De seneste dage er det ene forsikringsselskab efter det andet blevet afsløret i at investere kundernes penge i virksomheder, der opfører sig alt andet end etisk.
Først blev det afsløret, at Danica investerer kundernes penge i selskaber, der producerer klyngebomber, ødelægger regnskoven og støtter korrupte militærdiktaturer, og i går kom det frem, at også LO-forbundenes store pensionskasser, Industriens Pension og Pension Danmark, investerer i selskaber, der producerer klyngebomber.
De fleste store pensionsselskaber har ellers formuleret et sæt etiske retningslinjer for, hvor de må investere deres penge, og mange af dem har også tilsluttet sig FN's Principper for Anvarlig Investering (UNPRI), som er en slags Emma Gad for den gode investor.
Det er bare ikke en garanti for, at ens pensionsopsparing ikke ender i lommerne på virksomheder, der udnytter tvangsarbejdere i Myanmar eller producerer klyngebomber, siger Steen Vallentin, der er lektor på Copenhagen Business School med speciale i virksomheders sociale ansvar.
"Pensionsselskaberne er ikke særlig gode til at leve op til de her etiske retningslinjer. Det bliver lidt overfladisk, lidt politisk korrekt spil for galleriet," siger han.
Et knap så frit valg
Steen Vallentin kr itiserer, at der fra pensionsselskabernes side ikke er større åbenhed om, hvad de investerer i, så kunderne har en reel chance for at gennemskue, i hvilke lommer deres penge ender.
Erik Alhøj er direktør i GES Investment Services, der rådgiver virksomheder i at investere deres penge ansvarligt. Han opfordrer kunderne til selv at stille krav til pensionsselskaberne:
"Man kan jo starte med at sende et brev til sin pensionskasse og spørge, om selskabet har et sæt etiske retningslinjer, og hvordan de sikrer sig, at de retningslinjer bliver overholdt. Spørg, om det er noget, pensionskassen selv tjekker, eller om de har eksterne konsulenter til at gøre det," anbefaler Erik Alhøj.
Hvis man finder ud af, at ens pensionsselskab ikke lever op til de etiske standarder, er det dog hverken let eller billigt at skifte pensionsselskab, fortæller Steen Vallentin:
"Når det gælder danske pensioner, er der ikke tale om et frit marked. Hvis vi havde et frit marked, og folk bare kunne beslutte, hvor de ville have deres pensionsopsparinger, alt efter hvem der for eksempel opfører sig ordentligt, når vi taler om etik, så ville historien være en anden, for så ville folk bare kunne stemme med fødderne, men det kan de ikke. Det er ikke muligt, som det er i dag, for det er obligatoriske ordninger, og hvis du vil flytte dine penge, så vil det koste dig en del af din pension."
$SUBT_ON$Læg pres på
Hvis et pensionsselskab investerer i virksomheder, der bruger underleverandører, som for eksempel høster bomuld og kakao med hjælp fra børnearbejdere, er vejen frem dog heller ikke altid at sælge aktierne.
"Hvis det drejer sig om våben, så er det bedste at sælge, for det er nonsens at sige til en virksomhed, der har besluttet sig for at lave våben: Skulle du ikke til at lave havemøbler i stedet?" siger Erik Alhøj.
Men hvis man kan se, at man investerer i modeindustrien, som lider under problemer med børnearbejde i tekstilindustrien, så er det bedre at beholde aktierne i sådan en virksomhed og så prøve at være med til at påvirke virksomheden til at handle anderledes, mener Erik Alhøj: "Når det gælder børnearbejde, er det sådan, at de børn, som er beskæftiget, ofte er bedre stillet ved ikke at miste deres job. Man kan så i stedet forsøge at presse virksomheden til at behandle børnene ordentligt," siger Erik Alhøj.
Han fortæller, at man med aktivt medejerskab i mange tilfælde kan få virksomhederne til at ændre opførsel:
"Det virker. Vi skriver breve til og holder møder med ledelsen i Wal-mart og Toyota og mange andre forskellige virksomheder hver eneste uge på vegne af vores kunder, og dermed er vi med til at påvirke de her virksomheder, og det kan vi se, at virksomhederne har respekt for, og at de ændrer sig efter," siger Erik Alhøj.
