Læsetid: 3 min.

Europæisk uenighed om tørklæder i parlamenter

Imens Folketingets ledelse overvejer et forbud mod tørklæder på talerstolen, er et sådant utænkeligt i Sverige og Norge. Her forstår man ikke den danske debat. Men hverken Frankrig eller Tyskland tillader religiøse symboler i parlamentet
Enhedslistens Asmaa-Abdol Hamid, der i går meddelte at hun holder et års pause som folketingskandidat, har i høj grad været centrum for den danske tørklædedebat.

Enhedslistens Asmaa-Abdol Hamid, der i går meddelte at hun holder et års pause som folketingskandidat, har i høj grad været centrum for den danske tørklædedebat.

Flemming Schiller

29. februar 2008

Korte bukser duer ikke. Det gør klaphatte eller nissehuer heller ikke. Men der findes ingen nedskrevne regler om passende påklædning i det danske folketing. Det gør der heller ikke i hverken den svenske riksdag eller det norske storting, men her forstår man slet ikke den danske debat. Et forbud mod tørklæder eller religiøse symboler i øvrigt ville ifølge præsidenten for Stortinget, Thorbjørn Jagland fra Arbejderpartiet, være i strid med den norske grundlov:

"Jeg kan ikke se, at vi har grundlag for at nægte nogen at bære tørklæde. De, der er valgt af folket, må have adgang til parlamentet - andet ville være i strid med grundloven," siger han.

I Danmark er Dansk Folkepartis modvilje mod tørklæder på talerstolen begrundet med, at klædestykket er et symbol på undertrykkelse. Sagen er rejst, fordi Enhedslistens Asmaa-Abdol Hamid, der bærer tørklæde, står som suppleant, og imens man i Norge endnu ikke har haft en muslimsk kvinde med tørklæde i parlamentet, så forstår Thorbjørn Jagland slet ikke den ophedede danske tørklædedebat:

"Hvis man vil gøre det til et problem, kan man gøre det. Men personligt ville jeg være imod et forbud. Jeg kan ikke se, at tørklædet krænker andre mennesker. Det er blot en måde at identificere sig på for nogle muslimer - det er ikke en ulempe for andre," siger han og tilføjer:

"Men hvis der er tale om en burka, som dækker hele ansigtet er det noget andet. Det kommer i konflikt med andre bestemmelser."

Tysk tvivl om tørklæde

Heller ikke i Sverige er tørklædet et problem. I 2003 gik den svenske socialdemokrat Mariam Osman Sherifay på talerstolen iført et muslimsk hovedtørklæde. Hensigten var at manifestere muslimske kvinders ret til at klæde sig, som de ønsker, og imens den radikale Elsebeth Gerner Nielsen blev hånet for at gøre noget tilsvarende i Danmark -endda uden for Folketinget - så den svenske mødeleder Per Westerberg fra Moderaterne ikke grund til at gribe ind. Den liberal-konservative Westergaard er i dag formand for Riksdagen, og han ser ingen grund til at forbyde tørklædet i det svenske parlament:

"Der er ingen grund til at tro, at det ikke ville blive godkendt igen," siger han gennem sin talsmand.

Total forbud

I Frankrig er der forbud mod at bære religiøse symboler i det offentlige rum, som eksempelvis på uddannelsesinstitutioner. Det samme gør sig gældende i parlamentet:

"Princippet om adskillelse af religion og stat forbyder det," lyder beskeden fra presseafdelingen i Assemblée Nationale.

I den tyske Bundestag har man ingen nedskrevne regler, men partierne har en indbyrdes aftale om ikke at lade deres politikere optræde med religiøse symboler under debatterne.

"Vi har ikke haft konkrete eksempler, men af hensyn til værdigheden for det høje hus vil man ikke bære religiøse symboler," siger pressemedarbejder i Bundestag, Birgit Kandskron.

Tyskland har mellem 10 og 20 parlamentsmedlemmer med muslimsk baggrund, men ingen har dog testet parlamentet på tørklæder. Og der hersker fortsat tvivl om, hvorvidt den muslimske hovedbeklædning anses for at være et religiøst symbol. Det vides derfor ikke, hvordan parlamentet ville forholde sig, hvis en tørklædeklædt kvinde skulle ønske ordet i Plenarsalen - det tyske modstykke til Folketingssalen.

Men der er til gengæld ikke tvivl om, at kors er forbudt på den hele etage, hvor Plenarsalen findes. Således måtte en præst henvende sig andetsteds i parlamentet, da han ville aflevere en underskriftsindsamling.

"Det var et kompromis alle var tilfredse med," oplyser hr. Hose fra Bundestags presseafdeling.

Folketingets formand Thor Pedersen (V) har endnu ikke ønsket at kommentere DF's krav om et tørklædeforbud, men i denne uge lod statsminister Anders Fogh Rasmussen forstå, at han ikke anser tørklæder på talerstolen for et problem.

Sagen bliver afgjort på et præsidiemøde i april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

På en måde forstår jeg godt Søren Espersen - den fornmmelse af kvalme og panik han åbenbart får ved den blotte tanke om Asmaa på Folketingets talerstol iført tørklæde, får jeg selv, hver gang jeg på tv ser Søren Espersen (i ulastelig habit og slips) på Folketingets formandssæde.

Og jigesom jeg bør han bide kvalmen i sig, idet både han (og hans habit) og Asmaaa (og hendes tørklæde) er lovligt valgte.