Læsetid 4 min.

Mange flygtninge ender på ungdomsinstitutioner

Syv ud af ti unge i en sikret ungdomsinstitution er flygtninge eller indvandrere - og langt de fleste ender tilbage på de sikrede ungdomsinstitutioner inden for to år
Stevnsfortet i Storstrøms Amt er en af syv sikrede ungdomsinstitutioner, som opbevarer unge kriminelle under 18 år.

Stevnsfortet i Storstrøms Amt er en af syv sikrede ungdomsinstitutioner, som opbevarer unge kriminelle under 18 år.

2. februar 2008

Den dag gik det galt. Marcen slås ellers ikke, men manden kunne jo bare have givet ham pengene. De var nødt til at stikke ham ned. Marcen gik ikke i skole. Han røg hash, kom op og slås og lavede indbrud med drengene.

Da dommeren besluttede, at Marcen skulle anbringes på den sikrede ungdomsinstitution, Stevnsfortet i Storstrøms Amt, var han 16 år. Det var hans sidste socialpædagogiske advarsel inden Statsfængslet.

Marcen, hans far og storebror flygtede fra krig på Balkan i 2002. De efterlod Marcens psykisk syge mor og et familieliv med krig, vold og uvished. Men traumerne blev i erindringen, fortæller Peter Jørgensen, der er souschef på Stevnsfortet, hvor Marcen blev anbragt fire år senere.

"Marcen var ligeglad. Han havde ingen føling med, hvad han havde gjort ved sit offer. Han havde gjort, hvad han følte, han var nødt til," siger Peter Jørgensen.

Stevnsfortet er én af syv sikrede ungdomsinstitutioner, som opbevarer unge, der har begået kriminalitet, men ikke kan fængsles, så længe de er under 18 år.

Syv ud af ti anbragte unge på sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere, og 40 procent af dem er flygtninge. Det viser en undersøgelse blandt 1.000 unge dømt til ungdomssanktion mellem 2003 og 2005.

Lisbeths Hansen er projektforsker på Teori & Metode Instituttet, der står bag Projekt Fokus:

"En meget stor del af de unge flygtninge i de sikrede institutioner kommer fra krigsområder. De er traumatiserede af krig eller flugt," siger hun.

Mange af de unge kriminelle flygtninge vender tilbage til de sikrede ungdomsinstitutioner inden for to år. En opgørelse fra Kriminalforsorgen den 7. november 2006 viser, at 35 procent af de indsatte i fængsler og arresthuse er indvandrere.

Omsorgssvigt

Traumer eller Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) er en belastningsreaktion, som kan komme efter en voldsom oplevelse. Typisk en situation, hvor personen oplever at føle sig truet på livet, men er handlingslammet. Nogle vil reelt have været i livsfare, mens andre har oplevet det sådan.

Dansk Flygtningehjælp skønner, at i Danmark har op mod hver tredje flygtning været udsat for tortur, og cirka 30 procent af flygtninge lider af svære traumer.

Marcen får aldrig en diagnose. Det er kommunen, der har beføjelser til at træffe den beslutning, ikke Stevnsfortet. Men han taler med en psykolog en gang om ugen, og der er ingen tvivl om, at Marcen er traumatiseret.

Far og storebror er de eneste, som Marcen har tilbage fra livet på Balkan. Far gør rent 16 timer i døgnet, og når han en sjælden gang opdrager, er det ikke med ord. Derfor er voksne noget, man skal holde sig fra.

Der går tre uger på Stevnsfortet, før pædagogerne opdager, at Marcens mor ikke bor i Danmark. Far siger, at hun ikke kunne få arbejde i Danmark. I journalerne står der, at hun er svært psykisk ustabil og bor hos sine forældre i hjemlandet. Når pædagogerne nævner hende, forlader Marcen samtalen.

"I den første tid på Stevnsfortet er Marcen slet ikke i stand til at have kontakt med voksne mennesker. Han trækker sig væk som en sky hund, hver gang pædagogerne lægger en hånd på hans skulder," fortæller Peter Jørgensen.

Forældre giver det de har

Susan Hart er psykolog og specialist i neuroaffektiv udviklingspsykologi og børnepsykologi. Susan Hart mener, at forældrenes PTSD utvivlsomt rammer børnene.

"De overlades til sig selv, eller de må tage et voksent ansvar for deres psykisk syge forældre. Hvis forældrene ikke kan støttes, må man være opmærksom på at støtte børnene," siger Susan Hart.

Jo tidligere et barn bliver skadet, jo sværere er det at rette op på. Den basale omsorg mangler, fordi forældrene ikke er i stand til at indgå i en relation.

"Forældre kan ikke give deres børn mere, end de selv har, og flygtningebørn i Danmark får ikke den hjælp, de har brug for, derfor er de særligt udsatte for psykiske lidelser," siger Susan Hart.

Det massive behov for behandlingspladser kunne Information beskrive den 20. november 2007 i en artikel om tre års venteliste til flere af landets 12 centre for traumebehandling. Undersøgelser viser, at indvandrere fra flygtningelande bruger det psykiatriske system langt mere end etniske danskere. PTSD er langt hyppigere hos mænd fra flygtningelande end hos etnisk danske mænd, viser rapporten 'Psykisk sygdom hos etniske grupper i Danmark' fra Videns Center for Transkulturel Psykiatri, og mænd er ofte i kontakt med psykiatrien på grund af skizofreni eller misbrug. Især unge flygtninge og indvandrere er udsatte for akutte psykoser.

Netværk skal kunne bære

Når de unge forlader den sikrede døgninstitution, klarer anden generationsindvandrere sig generelt bedre end flygtninge og etniske danske unge, siger Lisbeth Hansen fra Projekt Fokus.

"Efterkommere har ikke i samme grad været udsat for vold og omsorgssvigt, og hvis ikke deres kriminalitet har været så grov, at de bliver udstødt fra familien, har de ofte et bedre netværk, når de kommer ud igen," siger Lisbeth Hansen.

På Stevnsfortet leder man derfor efter rollemodeller.

"Det er Marcens kontaktperson her på Stevnsfortet, der er hans netværk lige nu. Det er skræmmende, men han vil gerne tilbage hertil," siger Peter Jørgensen.

Marcen bor i dag på en ungdomspension. Han går i terapi en gang om ugen, og pædagogerne lærer ham, at en hånd på skulderen ikke behøver at være farlig. En dag kan han tåle at blive taget under armen.

Marcens navn er opdigtet, men redaktionen er hans rigtige navn bekendt. Marcens historie er gengivet efter interview med Peter Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu