Læsetid: 4 min.

Energiaftale med ophævelse af kulstop, nye vindmøller og energibesparelser

Efter et års tovtrækkerier gik oppositionen i aftes med til lysegrøn dansk energistrategi for de næste tre år
Indland
22. februar 2008

Efter et års tovtrækkeri og under noget, der lignede trusler fra statsministeren, indgik klima- og energiminister Connie Hedegaard og regeringspartierne i aftes forlig med Socialdemokraterne, SF, de radikale, Ny Alliance og Dansk Folkeparti om de nærmeste års danske energipolitik.

Dermed kan vindmølleejere, energiselskaber og andre i energisektoren komme ud af den langvarige lammelse, der har bidraget til at sætte Danmark tilbage i arbejdet med at skabe et mere klimavenligt energisystem.

Aftalen kom i stand efter et klart signal onsdag fra Anders Fogh Rasmussen om, at regeringen var parat til at indgå en smal energiaftale med Dansk Folkeparti, hvis oppositionspartierne blev ved at »læne sig tilbage« og blokere for resultater.

Energiaftalen lever ikke fuldt op til oppositionens ønsker, omend regeringen i sidste øjeblik gav indrømmelser om bl.a. målet for energibesparelser. Oppositionen sagde nej til at åbne for brug af kul på Avedøre 2-værket, der i dag kører på biomasse og olie, og på det naturgasfyrede Skærbækværk. I stedet gennemfører regeringen denne del af aftalen med snævert flertal.

Da det kom til stykket, vovede S, SF og de radikale ikke overlade ansvaret for Danmarks energipolitik de nærmeste år til VKO-flertallet. Derfor gik man efter visse indrømmelser fra regeringen med til aftalen.

Oplægget til den ny energiaftale var regeringens langsigtede udspil fra januar sidste år, En visionær dansk energipolitik 2025, men forligsteksten dækker kun de nærmeste tre år, frem til 2011.

Ifølge aftalen skal der lægges mere vægt på energibesparelser for at nedbringe afhængigheden af de fossile brændsler og udledningerne af CO2. For tiden frem til 2011 er målet en reduktion af bruttoenergiforbruget på i alt to pct. i forhold til forbruget i 2006.

Det er et ringere ambitionsniveau end de to pct., besparelser pr. år, som de radikale spillede ud med i valgkampen, og som en række uafhængige energiscenarier fra bl.a. Teknologirådet, Ingeniørforeningen, Greenpeace og EA Energianalyse har peget på som realistiske.

I det længere perspektiv frem til 2020 skal energiforbruget ifølge energiforliget falde med i alt fire pct., målt i forhold til 2006. For at nå det skal energiselskabernes forpligtelser til at sikre energibesparelser øges fra 2010, og samtidig skal der ske en mærkbar stramning af kravene til energiforbrug i nyt byggeri, svarende til en reduktion i energiforbruget på mindst 75 pct. i 2020.

For eksisterende bygninger skal reduktion af energiforbruget nås via kampagnevirksomhed gennem bl.a. et nyt videncenter for energibesparelser i bygninger.

Gang i møllerne
Med aftalen kan der snart komme gang i udbygningen med bl.a. vindmøller. Overordnet skal den vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget vokse fra 15,6 pct. i 2006 til 20 pct. i 2011. Det er lige i underkanten af den udbygningstakt, som EU-Kommissionen har pålagt Danmark, og som skal føre til i alt 30 pct. i 2020.

Vindmøllernes andel af udbygningen skal bl.a. sikres via en aftale med Kommunernes Landsforening om at udpege placeringer til 75 megawatt vindkraft på land i både 2010 og 2011.

At opføre møllerne på land skal gøres mere attraktivt ved at øge den støtte, mølleejerne får, til 25 øre pr. kilowatt-time (kWh), svarende til oppositionens ønske. Til havs skal der udbydes to nye mølleparker på hver 200 megawatt og til start i 2012. I forvejen er regeringen bagud med en planlagt møllepark på 200 MW ved Rødsand, Lolland, som man p.t. leder efter en bygherre til.

Aftalen skal også sikre øget brug af biomasse til elproduktion i de centrale kraftværker via en forøgelse af tilskuddet til elselskaberne fra 10 til 15 øre pr. kWh.

Samtidig vil der imidlertid blive gjort op med det mangeårige ’kulstop’, som bl.a. har udelukket brug af kul på Avedøreværket 2-værket, der i dag anvender en kombination af biomasse og kul. DONG har længe presset på for at få lov at bruge kul på Avedøre 2, fordi det er økonomisk attraktivt og samtidig muliggør introduktion af en vis mængde biomasse på Avedøre 1, der i dag kører på kul.

Oppositionen har strittet lige så hårdnakket imod, fordi det strider mod statsministerens udmelding om, at Danmark skal bevæge sig mod uafhængighed af kul, olie og gas.
Greenpeace har under forhandlingerne fremlagt beregninger, der viser, at man både kan introducere biomasse i Avedøre 1 og fastholde Avedøre 2 med biomasse og olie, dvs. markant nedbruge værkets kulforbrug og samtidig øge anvendelsen af biomasse.

Men på det punkt har regeringen ikke villet give sig, og derfor gennemføres en ophævelse af kulstoppet nu i en snæver aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance, så der nu er åbnet for, at DONG kan begynde at fyre med kul på Avedøre 2. Også på Skærbæk-værket, der i dag bruger naturgas, åbnes der for brug af kul i kombination med en mindre andel biomasse.

Det hedder i den version af aftaleteksten, Information har kendskab til, at »målsætningen er, at kulforbruget i Danmark efter korrektion for udenrigs-elhandel ikke må stige, idet der dog kan være udsving fra år til år. Såfremt der alligevel konstateres et stigende kulforbrug, er parterne forpligtet til at drøfte dette.«

Denne del af aftalen står S, SF og de radikale altså uden for.
Trods megen kritik af biobrændstofferne for at være miljø- og klimamæssigt stærkt tvivlsomme fastholder energiaftalen EU-målsætningen om 10 pct. biobrændstoffer i bilerne i 2020, forudsat at biobrændstofferne opfylder EU’s endnu ikke vedtagne bæredygtighedskriterier. Dertil har parterne aftalt afgiftsfritagelse for brintbiler samt afgiftsfritagelse frem til 2012 for elbiler.

Roadpricing eller andre former for kørselsrestriktioner omtales ikke.

jsn@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her