Læsetid 3 min.

Haarder afviser, at han sylter miljøet

Bertel Haarder afviser, at han sylter nye initiativer til miljøundervisning – tværtimod, det er allerede en del af pensum. Men det afviser iagttagere, der efterlyser flere midler
6. februar 2008

Bæredygtig udvikling er godt. Ingen er uenige om det, og i 2005 skrev regeringen sammen med andre lande under på hos FN, at undervisning i bæredygtig udvikling skal integreres på tværs i det danske uddannelsessystem.

Men siden 2005 er der ikke sket det store og regeringen er kommet bagud i forhold til FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der løber mellem 2005 og 2014.

Det mener en række ngo'er samt miljøpædagog fra Aarhus Universitet Jeppe Læssøe, der onsdag i sidste uge i Information, kritiserede regeringen for ikke at afsætte midler til omstillingen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener dog, at temaet allerede er en del af uddannelsessystemet, da temaer for bæredygtig udvikling indgår i en række bekendtgørelser og lærerplaner i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Også seminarerne kan inddrage det i læreruddannelsen, ifølge ministeren:

"Jeg synes, der er mere perspektiv i at spørge, hvordan vi nyttiggør alle de milliarder og atter milliarder af kroner, vi allerede bruger i undervisningssektoren i stedet for at bekymre os om at afsætte nogle ekstra millioner til ngo'er," siger Bertel Haarder.

- Danmarks Lærerforening efterlyser i Information i onsdags flere midler til undervisningsforsøg, og de kalder læreplanerne for rene hensigtserklæringer. Hvad mener du om det?

"Lærerforeningen mener jo ikke, at tingene er noget værd, hvis ikke der følger ekstra penge med. Det er en meget indtørret måde at sige tingene på. Jeg efterlyser i stedet lidt frodighed og fantasi, og en erkendelse af alle de enorme ressourcer vi har til rådighed allerede. Der er så mange måder, hvorpå spørgsmål om bæredygtig udvikling kan blive en del af undervisningen.

- Så lærerne skal selv tage initiativ til at integrere bæredygtig udvikling i undervisningen?

"Ja, lærerne lægger meget vægt på den pædagogiske frihed. Det er jo lærerne, der råder over de mange milliarder i undervisningssektoren, og der er jo stor frihed til at bruge timerne og kræfterne, som man finder godt," siger Bertel Haarder.

Nils-Georg Lundberg er rektor for Hjørring Seminarium, men han sidder også i den danske nationalkommission for UNESCO (FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab), der står for at rådgive den danske regering under FN tiåret. Han mener ikke, at folkeskolelærerne kan integrere nye temaer om bæredygtighed uden at bruge ekstra tid.

Fantasi koster penge

"Der er ingen tvivl om, at budskabet om bæredygtig udvikling har god mulighed for at fange folk, især nu før klimatopmødet i København i 2009. Så den ligger lige til højrebenet, men skolerne har så begrænsede budgetter, at de ikke har plads til at lave yderligere ting i hverdagen," siger Nils-Georg Lundberg, der giver Bertel Haarder ret i, at bæredygtig udvikling ligger latent i Folkeskolens bekendtgørelser:

"Jeg er sikker på, at nogle af budskaberne inden for bæredygtig udvikling passer perfekt ind med fagformålene i de enkelte fag, men det kræver, at man sætter nogle lærere på et kursus, og lader dem gennemtænke deres studieplaner. Vi har i UNESCO selv lavet inspirationsmateriale, som vi har sendt ud til skolerne, men det har ikke haft særlig effekt," siger Nils-Georg Lundberg, der har set dagsordenen for bæredygtig udvikling slå rod i de skoler, der har modtaget ekstra midler.

Folkeskoler kan ansøge om at blive UNESCO-skoler, der forpligter sig til at føre FN's visioner for uddannelse ud i livet, og i den forbindelse får UNESCO-skolerne automatisk mulighed for at søge penge til ekstra aktiviteter hos Undervisningsministeriet.

"Temaet for bæredygtig udvikling i undervisningen har været en succes på UNESCO-skolerne, og hvis man vil have den samme effekt udenfor, skal man tilføre nogle midler," siger Nils-Georg Lundberg, der mener, at Danmark er bagud i forhold til tiåret, der begyndte i 2005.

"Det er et problem, at det er kommet så sent i gang. Hvis vi havde haft en national strategi fra starten i 2005, havde vi haft en mere fokuseret indsats."

Det afviser Bertel Haarder:

"Vi er hverken forsinkede eller bagud. Vi følger den tidsplan vi hele tiden har lagt," siger Bertel Haarder, der er i gang med at udarbejde en national strategi for, hvordan temaet for bæredygtig udvikling skal integreres i uddannelsessystemet. Strategien er klar snarest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Myrthu-Nielsen
Lars Myrthu-Nielsen

Regeringen sylter FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Kommentar til Haarders afvisning i Information d. 06.02.2008:
Haarder afviser, at han sylter miljøet, men er det ikke også nærmere regeringen der sylter FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014)?

Af Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net (medlem af 92-gruppen)

”Det er en ommer”, ville det have lydt hvis Regeringens og dermed Danmarks foreløbige indsats for FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) havde været vist i reklametiden på TV2. Men intet bare tilnærmelsesvis en reklame på TV2 har der været ydet af indsats, for at skabe et folkeligt engagement og kendskab til dette tiår. Desværre Bertel Haarder, for du bryster dig jo af at der er gjort meget. Men prøv dog selv at lave en undersøgelse af hvor mange der i det danske uddannelsessystem kender til tiåret, og arbejder med at implementere og udvikle det. Du får svært ved at finde ret mange.

Så for lige at summere op for dem der ikke er meget bekendt med UBU, så kort om UBU:
FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) løber fra 2005-2014. Den danske regering har tilsluttet sig UNECE’s strategi for UBU. Denne strategi indeholder en række forpligtelser og vejledninger i forhold til hvorledes Danmark engagerer sig i FN’s tiår for UBU.
Det er nu snart et år siden at undervisningsminister Bertel Haarder var kaldt i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (22. marts 2007) vedrørende Undervisningsministeriets indsats for UBU. På dette samråd orienterede Bertel Haarder om, at indsatsen indebærer, at der inden udgangen af 2007 (fase 1) vil ske en:

- Gennemgang af aktuelle politiske initiativer, juridiske og operationelle strukturer, finansielle mekanismer samt uddannelsesaktiviteter, herunder påpegning af evt. hindringer eller mangler.
- Fremlæggelse af udkast til en relevant national implementeringsplan og koordinering med regeringens oplæg til en strategi for bæredygtig udvikling.
- Udvikling af evalueringsmetoder og indikatorer, primært kvalitative, for implementering af UBU og at Danmark agter at tage udgangspunkt i UNECE’s arbejde med indikatorer.

Men foreløbig forgår en eventuel indsats i det hemmelige og uden at offentligheden får kendskab til tiåret.

Hvorfor nu det? Har regeringen ikke selv skiftet hest i forhold til miljø og klima? Og satser alt på at få en stor succes med klimatopmødet i 2009. I den forbindelse har Undervisningsministeriet netop afsat et større beløb til at etablere en klimaundervisningsportal på Internettet. Det står desværre i åbenlys kontrast til det meget lave aktivitets niveau for UBU, et projekt, der kan betegnes som ’det lange seje træk’, når det gælder at skabe og udvikle en indsats for folkelig mobilisering og omstilling til bæredygtighed. UBU-begrebet stammer således fra Agenda 21-deklarationen (1992), og har nu fra FNs side fået et helt tiår i erkendelse af at der skal et større indsats til.

Da ansvaret i Danmark ligger hos Undervisningsministeriet, er det betænkeligt at læse for nylig i Information at Bertel Haarder mener at temaet allerede er en del af uddannelsessystemet, da temaer for bæredygtig udvikling indgår i en række bekendtgørelser og lærerplaner i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.

Desuden siger han: "Vi er hverken forsinkede eller bagud. Vi følger den tidsplan vi hele tiden har lagt,"

Hvad for en tidsplan? Det er jo ikke den der indgår i UNECE-strategien, for i forhold til den er Danmark faktuelt bagud. Og dertil må man spørge, hvor er de andre ministerier? Således blev der i det første år af tiåret fra Undervisningsministeriet udmeldt at der blev etableret et tværministerielt udvalg bestående af bl.a. Fødevarerministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Familieministeriet, Videnskabsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.

Hvor er de andre ministerier henne i forhold til at få etableret UBU i Danmark. Og hvordan kan man overhovedet seriøst etablere klimaaktiviteter uden at sammenkoble visionerne for UBU. Jeg efterlyser hermed regeringen og ministerierne i det tværministerielle udvalg - hvem vil tage over, når nu Bertel Haarder ikke har forstået, at UBU er mere end blot naturfagsundervisning?

Link:
Find info og baggrund om FN-tiåret for UBU på www.ubu10.dk