Læsetid: 3 min.

'Fattigdomsrapport er propaganda'

Hver sjette københavner er fattig, konkluderer kommunal rapport. Den konservative Peter Schlüter kalder rapporten for overdrevet og forvansket: 'Det er venstreorienteret propaganda' '
I alt 66.000 københavnere lever i fattigdom, konkluderer kommunal rapport. Undersøgelsen viser også, at uligheden i kommunen er øget - altså at de fattige er blevet endnu fattigere i de seneste år

I alt 66.000 københavnere lever i fattigdom, konkluderer kommunal rapport. Undersøgelsen viser også, at uligheden i kommunen er øget - altså at de fattige er blevet endnu fattigere i de seneste år

Jens Panduro (Arkivfoto)

5. februar 2008

Hvor mange københavnere er faktisk fattige, og hvor mange af dem skal man i virkeligheden have ondt af?

Dette spørgsmål stilles nu af den københavnske opposition i Borgerrepræsentationen med forstærket kraft, efter at Enhedslistens københavnske socialborgmester Mikkel Warming forleden fremlagde en kommunal rapport, som tegner et dystert billede af hovedstadens sociale tilstand.

Et lyspunkt er ganske vist, at andelen af fattige i København ifølge rapporten er faldet jævnt fra 20,3 procent af byens befolkning i 1996 til 16,8 procent i 2005. Til gengæld viser undersøgelsen, at uligheden i kommunen samtidig er øget. De fattige københavnere, som udgør 66.000 personer, er nemlig blevet endnu fattigere, når de sammenlignes med de velstillede borgere, som er kravlet op ad velstandens stige.

Rapporten, som er den første af sin slags i kommunens historie, fastslår, at mens 16,8 procent af alle københavnere er fattige, lever omkring dobbelt så mange - op mod 30 procent - af indvandrerne i kommunen under fattige kår.

Blandt rapportens hovedresultater er også, at pensionister og kontanthjælpsmodtagere fylder godt op i fattigdomstatistikken. Mest opsigtsvækkende er måske, at 6.000 københavnske børn vokser op i familier, typisk hos en enlig mor, der lever under fattigdomsgrænsen.

13 procent af de fattige har levet under fattigdomsgrænsen i kort eller mellemlang tid, mens 3,9 procent, svarende til 15.478 personer, betegnes som permanent fattige.

Ikke råd til medicin

Fattigdommen har forskellige mere eller mindre synlige udslag, fremgår det af undersøgelsen. Hver fjerde fattig har inden for det sidste år ikke haft råd til at købe lægeordineret medicin, og 42 procent har af økonomiske grunde droppet tandlægebesøg. Hver tredje fattig har ikke penge nok til at invitere gæster med hjem, og hver tredje må undvære et eller flere måltider hver dag. Hver tiende fattig har fået humanitær hjælp, og over 62 procent oplyser, at de i et vist omfang må undvære mad og andre fornødenheder til sig selv for at få råd til at købe disse ting til børnene.

Men før bekymringen over rapportens oplysninger bliver alt for stor, må rapporten lige tages med et gevaldigt gran salt, mener kommunalpolitikeren Peter Schlüter, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det konservative Folkeparti.

"Man tager sig til hovedet, når man ser den rapport. Enhver må kunne forstå, at den ikke afspejler virkeligheden. En ud af seks kan da ikke være fattig," siger Peter Schlüter, der mener, at rapportens bagmænd bevidst har sat forkerte rammer og definitioner af fattigdom, så rapporten kommer til at tegne et forvansket og ubrugeligt billede af situationen. "Man er simpelthen ikke gået til undersøgelsen på en objektiv måde, og det er møgærgerligt, når man har brugt så mange penge på undersøgelsen," siger han.

Rapporten definerer folk som fattige i København, hvis de skal klare sig for det mest skrabede budget, som det er muligt at leve af, nemlig 103.000 kroner for enlige uden børn.

Men Peter Schlüter påpeger, at mange af dem, der defineres som fattige, for eksempel bor i eget hus eller har bil. Så kan de ikke uden videre kaldes fattige, mener han.

'Selvforskyldt fattigdom'

"Problemet er, at mange mennesker har skruet sig op til et alt for højt forbrug," siger Peter Schlüter. "Mange har boligmæssigt spændt sig selv for hårdt med flekslån. Man vil være med og bo lækkert, men pludselig sker der noget, som gør, at det hele ikke holder, og så får børnene ikke noget nyt tøj. Men hvad skal vi stille op? Er folk fattige eller snarere uansvarlige? Det kan ikke være rimeligt, at de mennesker skal indlemmes i fattigdomsstatistikken. De er selvforskyldt fattige. De er med til at fastholde sig selv i fattigdom, fordi de ikke ønsker at sælge huset eller bilen," understreger han.

Peter Schlüter, der er medlem af kommunens socialudvalg, sætter også spørgsmålstegn ved de mange hjemløse: "Man spørger ikke, hvorfor de er i den situation. Mange af dem er så psykisk syge, at de slet ikke kan holde ud at være inden for fire vægge. Det er mennesker, som ikke vil hjælpes."

Peter Schlüter mener, at rapporten med vilje overdriver kommunens sociale problemer for at skabe stemning for, at kommunen og det offentlige som helhed skal gribe ind og forhindre enhver form for social ulighed.

"Kommunen har pligt til at hjælpe de svage, som ikke kan klare sig. Men man skal ikke tage initiativet fra folk eller gennemtvinge ens rammer for alle. Det er socialisme i uhørt grad," fastslår Peter Schlüter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu