samarbejde med Statoil, Shell og den norske regering forbereder CO2-indfangning på et planlagt naturgasfyret kraftvarmeværk.

Oprindelig omfattede forsøget både indfangning, transport og deponering af 100.000 ton CO2 om året med start i 2010, men for nylig besluttede den norske regering at droppe deponeringsdelen af projektet, fordi det simpelthen blev for dyrt. Mongstad-anlægget vil derfor først indfange de 100.000 ton CO2 og efterfølgende igen slippe dem ud i atmosfæren.

Kovendingen har fået den norske miljøorganisation Bellona - der i modsætning til f.eks. Greenpeace støtter CCS-strategien - til at forlange hele Mongstad-projektet standset.

Ifølge Knud Pedersen er aflysningen af deponeringsdelen ikke udtryk for, at teknologien er økonomisk uhåndterlig.

"Den infrastruktr, der skal håndtere den indfangne CO2, er i sig selv kapitalkrævende, og man skal op på en vis mængde, før det er fornuftigt at gennemføre en sådan investering. Vi skal altså op i meget stor skala, og før vi kan satse i stor skala, skal vi kende teknologien noget bedre," siger Knud Pedersen.

En bro

For både Vattenfall og DONG er CCS en midlertidig strategi i kampen mod klimaændringer, en bro til de endelige løsninger.

"Det er ikke fordi, vi ikke tror på, at vedvarende energi kan give meget mere, og at energibesparelser er et mindst lige så vigtigt element, men alle globale fremskrivninger af det globale energiforbrug peger mod en øget afbrænding af fossilt brændsel," siger Knud Pedersen.

- Med CCS binder man sig til kul. Hæmmer det ikke omstillingen til vedvarende energi?

"Jeg har svært ved at forstå, at der ligger nogen binding i det. Vi tager udgangspunkt i, at klimaproblemet er et reelt problem, der skal håndteres, og at der samtidig er et voldsomt pres på de fossile ressourcer, ikke mindst på grund af den stærke vækst i de asiatiske økonomier. Vi må reducere det pres så meget, vi overhovedet kan, og derfor er det simpelthern nødvendigt at udvikle de teknologier, der kan hindre, at CO2 fra afbrænding af fossile brændsler kommer ud i atmosfæren."

"Vi er verdensmestre i at håndtere kul, og vi mener, at vort teknologiske know how repræsenterer en mulighed. Men det er jo ikke os, der bestemmer, om der skal være mere eller mindre kul. Det gør markedet.

- I bestemmer, hvad I sælger?

"Det gør vi faktisk ikke. Hvis vi producerer el på et andet brændsel til en højere pris, så var der nogle andre, som producerede strømmen på kul i stedet. Hvis vi ikke er konkurrencedygtige, er vi ikke til stede på markedet," siger Knud Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her