Læsetid: 4 min.

'EU's CO2-kvoter vil ikke sikre klimabeskyttelse'

EU-landene starter forhandlinger om nyt kvotesystem for tiden frem til 2020. Det kommer ikke til at virke, mener hollandsk økonom og kvoteekspert
20. februar 2008

Hjørnestenen i EU's CO2-kvotesystem er, at mængden af kvoter skal være mindre end energiselskabers og industriers behov for CO2-udledning. Det skaber kamp om ledige kvoter og dermed en mærkbar markedspris, og den omkostning vil tilskynde virksomhederne til i stedet for kvotekøb at mindske deres udledninger ved at investere i vedvarende energi og energieffektivisering.

Så det afgørende er: Vil CO2-prisen blive høj nok?

I kvotesystemets første runde fra 2005 til udgangen af 2007 tildelte landene deres virksomheder alt for rigelige CO2-kvoter. Da det blev klart i foråret 2006, faldt prisen på kvotemarkedet med et brag, og incitamentet til at CO2-reducere forsvandt. Ved udgangen af 2007 kostede retten til at udlede ét ekstra ton CO2 50 øre.

I den gældende anden runde, der løber frem til udgangen af 2012, er der sat et skrappere CO2-loft, og kvoteprisen ligger p.t. på 20-25 euro pr. ton CO2.

- EU planlægger nu tredje runde fra 2013-20, og her foreslår EU-Kommissionen et kvoteloft, der er 21 pct. lavere end kvotevirksomhedernes samlede udledning i basisåret 2005. Kan det sikre stabile, høje CO2-priser, som får virksomhederne til at gøre den nødvendige forstærkede indsats?

"Det tror jeg ikke, nogen kan svare på," siger Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentfirmaet EA Energianalyse.

Skeptisk

En af dem, der ikke desto mindre vover, er økonomen Catrinus J. Jepma, professor ved det hollandske Groningen Universitet, medlem af FN's klimapanel IPCC og redaktør af fagtidsskriftet Joint Implementation Quarterly.

"Jeg tror ikke, at systemet hverken på kort eller lang sigt kan levere de incitamenter, som vil styre industrien mod de investeringer, der kan dæmpe udledningen af drivhusgasser," siger professor Jepma til Information.

Hans hovedindvending er, at kvoteprisen vil være ustabil. Ikke alene kan den påvirkes af pludselige begivenheder på verdensscenen, af kartellignende adfærd hos dem, der handler, eller af virksomheders hamstring og måske efterfølgende udsalg, der vil få prisen til at dykke.

"Kvotesystemet er også et politisk styret system og dermed følsomt for lobbyisme. Det kan gøre kvoteprisen både flygtig og uforudsigelig, og uforudsigelighed får virksomhederne til at holde igen med investeringer."

Trussel

Den største trussel mod et effektivt CO2-kvotesystem kan blive de såkaldte CDM-kreditter, siger Catrinus J. Jepma.

CDM betyder Clean Development Mechanism og er den ordning, der tillader EU's kvotevirksomheder at købe sig til drivhusgasreduktioner i udviklingslande. Ved at betale til ulandsprojekter, der f.eks. dæmper udledninger fra lossepladser, producerer klimaneutral energi med biomasse eller etablerer vindmøller, kan EU-virksomheder slippe for en klimaindsats på hjemmebane eller for køb af ekstra CO2-kvoter.

"Jeg ser klare tegn på, at der vil blive en overforsyning med CDM-kreditter. Vi har et temmelig pålideligt mål for, hvad der er på vej af CDM-projekter, og det vil markant overstige det forventede behov fra EU," vurderer professor Jepma.

Så hvis sådanne billige CDM-kreditter får lov at oversvømme EU, vil CO2-kvotemarkedet blive undergravet, prisen vil falde og virksomhederne derfor undlade at investere i CO2-reduktioner.

Under kvotesystemets netop påbegyndte anden fase åbnes der for betydeligt brug af kreditterne. I et aktuelt notat fra Energistyrelsen til Folketingets EU-specialudvalg oplyses det, at "i anden handelsperiode 2008-12 har virksomhederne fået tilladelser til at købe op til 280 mio. ton pr. år, hvilket er væsentligt mere end den reduktion på ca. 140 mio. ton pr. år set i forhold til de faktiske emissioner i 2005, som er resultatet af det samlede kvoteloft for 2008-12."

Hvis alle tilladelserne udnyttes, "vil den kvotedækkede sektor kunne øge EU's emissioner betydeligt i perioden 2008-12 frem for at begrænse dem, og kvoteprisen kan blive relativt lav," skriver Energistyrelsen.

Elendigt system

I de kommende måneder skal EU-landene forhandle om et loft for brugen af CDM-kreditter i den tredje fase fra 2013. Professor Jepma forventer protester fra industrien, hvis politikerne forsøger at begrænse adgangen til kreditterne markant. Der vil også være et mærkbart pres fra lande som Indien og Kina om betydelig EU-brug af CDM-kreditter, fordi de tilknyttede ulandsprojekter opfattes som teknologioverførsel fra EU til ulande.

"CDM-systemet er kommet langsomt fra start, men der er foretaget meget store investeringer, og det er næppe politisk muligt at gå ind og ændre betingelserne grundlæggende på bekostning af dem, der allerede har investeret," siger Catrinus J. Jepma.

Han mener, at kvotesystemet måske nok kan sikre overholdelse af et kortsigtet klimamål.

"Men hvis ambitionen er at få industrien til at tænke anderledes og bevæge sig ad en anden teknologisk udviklingsvej via ændrede langsigtede investeringer, så er det et elendigt instrument, fordi det ikke kan sende et stabilt og pålideligt, langsigtet signal," siger den hollandske økonom.

Hos EA Energianalyse har Hans Henrik Lindboe noget større tro på en stabil kvotepris.

"Men der kan være destabiliserende faktorer såsom stærkt ændret økonomisk vækst eller ændrede energipriser eller en strøm af meget billige CDM-projekter. Derfor er der både brug for, at kontrollen med CDM-systemet strammes op, og at man under de kommende EU-forhandlinger får aftalt et sikkerhedsnet under kvoteprisen, f.eks. ved at Kommissionen får mulighed for at foretage kvoteopkøb, hvis prisen begynder at falde," siger han.

På torsdag i næste uge mødes EU's energiministre til den første forhandling om Kommissionens forslag til nyt kvotesystem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja der mangler en CO2-kvote-centralbank til at stabilisere prisen. Centralbanken skal ligesom andre centralbanker være uafhængig af pressionsgrupper.