Indland
4. februar 2008
En russisk slæbebåd, der ejes af Svitzer, som er et datterselskab i Mærsk-koncernen, er kapret af pirater ud for Somalias kyst. Kapringen skete fredag, og skibet ligger nu for anker ud for Somalias kyst, oplyser informationsmedarbejder Peter Beck-Bang fra A.P. Møller-Mærsk. Slæbebåden, der hedder "Svitzer Korsakov", var på vej fra Sankt Petersborg til Sakhalin, da den blev opbragt. Besætningen består af en britisk kaptajn og en britisk maskinchef samt fire russere. Skibet har udstyr om bord, der rapporterer dens position.
Følg disse emner på mail