Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forhandlinger om ny medielicens

Ny aftale om medielicens kan give DR 75 millioner kr. om året. Politikere vil tvinge sortseere til at betale ved at indføre ordning, der betyder at man aktivt skal framelde sig licens
Indland
28. februar 2008

DR har stadigvæk ondt i økonomien på trods af indførslen af medielicensen, som betyder at computere og mobiltelefoner og lignende også er licenspligtige.

Politikerne kommer nu til hjælp, idet et flertal på Christiansborg er klar til at indføre en ny medielicens, som kan betyde at alle husstande automatisk tilmeldes licensen. Ønsker man at undgå licensbetaling, skal man i følge det nye forslag, selv henvende sig til licenskontoret.

Generaldirektør i DR Kenneth Plummer tilføjer dog at en sådan aftale i sig selv ikke er nok:

- ”Men det kræver, at der også arbejdes med nogle skrappere kontrolmuligheder over for licensbetalere, og det kræver også, at loftet over erhvervslicenser bliver hævet," siger han til Ritzau.

Ifølge DRs beregninger findes der 180.000 sortseere i landet. Medielicensen er i øjeblikket 2.190 kroner om året. Det anslås at en ny aftale vil kunne give DR mellem 60-80 millioner kroner, lyder det fra Ny Alliances Anders Samuelsen, som tager end del af æren for at forslaget er kommet med i forhandlingerne.

Socialdemokraterne har før foreslået at licensbetaling skal omlægges så den mere kommer til at ligne en skat. Dette var et centralt element i partiets medieudspil fra november 2007, som dog fik en kølig modtagelse. Efter pres fra bl.a. løsgænger Pia Christmas-Møller og Ny Alliance, har kulturminister Brian Mikkelsen dog vist interesse for den del af forslaget som angår automatisk opkrævning, som han anser for at være en god måde at komme sortseere til livs.

Kritikere: Medielicens er asocial skat

Blandt kritikere af forslaget er Enhedslistens Per Clausen, som mener at forslaget mest af alt ligner en slags ”asocial skat”, idet medielicensens størrelse ikke, som andre skatter, afhænger af indkomsten.

Andre kritikere har påpeget at den foreslåede omlægning af licensen, kan være et brud på skattestoppet.

Alle partier i Folketinget, med undtagelse af Enhedslisten, er med i forhandlingerne.

DR-aftale på kant med EU-regler

Ifølge Medieforsker Frands Mortensen fra Århus Universitet blandes flere problemstillinger sammen på en uhensigtsmæssig måde.

- ”Der er ingen sammenhæng mellem opkrævningen af licensen og de opgaver DR udfører. DR burde ikke have noget at gøre med opkrævningen, som må være et politisk ansvar”, siger han til information.dk, og tilføjer at armslængdeprincippet, der giver DR en vis selvbestemmelse, betyder at ministeren ikke kan holdes direkte ansvarlig for finansieringen.

- ”Grunden til at man ikke lægger finansieringen over på skatten er, at det vil give større politisk kontrol og dermed også større ansvarlighed.”

Frands Mortensen tilføjer at EU-reglerne kræver at finansiering af public service-medier skal ske, efter en forudgående politisk fastlæggelse af de præcise opgaver, som medierne skal udføre. Dette med så stor præcision, at det fra politisk hold er muligt at fastlægge et budget på forhånd. Politikerne må derfor være klar til at definere en mere præcis målsætning for DR, istedet for hele tiden at lave nye aftaler om finansiering, siger han.

- "Man bør respektere den aftale der er."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

”Men det kræver, at der også arbejdes med nogle skrappere kontrolmuligheder over for licensbetalere, og det kræver også, at loftet over erhvervslicenser bliver hævet".

Kenneth Plummer er en klaphat. Ingen ved sine fulde fem, kan argumentere for strengere kontrolmuligheder over for borgerne - det kan ikke lade sig gøre, uden ulovlige ransagninger eller sammenkørsel af registre.

Derudover har jeg som selvstændig erhvervsdrivende i IT branchen, absolut intet tilovers for DR og medielicensen. Hvorfor skal denne branche ekstrabeskattes, på baggrund af uvidende politikeres venstrehånds arbejde.

jeg er enig. Det kan ikke passe at det er licensbetalerne der skal opkræves fordi der er rod i butikken

Jeg smed mit TV ud for 3½ år siden, og jeg har ikke savnet den gennemført tåbelige sendeflade ét eneste minut. Jeg har ikke radio, for jeg ser ingen pointe i at høre lalleglade værter snakke højt og længe om ingenting for at spare stationen for de koda-afgifter, der kommer, når de spiller musik. Jeg har ikke besøgt dr.dk, og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det.

Og jeg skal betale licens. Lorteland.

Når staten nu vil indføre omvendt aftaleret, så kan jeg vil også lave nogle aftaler med staten, og dermed sende nogle regninger, hvis de ikke melder fra.

Denne passus giver ikke megen mening:

"Socialdemokraterne har før foreslået at licensbetaling skal foregå over skatten. Dette var et centralt element i partiets medieudspil fra november 2007, som dog fik en kølig modtagelse. Efter pres fra bl.a. løsgænger Pia Christmas-Møller og Ny Alliance, har kulturminister Brian Mikkelsen dog vist interesse for forslaget, som han anser for at være en god måde at komme sortseere til livs."

Det aktuelle forslag handler jo IKKE om at opkræve licensen over skatten - men blot om at tvangstilmelde folk til det nuværende system.

Kig til Frankrig, dér skal man selv melde fra ... det virker udmærket, så hvad er problemet ? Vi skal bare undgå, at licensen bliver opkrævet som SKAT.

Så fint nok, men det løser ikke DR aktuelle økonomiske problemer ... som visse artikler i AnnonceSælgerne (tidligere Aviser) lader forstå.

@ Lasse

Min husstand har ikke haft TV siden 1979 :-)

Og vores internetforbindelse har heller ikke en hastighed på 256KBps eller derover.

Men det, at vi ikke har TV os gav alligevel problemer der hvor vi boede til leje i 25 år - vi flyttede i parcelhus for godt to år siden. Ejendommen havde nemlig fællesantenne og der er noget der hedder Copy Dan. Når et program sendes over et fællesantenneanlæg regnes det iflg loven som viderespredning (som med TV på et værtshus eller musak i en butik) og så skal kunstneren have vederlag. Selv om det ikke er den kunstner der har haft noget som helst med programmet at gøre - det hedder tvangslicens.

Nå, men Copy Dan er en privat organisation, som varetager kunstnere i Danmarks interesse. De krævede først - i 1988 mener jeg det var - at folk med radio men ikke TV og som var tilknyttet et fællesantenneanlæg skulle indsende enerklæring. Vi havde radio og min kone var glad for at kunne høre Sveriges P2 som kun var muligt når det skete over fællesantenneanlægget. Vi havde ikke fjernsyn. Så det gjorde vi. Næste år lavede Copy Dan så deres "regler" om så der hvert år skulle sendes en erklæring. Det havde de ikke hjemmel til og vi nægtede.

Det er boligselskabet, som ejer af fællesantenneanlægget der iflg loven skal administrerer Copy Dan ordningen overfor lejerne. Så vi fik boligselskabet på nakken. Det har så kørt lige siden med advokat og fogedret og opsigelse af lejemål, men vi blev aldrig smidt ud - så langt kom det ikke, fordi der som sagt ikke er hjemmel. Deres trusseler virkede ikke i vores tilfælde. Det var jo synd for dem, det kostede dem en masse penge til advokat, fogedretsafgift, rykkerbreve osv.

Nå men de sidste par år overtog Telia/Stofa fællesantenneanlægget. De var lige glad med deres forpligtelser og lukkede bare for adgangen til fællesantenneanlægget - og Sveriges P2. Det var selvfølgelig ulovligt. Men nu var det os der skulle starte en retssag. Derfor aldrig Telia/Stofa her.

Så sådan virker opt-out.

Jeg kan ikke rigtig finde noget på Kulturministeriets hjemmeside om ændringerne i medieforliget. Men på DR.DK står der bl.a, at man bliver tilmeldt medielicens (fra næste år) og så skal man afgive en erklæring til Licenskontoret på Tro og Love om, at man ikke har radio og fjernsyn. Der står ikke noget om hvad man gør, når man har radio men ingen fjernsyn (eller internetforbindelse med en hastighed på 256 Kbps eller derover).

Det lignet til forveksling situationen med Copy Dan og fællesantenneanlæg. Bekendtgørelse siger, at man ikke skal betale Copy Dan afgift hvis man indsender en erklæring (til boligselskabet) om at man hverken har radio eller fjernesyn. Der står ikke noget specifikt om hvad man skal når man ikke har fjernsyn.

På den anden side, når der ikke er hjemmel til at opkræve en afgift, så skal man som borger heller ikke betale den.

Det bliver interessant at se om DR Licenskontoret kan finde ud af det.