Læsetid: 3 min.

Medierne puster til ilden

De danske medier tegner et urealistisk billede af de unge og omfanget af ildspåsættelserne, mener integrationskonsulent Manu Sareen og sociolog Mehmet Ümit Necef
Den voldsomme opmærksomhed, medierne giver balladen, er medvirkende til, at den danske offentlighed har et urealistisk billede af situationen.

Den voldsomme opmærksomhed, medierne giver balladen, er medvirkende til, at den danske offentlighed har et urealistisk billede af situationen.

Jens Dresling

19. februar 2008

Medierne bidrager negativt til konfliktens udvikling og bidrager til de unges selvforståelse, mener integrationskonsulent Manu Sareen og Mehmet Ümit Necef, der er sociolog og forsker i integration og dansk indvandrerpolitik.

Den voldsomme opmærksomhed, medierne giver balladen, er medvirkende til at den danske offentlighed har et urealistisk billede af situationen.

"Medierne spreder og forstørrer budskabet ved at fremstille få mennesker som en folkelig bevægelse og filme hver en bil, der bliver brændt, som en del af en større sammenhæng," siger Manu Sareen. Et andet aspekt er den måde, de unge bliver fremstillet på.

"De her mennesker bliver igen og igen fremstillet som terrorister, uduelige tabere og ballademagere. Ord, der har skabt den virkelighed, vi står midt i nu. Den måde, de bliver fremstillet på, er blevet en substantiel del af deres identitet," siger Manu Sareen.

Forfejlet fascination

Også Mehmet Ümit Necef er kritisk overfor mediernes dækning. Han mener, at medierne forstærker det selvmedlidenhedsbillede hos de unge, som han også mener, at størstedelen af akademikere og debattører medvirker til at plante i de unge. Forklaringen skal ifølge Mehmet Ümit Necef findes i en fascination i fortællingen om de svage og udstødtes kamp mod systemet. Det er en konflikt, der passer ind i en journalistisk fortælleramme, og medierne fortæller historien, selvom den er forfejlet.

"Det danske samfund undertrykker indvandrere, og indvandrerne kæmper tilbage. Det er den nemme og fascinerende fortælling, som mange journalister falder for fristelsen til at fortælle i stedet for at stille sig kritisk over for de unge," siger Mehmet Ümit Necef.

Magelige journalister

Det er ifølge Mehmet Ümit Necef en lige lovlig magelig position, som journalisterne indtager. Det er for let en løsning, når man bare stiller sig på de svages side, men ikke konfronterer dem med deres handlinger. Den støtte, som medierne ifølge Mehmet Ümit Necef skulle give til de unge, går dog ifølge Manu Sareen de unges næse forbi. De er ifølge ham stærkt kritiske over for medierne og mange mener, at medierne, er efter dem og i ledtog med politiet.

"Jeg talte med nogle unge om Irak-krigen, og de siger, at de ikke ser TV-Avisen mere, fordi dem, der laver den, hader muslimer. For når TV-Avisen viser døde, er det altid kun amerikanske soldater, men når man ser Al-Jazeera eller Al-Manar viser de billeder af civile, døde børn og kvinder - hvorfor viser TV-Avisen ikke de billeder?" siger Manu Sareen.

For Manu Sareen handler det om at forstå, hvordan de unge tænker, og hvor skrøbeligt et miljø, de kommer fra. Et miljø, hvor akademiske diskussioner om det ene eller det andet er skudt langt forbi.

"Medierne taler forbi de unge. Hvis du er 16-17 år, fatter du ikke de mere principielle ting, der er på spil. Så er det bare, 'fuck mand, de tegner ham!'- og ikke videre. Der er ikke plads til nuancer i et miljø, der er så porøst. De oplever bare, at Danmark er imod deres kultur og deres religion, og at de bliver holdt nede og ude," siger Manu Sareen.

Falske historier

Mehmet Ümit Necef mener derimod, at medier, akademikere og debattører skal holde op med at reproducere en falsk historie omkring vilkårene for indvandrerne i Danmark.

Der er ikke nogen grund til at forstærke konflikten ved at bidrage negativt til de unges selvforståelse. For Manu Sareen handler det også om at tage afsæt i netop selvforståelsen, hvis man vil forstå og løse konflikten. De unge leder ifølge Manu Sareen desperat efter et holdepunkt i livet og griber selv den mindste mulighed, hvor absurd det end kan virke. I forbindelse med Ungdomshuset talte han med nogle af de unge indvandrere, der var blevet omtalt som en bande i medierne.

"'Nu er vi endelig noget, vi er en bande,' sagde de. Det gav dem identitet - om den var negativ eller positiv betød mindre, de var bare glade for at have en," siger Manu Sareen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mehmet Ümit Necefs pointe er vigtig og lige på kornet efter min opfattelse: Velmenende borgere, der sætter dagsordenen, er med til at forstærke offerrollen og stille den til rådighed for visse dele af den danske indvandrerbefolkning. Men tilgængelige offerroller skaber en ond cirkel, hvor den dyrkes og overtages som en nødvendig identitet, der fungerer som selvopholdelsesdrift. Hvis man ikke har andet og er (blevet gjort til) et offer, har man i det mindste en identitet, som også Manu Sareen påpeger. Hvis man derimod stilles til ansvar for sine handlinger, bliver man myndiggjort og kan føle sig som en fuldgyldig borger i samfundet. Det gælder alle minoriteter og individer som sådan. Hvem har lyst til at blive gjort til et offer, hvis man mener, man godt selv kan, også på trods af diverse forhindringer?

ja det er rigtigt de bliver ikke beskrevet ret,en hver idiot kan se de hverken kan eller vil falde til i vores kultur plus de skal lide den tort at se deres mødre gå rundt og ligne middelalder kvinder,jeg ville også blive frustreret hvis det var min mor

Det er altid værd at lytte til ham Necef.

Man skulle næsten tro, han havde læst med her på information.dk, hvor det vrimler med forstående akademikere, der gør de unge til ofre for samfundet og tillægger dem en masse subtile motiver.