Læsetid: 6 min.

Den humane henrettelse er som et korttrick

Dødssprøjten fremstår som en civiliseret henrettelsesmetode. Vi kan med det røgslør, som den moderne teknologi giver os, opretholde en primitiv og inhuman retspraksis,' siger den danske forsker Arthur Stroud
Dødssprøjten fremstår som en civiliseret henrettelsesmetode. Vi kan med det røgslør, som den moderne teknologi giver os, opretholde en primitiv og inhuman retspraksis,' siger den danske forsker Arthur Stroud
4. februar 2008

Det er godt 30 år siden, at guillotinen klappede for sidste gang over halsen på en dødsdømt i Frankrig.

Ifølge den danske forsker Arthur Stroud, der i samarbejde med Amnesty International er i gang med et forskningsprojekt på Roskilde Universitets Center med fokus på samspillet mellem teknologisk udvikling og dødsstraf, kan vi i dag komme langt i forståelsen af den moderne diskurs og praksis omkring dødsstraffen ved at skrue tiden tilbage til Paris i ugerne efter den første henrettelse ved guillotinen.

"Guillotinen blev opfundet for at skabe større effektivitet, men også fordi man ville finde en metode, der var relativ smertefrit. Det interessante var, at det faktisk medførte et større oprør i Frankrig og paradoksalt nok handlede det for modstanderne om at værne om og have respekt for døden. Mange mente nemlig, at den hurtige og smertefri død i guillotinen var en hån mod den dødsdømte, fordi han ikke i det vigtigste øjeblik i sit liv, næst efter fødslen, fik lov til at se døden i øjnene og møde den," siger Arthur Stroud.

"På det tidspunkt var opfattelsen, at man - ligesom Jesus på korset - kun gennem legemlig smerte kunne sone over for gud. Den nye teknologi betød, at den dødsdømte blev berøvet livet på et splitsekund over for en masse mennesker, der råbte og skreg og hamrede på trommer, så man ikke engang kunne høre, hvad han måtte have at sige til gud på falderebet," fortæller Arthur Stroud.

Han mener, at historien om guillotinen sætter den aktuelle amerikanske debat i et interessant perspektiv.

"Milevidt fra de humanistiske indvendinger i Frankrig dengang, er det vi i dag forstår ved human død. Det er en død, der reelt er renset for død. Det, man ønsker, er at undsige smerten og i sidste ende døden totalt. Da man gav sig i kast med at udvikle dødssprøjten, var det, fordi man ikke ville lugte til, at der gik ild i offerets hår, man ville ikke se på, at øjnene poppede ud af hovedet, man ville ikke høre kinderne sprænges. Man ville have et klinisk, medicinsk og teknologisk rum."

"Hele vejen igennem historien har det været den teknologi, som man har haft til rådighed, der har sat rammerne for debatten om den humane dødsstraf, og det har skabt en lang række spændingsfelter og paradokser," siger Arthur Stroud.

Han understreger, at det ikke kun er 'den store teknologi', altså måden man dræber, der eliminerer kroppen og dermed døden. Det er også de mange små teknologier.

"Den vattot, som den dødsdømte får stukket op i endetarmen, for at vi ikke kommer til at opleve den ufrivillige afføring, der ofte følger med døden, eller den desinficerende væske, som den dømte får duppet på armen, før sprøjten indsættes - som om han vil leve så længe, at man skal bekymre sig om betændelse - er med til at skabe illusionen, at det ikke er rigtig død, vi er vidne til," siger Arthur Stroud.

Omsorgen

Arthur Stroud har kaldt sin disputats Den omsorgsfulde og teknologiske død. Men hvor kommer omsorgen ind i billedet med dødssprøjten?

"Man har fjernet mennesker fra selve drabet ved at få et computerprogram til at styre stemplerne med gift. Men samtidig har man gjort plads til et andet menneske, nemlig præsten, der ved gifthenrettelser kan holde den døendes hånd, en praksis, der af gode grunde var umulig med den elektriske stol eller gaskammeret. Præsten kan nu give det hele et skær af menneskelig omsorg og være det forbindelsesled, der kan lette overgangen og sikre, at der kan sones for gud," fortæller Arthur Stroud.

Han fortsætter:

"Dødssprøjten fremstår som en civiliseret henrettelsesmetode. Vi kan med det røgslør, som den moderne teknologi giver os, opretholde en primitiv og inhuman retspraksis. Man kan se det nu i Kina, hvor verdens atleter ved OL næste år skal dyste på de selv samme stadioner hvor der for få år siden blev henrettet mennesker på live tv. I henhold til den olympiske ånd lægger de nu hængning og skydning til side til fordel for den amerikanske sprøjte og fremstår derved med et som et mere civiliseret samfund."

Balancen

I modsætning til de folkelige shows under den franske revolution eller de offentlige steninger i dagens Iran, handler dødsstraf i de moderne 'civiliserede' samfund nemlig om at opnå den rette balance mellem synlighed og usynlighed.

"USA ville ikke kunne opretholde legitimiteten, hvis der blev vist henrettelser i pausen mellem talkshows. Det samme gælder for den sags skyld om fængslerne. Havde vi et live sending fra en isolationscelle, ville den praksis sandsynligvis hurtigt komme i modvind. Hele fængslernes materialitet handler jo om, at de er synlige mastodonter, men at deres indre i praksis er usynligt. Ude af øje ude af sind," siger Arthur Stroud.

Han mener dog, at der er en grænse for, hvor 'let' døden kan blive, hvis dødsstraffen skal bibeholde sin værdi for samfundet. Blandt andet diskuteres der nu i USA, om man skal erstatte dødssprøjten med et stof, der kvæler offeret, men i den kemiske proces skaber en form for eufori hos offeret, der derfor kan opleve en lykkefølelse i dødsøjeblikket.

Arthur Stroud tror ikke på, at den metode vil tilfredsstille samfundets hævntørst.

"Hvis døden ender med at være en tur i Disneyland, mister den sin værdi. Der er allerede mindre 'saft og kraft' i dødssprøjten end i f.eks. gaskammeret. Hvis henrettelsen udhules yderligere, kunne jeg godt forestille mig, at man så hellere vil spærre den dømte inde på seks kvadratmeter, hvor han kan sidde og blive langsomt vanvittig," siger Arthur Stroud.

Statistisk vrøvl

Dødsstraf handler nemlig primært om hævn, for ifølge Arthur Stroud ved alle godt, at al snak om, at dødsstraf er præventiv, er statistisk vrøvl.

"Der er intet, der taler for, at det ville være tilfældet, selv hvis man satte en guillotine op på Times Square. Mennesket mangler simpelthen evnen til den type abstraktion, det er at forestille sig sin egen henrettelse. Vi kan nok alle sammen gå ud på toilettet, låse døren og forestille os, at vi skulle være der i syv år. Men vi har ikke psykologisk kapacitet til at forestille os, at vi skal dø."

Arthur Stroud beskriver et møde med en benådet dødsdømt amerikaner, der havde siddet en årrække på dødsgangen:

"Der sad vi, alle vi velmenende medlemmer af Det Radikale Venstre med pen, papir og medfølende blikke, men han blev mere og mere rasende. Han kunne jo se, at vi egentlig ikke fattede en skid, og det må have været så helt enormt frustrerende. Jeg har arbejdet med det her emne i ti år og læst tusindvis af sider skrevet af dødsdømte. Jeg har i splitsekunder kunnet begribe en flig af, hvad de må føle, men jeg kan stadig ikke forstå det," siger Arthur Stroud.

Nye vinde

Arthur Strouds forskning er på det seneste blevet meget aktuel. Der blæser nemlig nye vinde i USA, hvor en række læger har fremlagt dokumentation for, at henrettelser med dødssprøjten alt for tit går galt og resulterer i en så langtrukken og smertefuld død, at metoden strider mod den amerikanske forfatning, der forbyder 'cruel and unusual punishment' - altså en usædvanlig grusom straf.

Det kommer ikke bag på Arthur Stroud, at den debat er kommet.

"Den omsorgsfulde og teknologiske død er et illusionsnummer. Den er et korttrick. Helt ned til betegnelsen at blive 'put to sleep'. Problemet er jo, at et korttrick ikke er sjovt længere, når det er blevet afsløret og det er, hvad der er ved at ske i USA," siger Arthur Stroud og fortsætter:

"De videnskablige netværk er begyndt at rykke på sig, og når der kommer adskillige rapporter, der viser, at offeret bliver kvalt langsomt uden at være i stand til at protestere, er det uhyre vanskeligt at bibeholde illusionen om den humane henrettelse," siger Arthur Stroud.

I forbindelse med den amerikanske højesterets behandling af spørgsmålet har den bedt en række læger foreslå alternative henrettelsesmetoder. Arthur Stroud vurderer, at de vil blive inden for det medicinske felt og måske anbefale en metode, der ligger tættere på den måde, vi i dag afliver husdyr.

Hvad de end finder frem til, er der et budskab, der ligger den danske forsker meget på hjertet:

"De meget sofistikerede 'humane' henrettelsesmetoder er udviklet af hensyn til dig og mig - ikke af medfølelse for offeret. Vi gør det for, at samfundet ikke skal fremstå ligeså brutalt som den morder, de henretter for sin brutalitet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes det er så bandlyst, at henrette folk, for så bliver man ligesom, morderen selv.
Forstår ikke hvorfor, de pårørende, ikke kan se det, den bedste straf for at ære deres kære's liv, er at sætte fangen i en celle resten af livet.
Bliver nød til at indrømme, at jeg har mere ONDT, af dem der bliver henrettet, end de mennesker, de har dræbt og jeg synes ikke det forkert, at havde det på den måde og det helt seriøst jeg mener det.
Men grunden til dødstraf, bliver brugt som det gør idag, er vel fordi at så kan skraldet jo komme væk, det koster jo at have skrald liggende, det billigere at bare brænde det, åbenbart sådan læger,dommer og fængslet og de folk der bestemmer det tænker og jeg synes ærlig talt de skulle bures inde, for de er ligeså meget psykopater, som morderen MENNESKER ER IKKE KATTE,HUNDE ELLER SKRALD!
Alle har næsten prøvet, at være lagt i narkose, man er altid lidt bange inden, forstil jer så, at de fanger der bliver henrettet, VED at de aldrig vågner, VED at smerten de mærker inden, SKAL de igennem i et par minuter eller en time, den angst de ligger med, inden de dør er 1000000 gange værre end alle ondskabsfulde handlinger, i hele verden tilsammen!
OG prøv at tænk på, at de fanger har ventet måske i 10-20 år, på den henrettelse, det jo for galt, det skulle jo ske lige med det samme, da de bliver sat i fængsel, istedet for at trække smerten ud, på den måde mange af dem har ændret sig og føler dyb smerte og sorg over hvad de har gjort, de skal leve hver dag med den psygiske smerte, indtil de dør NATURLIGT er den bedste straf de kan få!

Vi er blevet meget OBS,
på dyre mishandling, forstår ikke helt hvorfor, vi er det det, da iorden at grise skal LIDE UNØDVENDIG SMERTE, inden de skal slagtes, nu der nok mange der mener, at der er stor forskel på det, fordi grisene ikke har slået nogen ihjel, men det synes jeg ikke der er, ja jeg har lige ændret menning om dyre mishandling, for mennesker er trods alt mere værd en dyr -

Ved godt at MANGE er MEGET ueinge med mig men det MIN MENING og prøv at sæt jer ind i det jeg skriver før i dømmer mig tak!

Jeg synes dødsstraf er et svært emne. Jeg håber at det vil være unødvendigt at anvende den, men jeg må også sige at der er individer der tilsidesætter andre så groft at det er nødvendigt at have den.

Men naturligvis er enhvert forsøg på at menneskeliggøre døden kun til gavn for os der ikke skal herfra lige nu. Dødsstraffen er i sit væsen kynisk og hård.

Nogle har dog fortjent den!

Med venlig hilsen
Lennart