Læsetid: 3 min.

Grønlandsk MF'er vil træde ud af Folketinget

Beskyldninger og trusler fra Dansk Folkeparti og regeringen er den direkte årsag til, at det grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen nu vil trække Grønlands repræsentation ud af Folketinget
Efter den seneste tids ophedede debat har den grønlandske politiker Lars Emil Johansen fået nok. Og det kan betyde, at både han og Grønlands nye MF-er, Juliane Henningsen, forlader Folketinget.

Efter den seneste tids ophedede debat har den grønlandske politiker Lars Emil Johansen fået nok. Og det kan betyde, at både han og Grønlands nye MF-er, Juliane Henningsen, forlader Folketinget.

Jens Panduro

12. februar 2008

De er blevet kaldt hyklere, og de er blevet truet med økonomiske sanktioner, hvis de brugte deres stemmer ved afstemning i Folketinget.

Nu har et af de grønlandske folketingsmedlemmer fået nok. Han mener ikke længere, at Grønland skal have repræsentanter i Folketinget. Lars Emil Johansen er folketingsmedlem for det socialdemokratiske parti Siumut, og det var på partiets landsmøde den 6. februar, at han fremsatte sit kontroversielle forslag.

"Jeg har fremlagt til Siumuts landsmøde, at vi fra officiel side overvejer at bringe repræsentantskabet i Folketinget til ophør, og debatten fortsætter i partiet," siger Lars Emil Johansen til Information.

"Jeg ved godt, at det er en del af den danske Grundlov, men det er ligesom Danmarks problem, hvordan man slipper os ud af det her."

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det dejligt at se demokratiet i fuld udfoldelse.

Hvad var det nu med at være forpligtet i forhold til sin egen overbevisning.

"Et alternativt flertal bestående af en konservativ renegat, to grønlandske politikere, som lige pludselig er kommet ned fra indlandsisen for at drive dansk indenrigspolitik, plus resten af det danske Folketing truede med at stemme imod regeringen."
Gad vide om Pinden ønsker den form for respekt i resten af folketinget. Som tilsyneladende er gået fra at være folkets tinge til at være base for Fogh's magtambitioner.

Føj for helvede!

Her viser Dansk Folkeparti ved Kristen Thulesen-Dahl da sit sande ansigt; Ikke noget kønt syn. Regeringen - og Dansk Folkeparti- har så travlt med ytringsfriheden ude i verden, men når nogen her i Danmark håndhæver deres grundlovssikrede ytringsfrihed, og den går på tværs af regeringens holdninger, hu hej for en ballade, så er der nogen, der skal kanøfles.

Gud fader bevares. Dette er åbenbart hvad Dansk Folkeparti og Venstres selvforståelse af det (for tiden) yderst "abstrakte" begreb "demokrati" indebærer.

Det er svært at forestille sig om disse trusler overhovedet kan begrundes på nogen måde. Andet end med hjerneblødning hos disse velskolede demokrater.

"Man kan ikke først i 1973 vedtage henover hovedet på folk, at vi skal være en del af Danmark og have repræsentanter i Folketinget, og når vi så har en holdning, der ikke passer magthaverne, så er det lige pludselig odiøst, at vi er der" - QFT

Ouch, og for lige engang at bemærke noget af det mest hvoedrystende:

"Det ignorerede de grønlandske folketingsmedlemmer og stemte imod forslaget, der dog blev vedtaget med støtte fra Ny Alliance."

Jeg begynder på en måde at forstå hvorfor Malou Aamund pludselig mente der var bedre muligheder for at udfolde sine politiske ambitioner, i et parti med stik modsatte vinkler på integrationsområdet.

Ja kønt er det ikke, men nu er VKO ved at have "styr" på de fremmede fra syd, og som en tysker også en gang gjorde, så ser man sig om efter nye at tryne.
Hvem bliver de næste, de udviklingshæmmede, alkoholikere............... Pianisterne lader sig ikke stoppe.

Jan Tækkermand:

"Hvem bliver de næste, de udviklingshæmmede, alkoholikere............... Pianisterne lader sig ikke stoppe."

Jeg ville sætte min daler på de homoseksuelle! Ved ikke hvorfor, blot en intuition velsagtens.

Det kunne da være helt morsomt, hvis de trak sig ud ( af det her tåbelige samarbejde?). Og så ellers solgte en masse undergrund ( eller lejede den ud), til nogle der vil betale de penge de kom til at mangle, når de blev rigtig sure henne i flertallet i DK.
Gad vide om regeringen så ville sagsøge Grønland?

Heino G

Det er da klart, at grønlændere er sure på amerikanerne og Danmark, når disse to lande laver hemmelige aftaler bag ryggen på dem: Thule, CIA-flyvninger og - ja Gud vide hvad, der er sket derimellem.

Apropos vendinger som "tilranet sig" de omtalte milliarder, så lad du denne tale til Pind, Jörg Haider og ligesindede såsom medlemmer af det danske parti, der af mangel på dansk mentalitet er nødt til at hævde netop denne 'danskhed' ved at kalde sig Dansk Folkeparti.

Vil Folketinget forære olie for 12.000.000.000.000 kroner til Grønland ?

Der er tale om anslåede oliemængder til en værdi af ikke under 12.000 milliarder kroner i den grønlandske undergrund.

Det vil regeringen sammen med Soc. Rad. SF og EL forærer væk.

Er de helt blæste, for at sige mildt.

Sagen skal drøftes den 19. februar i en forespørgselsdebat i Folketinget fremsat af Kristian Thulesen Dahl fra DF.

Det er amerikanske oliespecialister, som efter grundige undersøgelser, anslår oliereserverne til at være blandt de største i Verden.

Er det kun Dansk Folkeparti, som kan se det absurde i sagen ?

Hver eneste grønlænder kan se frem til at modtage 300 millioner kroner. En familie med far, mor og 3 børn vil kunne få 1½ milliard kroner.

Jeg vil bede Venstre og de konservative medlemmer om at de snarest kontakter deres partier, om hvordan det kan man være så gavmild på kommende generationers vegne.

Det kan da ikke være sandt, at Dansk Folkeparti står helt alene med den holdning, at når man er i et Rigsfællesskab, så deler man undergrunden.

at hver grønlandsk familie ville blive millionærer/miadærer under jeg dem godt.
at danmark ikke får del i kagen har jeg det fint med, hvad har vi egentlig lige gjort for grønland der kan opveje at skulle have del i disse penge.

et blok tilskud?
rend mig

det er på tide at danmark fralægger sig kolonitiden

Hvis DF eller andre er kommet med ulovlige trusler, så vil jeg håbe, at de bliver politianmeldt og straffet strengt.

I modsat fald må MF'erne fra Grønland nok bare lære at tåle ytringsfriheden eller sende en suppleant.
Man kan da ikke bare forlade Folketinget, fordi der nogle andre medlemmer, som man er uenig med.
Det er jo demokratiets og folkestyrets vilkår, at der skal diskuteres.

Man kunne sikkert også i en anden situation forestille sig Søren Pind brokke sig over en MF'er, der pludselig dukker op fra det mørke Jylland bare for at vælte regeringen.
Som jeg ser det, var det primært surhed over, at regeringen blev truet, og har egentlig ikke en disse at gøre med, at de er fra Grønland.
Men heldigt var det selvfølgelig ikke.

Angående den Grønlandske olie, så er det mit håb, at vi når at få produceret så mange alternative kraftværker, at vi aldrig behøver at pumpe den op.
Men skulle det blive nødvendigt, så har jeg da umiddelbart svært ved at se, hvorfor den tilhører Grønland mere end Danmark. De to lande hænger jo sammen i et rigsfællesskab, og de har i mange år fået del i vores økonomi, og hvorfor skulle vi så ikke også have del i deres.
Jeg synes, at der er et bord, der må fange.

Men jeg synes, at det er dybt sørgeligt, at venskabet mellem Danmark og Grønland tilsyneladende ikke er meget dybere forankret, end at det er muligt at sælge ud af det for en fiktiv pose penge.

Når nu vi bruger så mange kræfter på at "indføre demokrati" alskens steder i verden, kunne man så ikke bruge lidt af den samme energi på at gøre det herhjemme? Jeg mener, det kan vel ikke være egentligt overraskende for højrefløjen at en valgt politiker i et repræsentativt demokrati stemmer for et politisk forslag som passer med den politik han eller hun er valgt på?

At det alligevel bliver et problem skyldes vel det faktum at Fogh-regeringen er mere interesseret i magt, og mindre i demokrati, end den plejer at give verbalt udtryk for. Det er en usædvanlig grim form for flertalstyranni som på den vis kombinerer det absolut snævrest mulige flertal med den totale mangel på respekt for anderledes tænkende og trusler mod de som risikerer at anfægte "enevælden".

Da Jens Otto Krag (i 1971?) kunne etablere sit flertal, baseret på ét mandats flertal, nemlig grønlænderen Moses Olsen, kendte forargelsen ingen grænser. Man mente at Moses Olsen måtte være bestukket for at gøre dette.

Men det har altid været en uskreven lov at de grønlandske og færøske mandater ikke blandede sig i danske indenrigspolitiske forhold. Derfor har man heller ikke haft dem med i clearingsaftaler.

Jeg bryder mig bestemt ikke om tonen fra Thulesen-Dahl og Pind, men det er de vilkår, som man må finde sig i, når der er tale om et demokrati med ytringsfrihed. Hvis man føler sig krænket, må man anlægge sag, eller hvis der er tale om en overtrædelse af § 266b, må der ske en anmeldelse.

Ellers må man enten tage handsken op eller resignere. På nobel vis, forstås. Ikke med skælsord og forargelse, som så mange har for vane at gøre.

Morten Dreyer, hvor ligger den olie, som Danmark vil "forære" til Grønland? I Nordsøen? I Bornholms undergrund? For det kan da ikke være den olie, der måske ligger i Grønlands undergrund, vel? Man kan jo ikke "forære" folk noget, de allerede har.

Og hvad angår den famøse afstemning: Grønlandske og færøske folketingsmedlemmer har ifølge Grundloven (som DF ellers elsker at slå de "fremmede" oven i hovedet med) nøjagtigt samme ret til at stemme om "syddanske" asylsager, som bornholmske MF'ere har til at stemme om nordjyske motorveje. Længere er dén ikke.

Og Leif Sørensens bemærkninger om, at dee grønlandske MF'er nok bare har handlet i "en gevaldig bagbrandert" er faktisk så sjofel og racistisk, at det undrer mig, den har fået lov af den ellers rigeligt emsige webmaster til at blive stående.

Nå, kommer der ikkeandet godt ud af denne sag, kan man da i hvert fald håbe efter denne tydelige sindelagsadokumentation, at DF (og Pind) fremover vil være mere forsigtige med at indstævne folk, der kalder dem racister.

Hvordan står de 2 Bornholmske mandater i Folketinget såfremt de på en eller anden måde kommer til at træde Dansk Folkeparti over "stemmetasterne" ?
På bornholm har man 2 kredsmandater uanset hvilket stemmetal der opnåes og efterhånden er der kun vælgere til et mandat !
Nu er vi heldigvis sluppet af med Søren Pind (og tak for det ) men Venstre's mandat står jo altid lige på vippen.
Men efter at have set hvordan man regner mandater fra yderområdet af riget ,kan man vel begynde at frygte ,at bornholmere skal regnes som andre oprindelige folkefærd og kun tælle med i folketingsflertallet ,såfremt man stemmer med flertallet.
Hilsen Poul Knudsen
Skørrebrovej 6
3720 Aakirkeby

"I modsat fald må MF'erne fra Grønland nok bare lære at tåle ytringsfriheden eller sende en suppleant.
Man kan da ikke bare forlade Folketinget, fordi der nogle andre medlemmer, som man er uenig med.
Det er jo demokratiets og folkestyrets vilkår, at der skal diskuteres."

Jakob, det er en usædvanlig gang udenomsnak, når Dansk Folkeparti og Venstre ligefrem sender trusler i hovedet på de grønlandske MF'ere. Hvordan forbinder du det med "demokrati" og regulær "uenighed"?

Man kunne godt ønske, at flere mennesker havde Lars Emil Johansens peronlige mod til at sige fra, når de oplever skin-demokratiets konsekvenser og bliver trynet, idet de forsøger at gøre deres arbejde - det som de faktisk er valgt til og får deres løn for.

Gad vide, hvor mange arbejdspladser, offentlige væsener og instanser, politiske partier, bestyrelser osv, der ville blive sat på den anden ende? Ikke så få, er mit bud. Danmark ville se helt anderledes ud. Hvem ved...måske ville vi langt om længe kunne få indført et rigtigt, vaskeægte demokrati, hvis ingen fandt sig i det hyklede demokrati og løgnene om, at de havde ytringsfrihed og var ligeværdige i forhandlinger, der findes så mange steder - fra top til bund af det danske samfund.

Må jeg ikke erindre jer alle om at det rent faktisk står i Grundloven af 1953 at både Færøerne og Grønlænderne skal have 2 pladser hver i det danske Folketing. Dette er ganske enkelt en anerkendelse af de før hen så koloniserede folk. Og de har lige så meget ret til at bruge deres stemmer i f.eks. en sag om rigsfællesskabets asylpolitik, da Færøerne og måske Grønland også altså har asylsøgere.

Måske DF og andre skulle have lidt mere travlt med at løse de hjemlige asyl-søgeres problemer i stedet for at harcelere over udviklingen i Grønland og lade grønlænderne ordne deres egne problemer. Logikken må være, at hvis danskerne vil blande sig i Grønlands problemer, må grønlænderne også gerne blande sig i danskernes (interne) forhold.

Og ja, den grønlandske olie tilhører Grønland. Derom kan der ingen tvivl herske. A.P. Møller er jo sikkert allerede godt knotten over at han ikke fik retten til at udvinde olien, men at den gik til nogle amerikanske olie-selskaber.

Så vidt jeg ved tilhørte Færøerne og Grønland? en gang Norge? (sammen med Orkney øerne og Shetlands øerne?. Under en eller anden krig i 1800-tallet og især da efter krigen, fik Danmark så Færøerne og Grønland (uvist helt af hvilken grund). Eller er det mon fordi danskerne sendte Hans Egede op til Grønland i 1700-tallets midte for at kristne grønlænderne at Grønland tilhører os, eller er en del af rigs-fællesskabet - også selvom dette vel efterhånden kun er brugt til diverse skåltaler i årenes løb.

Må jeg ikke lige erindre om at VK-regeringens 90 mandater vist også afhænger af 1 eller 2 færinger. (I praksis skal man dog blot have 89 mandater for at kunne tælle til et flertal).

Grønlændernes udmelding mener jeg kan bane vej for en diskussion om en ny forfatning/grundlov, som er mere moderne og tidssvarende end den vi har fra 1953, hvor vi ganske enkelt hælder både Færøernes og Grønlands repræsentanter ud af Folketinget, sætter mandaterne i Folketinget op fra 179 til 209 (det vil tage højde for befolkningstilvæksten side 1953), og får afskaffet de tåbelige formuleringer om *kongen* gør dette og hint i den nuværende grundlov. Den kan så passende vedtages i 2013, som er 60-året for den nuværende Grundlov. Så er der gået en passende tid...

/Karsten

Hvor svært skal det være. Danmark vil ikke slippe Grønland. Grønland er en guldgruppe for Danmark og har været det i rigtig mange år. Når Danmark slipper Grønland vil Danmark ikke på samme niveau længere være med på verdenskortet. Den danske mentalitet lever uændret, og har ikke ændret sig til det bedre. Hvad er Danmark uden Grønland, INTET.

300 millioner pr. Grønlænder? Jeg siger Go for it! Lad dem administrere deres egen olie. Det bliver jo et paradis uden sidestykke.

Der viser danskernes dere sande jeg. Vi er og bliver anden rangs danskere i al evighed så længe danskerne er så snæversynet og bedrevidne som befolkning. Vi skal ud af Danmarks klør. Grønland skal ikke være en gidsel igen, vi har været gisler allerede i alt for mange år. Hvad er Danmark uden Grønland på verdenskortet, ingenting. Tiden er måske inde nu til at vi bliver løsrevet fra Danmark, lad os håb på det.

Svar til Per Vadmand
Du spurgte:

Morten Dreyer, hvor ligger den olie, som Danmark vil "forære" til Grønland? I Nordsøen? I Bornholms undergrund? For det kan da ikke være den olie, der måske ligger i Grønlands undergrund, vel? Man kan jo ikke "forære" folk noget, de allerede har.

Olien ligger i Nordøst Grønland, som er del af det danske Rigsfællesskab.

Det er bla. olieindtægterne fra Nordsøen som har gjort at vi i dag kan betale et bloktilskud til Grønland.

Denne del af Rigsfællesskabets olie har vi delt gennem årene - hvorfor ændre vilkårene for fremtiden.

Louise Voller begår her et stykke yderts usober journalistik, idet hun blander to vidt forskellige problemstillinger sammen med det ene formål at sværte DF. Problemerne i asyldebatten har nemlig ikke det mindste at gøre med spørsmålet om rettighederne til Grønlands undergrund.
Først må man sige, at "truslerne" mod de Nordatlantiske medlemmer for, at de skulle holde sig ude af afstemningen om en ordning for de afviste asylansøgere, var usmagelige og dumme, men man kan ikke bstride, at der er en vis usus, som siger, at de Nordatlantiske medlemmer ikke blander sig i forhold, som ikke berører Færøerne og Grønland.
Til den anden problemstilling er der kun, at sige at T. Dahl har fuldstændig ret. Det ville være det glade vanvid at forære grønlænderne alenerettighederne til den olie, der findes."Selvstyrekommissionen og et bredt politisk flertal uden om Dansk Folkeparti vil overdrage retten til undergrunden og dens olieforekomster til Grønland", hvis det virkelig er sandt, hvad jeg nægter at tro, så vil jeg opfordre DF til at tage et valg på spørgsmålet. De ville så uden tvivl få over 50% af stemmerne, men at resten af partierne er så blåøjede, at de gerne forærer nogle 1000 milliarder væk, det kan jeg ikke tro, og hvis, så bør de stilles til ansvar for det danske folk.

@ Karsten Aaen

Ved freden i Kiel (1814), hvor Norge blev afstået til Sverrig (sig det aldrig på den måde til nordmændene..) 'glemte' man de norske 'lydlande', dvs. Grønland, Island og Færøerne. Ved fredsforhandlingerne efter den ulykkelige krig i 1864 prøvede man - forgæves - om Preussen ville slippe Slesvig, mod at lade sig nøje med disse nordlige dele af det oprindelige 'dobbeltmonarki' Danmark-Norge.

Det hed sig jo i øvrigt at Danmark og Norge var 'ligestillede' dele af det fælles rige, men mange nordmænd kalder stadig perioden fra 1397 til 1814 for 'firehundredeårsnatten'. De sidste ca. 100 år under svensk styre - 1814 til 1905 - den såkaldte 'union' (det siges at være hovedårsagen til at Norge stadig vægrer sig ved at tilslutte sig EU - de hader ordet 'union') har dog fæstnet sig mere i nordmændenes bevidsthed. De valgte som bekendt (i 1905) også en dansk prins (Carl, senere Håkon V) og i k k e en svensk Bernadotte (hvis svenskerne så til gengæld blev mopsede over, ak ja), så helt galt har forholdet mellem Norge og Danmark trods alt heller ikke været.

Sjovt - rent hypotetisk (kontrafaktorisk) at forstille sig at hvis Preusserne (Bismarck) havde været mere fremsynede i et rent geopolitisk perspektiv, kunne Grønland måske have været enten været afstået til U.S.A. eller England efter I Verdenskrig (ligesom de øvrige tyske kolonier) eller været havnet under hitlerstyret og efterfølgende eventuelt - efter II Verdenskrig - en del af U.S.A., eller måske fået delvis eller helt selvstyre af den nye organisation, FN?

@ Morten Dreyer: Få styr på fakta først. Selvstyrekommissionen lægger op til at eventuelle indtægter fordeles således:
Grønland får de første 75 millioner.
Herefter deles så Grønland tjener den ene halvdel og Danmark reducere bloktilskudet med den anden halvdel.
HEREFTER skal der FORHANDLES om indtægterne fra Grønlands undergrund.

Og så det scenarie, og talspekulationerne med grønlandske millionærer; Hvor meget af den danske olie har gjort befolkningen i Danmark rigere i forhold til olieselskaberne? 90% ryger vel til selskaberne. Grønland har ikke engang egen ekspertise. Hvor meget har olien i Norge gjort nordmændende til millionærer, selvom det er lykkedes dem at opbygge en enorm pengereserve?

Til sidst: Skylder Grønland Danmark penge?

U. Egede, jeg troede at Grønland er en del af Danmark ,og spørgsmålet er dermed irrelevant. Hvis du mener om Grønland har været "en god forretning" for resten af Danmark, så må jeg indrømme, at jeg ikke ved det. Flere her på tråden synes at mene, at restdanark har udsuget Grønland, men jeg er mere tilbøjelig til at tro, at der er betalt mere, end der er kommet tilbage. Hvis du har nogle tal ville det interessere mig. Hvis vi som syddanskere har gjort os skyldige i noget, tror jeg nærmere, at det er sket af uvidenhed eller forkert "hjælp" end af ond vilje.

@Jytte Petersen, statsministeren har udtalt at han ikke vil stå i vejen for Grønlands selvstændighed, de skal blot bede om den.
Danmark har altid af uvisse årsager været glade for Grønland, men såvidt jeg er orienteret er der ingen der vil stå i vejen for at Grønland løsriver sig fra Danmark og får selvstændighed, som egen nation, end ikke DF.
Men naturligvis vil bloktilskuddet, forsvaret og fiskeri inspektionen ophøre fra Dansk side.
På Siumuts sidste møde, blev det luftet at man fra deres side ønskede selvstændighed i 2016. Nu må vi se, her til November skal der afstemmes om selvstyre og til nationaldagen næste år (21 Juni) vil det træde i kræft hvis et flertal ønsker dette, hvad man må formode.

Var der nu ikke lige kommet en sag om mordplaner mod en tegner fra JP, så er jeg overbevist om, at vi ville kunne se, at Søren Espersens udtalelser koster DF stemmer.

Der er nemlig en verden til forskel på at udtrykke sig hadefuldt om en ukendt led person, som vi alle godt ved eksisterer et sted ude i den store stygge verden, og så at opføre sig småhadsk og svinsk overfor en kollega i Folketinget.
Det sidste er det kun de færreste vælgere, der bryder sig om.

Men der er jo ikke andre partier, der går ind for en stram udlændingepolitik til beskyttelse af Danmark, og hvor skal vælgerne så gå hen..??