Læsetid: 4 min.

Ministerens tripel-rolle

I sagen om udvisningen af de to tunesere er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech både lovgivende, udøvende og dømmende magt. Magtens tredeling ophæves, og der handles i strid med grundloven, mener Ole Espersen
Den dømmende magt sættes ud af spillet, når en minister kan foretage administrative udvisninger uden domstolskontrol.

Den dømmende magt sættes ud af spillet, når en minister kan foretage administrative udvisninger uden domstolskontrol.

Wolfram Steinberg

16. februar 2008

Billedet på forsiden sagde alt. Blikket var undvigende, og mundvigene vendte nedad.

"Jeg er ikke begejstret," sagde den tidligere forkæmper for retssikkerhed og retsstat Birthe Rønn Hornbech (V).

Måske vidste hun godt, dér på forsiden af Politiken, at hun i denne sag ophævede det princip, som burde være helligt: Magtens tredeling. For med Integrationsministerens godkendelse af landsforvisningen af de to tunesere i sagen om bladtegneren Kurt Westergaard, blev hun både den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Lovgivende, fordi hun er folketingsmedlem - og i den egenskab i øvrigt stemte for terrorpakken i 2002 - udøvende, fordi hun er integrationsminister, og nu dømmende, fordi hun er den instans, der har dømt de to udlændinge ude.

"Det er en ophævelse af magtens tredeling," siger professor på Københavns Universitet Ole Espersen.

Han påpeger, at det ikke er usædvanligt i Danmark, at en minister også er folketingsmedlem og dermed både er med til at lovgive og samtidig som minister står for at administrere lovene og derfor er den udøvende magt. Det særlige her er, at man har sat domstolene ud af spillet. Og det er faktisk i strid med grundloven, påpeger Ole Espersen.

"Grundloven siger, at administrationen skal kunne kontrolleres af domstolene," siger han og afviser argumentet om, at 'det der gives administrativt også kan tages administrativt' - underforstået uden at en dommer kan involveres i sagen.

"Når man først har fået en ret, f.eks. permanent opholdtilladelse, så har man den ret, og den kan ikke tages fra én uden domstolskontrol, fordi domstolene efter grundloven skal kunne undersøge om myndighederne holder sig inden for lovgivningens rammer," siger Ole Espersen.

Professor på Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen er enig i, at fraværet af en domstolskontrol er et problem. Han kalder det "foruroligende".

"Der er ikke en mulighed for judiciel kontrol, og det synes jeg er meget betænkeligt," siger han og tilføjer:

"I den konkrete sammenhæng står der jo ganske meget på spil. Og for de mennesker, der er involveret, må det være rimeligt at følge en procedure, der garanterer, at det går ordentligt for sig," siger Claus Haagen Jensen.

Færre rettigheder

At PET's materiale skulle være så hemmeligt, at selv en dommer med tavshedspligt ikke kan få det at se, stiller både Claus Haagen Jensen og Ole Espersen sig uforstående over for.

"Han kan lige så godt holde bøtte som en minister eller en højtstående embedsmand i et departement," lyder det fra professoren fra Aalborg.

"Hvis sagen er for lukkede døre, så er alle de, der deltager underlagt tavshedspligt," siger Ole Espersen.

Han tøver et øjeblik, da Information spørger, om sagerne om de administrative udvisninger og særligt retsløsheden for de to tunesere gør noget ved den almindelige borgers tillid til systemet.

"Det burde gøre noget ved tilliden til det folketingsflertal, der har vedtaget det, fordi når man udhuler vores grundlov - som vi ellers er så glade for - så fjerner man jo borgerrettighederne. Når jeg tøver lidt med svaret, så er det, fordi der skal meget til, før man forarges over den behandling, som udlændinge her i landet kommer ud for," siger Ole Espersen.

For udlændinge i Danmark lever efterhånden i et parallelsamfund, som får færre og færre rettigheder, bemærker han.

Alligevel kan der ske noget i den danske befolkning med sagen om de to tunesere, der uden rettergang bliver skilt fra deres familier i Danmark for at blive sat på et fly 'hjem' til Tunesien, hvor de vel at mærke ifølge menneskerettighedsorganisationer risikerer at blive udsat for tortur.

"Der er nok alligevel mange, der tænker, at hvis sådan noget ikke kan prøves ved en uafhængig domstol - evt. i fortrolighed, hvis det er nødvendigt - så er der noget galt," siger Ole Espersen.

Og hvad så med ministeren med den lovgivende, udøvende og nu også dømmende magt? Hvis hun faktisk gerne vil have lavet om på paragrafferne i Udlændingeloven, som blikket og mundvigene på det nævnte forsidebillede antydede, så mener Claus Haagen Jensen, at hun har spillet sine kort dårligt. I stedet for at gå ud i pressen og annoncere sin tvivl, burde Birthe Rønn Hornbech stille og roligt have arbejdet på at få lavet loven om. Nu bliver hendes opførsel opfattet som illoyal, både i hendes eget parti og hos regeringens støtter.

- Hun skulle have holdt gode miner til slet spil?

"Ja. Der er ingen grund til at gå ud og provokere. Hun gør det i hvert tilfælde vanskeligt for sig selv at få lavet om på systemet. Og det er trist," siger Claus Haagen Jensen.

- Det er jo ikke lige hendes stil at gå stille med dørene ...

"Nej, men man kan jo ikke tordne igennem i alle sammenhænge. Det er der ingen, der kan. Det kan Birthe Rønn Hornbech heller ikke. Og hun er ikke nogen novice. Hun har været medlem af Folketinget i uendeligt mange år. Så det kan ikke være nyt for hende det her," bemærker professoren fra Aalborg.

Vi ville gerne have spurgt de ansvarlige ministre, hvad de siger til kritikken. Justitsministeriet henviser til Integrationsministeriet, fordi der er tale om udlændingeloven og dermed integrationsministerens område.

Men derfra er der "ingen yderligere kommentarer til sagen", som det formuleres fra Birthe Rønn Hornbechs kontor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nogen er ved at gennemtrumfe de samme udemokratiske-rets metoder som USA tvangs indførte i Syd Amerika i 70-80erne. Der sket det ved hjælp dollar og grådige diktatorer som afskaffede forfatningen og de civile-domstole.
DK 2008 er det ved at ske ved hjælp af manipulation fra medierne og PETs Udlændningsk-fjærnsk strategi, som skal for danskerne til at glæmme alt om de ansvarlige politiker som var med til at ødelægge landet IRAK.

Man kan lades til at tænke, at Anders Fog Rasmusen, Danmarks folkevalgt stastminister, mener det med den minimale-stat meget alvorlige.

Jeg er selv jurist, og jeg tror derfor, at kun jurister kan udvise sund fornuft.

Livet har lært mig, at sådan forholder det sig ikke!

Man må gå ud fra, at myndigheden - der har givet omtalte fremmede tilladelse til at opholde sig i landet - forinden har undersøgt, om der måtte være omstændigheder, som loven udelukkede en sådan tilladelse.

Vi har jo ikke været smålige med opholdstilladelser!

Havde vedkommende af forskellige årsager være uønsket i landet, havde tilladelsen ikke været givet.

De 2 muslimer er her på grundlag af en administrativt givet tilladelse, og det må forudsættes, at de lovhjemlede forudsætninger for denne tilladelse er opfyldte.

Det er derfor logik for burhøns, at hvis forudsætningerne ikke længere er til stede for den administrative myndigheds tilladelse, kan myndigheden med hjemmel i loven trække tilladelsen tilbage med den konsekvens, at landet må forlades.

Dette er ingen straffesag, nærmest en disciplinærsag, og det er ingen straf i
almindelig forståelse at blive sendt til sit hjemland.

Postulaterne om, at de vil blive fængslede og udsat for tortur er rene gætterier,- dette vil først vise sig, når de vender hjem!

Iøvrigt er Ole Espersen fhv., han var professor, da jeg læste jura for 30 år siden,- allerede dengang var han mere politker end juraprofessor.

Den anden professor kender jeg ikke, men han er sikkert som andre jurister overbevist om, at han besidder guddommelige egenskaber.

Bjarne F. Nielsen

Aage Øhle har tænkt:

"Jeg er selv jurist, og jeg tror derfor, at kun jurister kan udvise
sund fornuft. Livet har lært mig, at sådan forholder det sig ikke!"

Min burhønselogik siger mig, at så må du mener, du selv er
uden sund fornuft. Morsomt - jowjow.

Men jeg vil meget gerne ærgre dig med at skrive, at Ole Es-
persen er en jurist med sund fornuft. Og det må altid være
ønskeligt at debattere særregler i lovgivning. Det er admini-
strative afgørelser i høj grad i dette tilfælde. Om det ellers
og forhåbningsvis kan ærgre yderligere.

"Dette er ingen straffesag, nærmest en disciplinærsag ...
Postulaterne om, at de vil blive fængslede og udsat for tortur
er rene gætterier,- dette vil først vise sig, når de vender hjem!"

Tihi. Når man læser den øhlenske fortolkning af jura det 3.
årtusinde, så føler man sig altså hensat til tiden før Estrup og
provisorielovgivning, og hvor eksistenser på afveje var et
spørgsmål om tugt, rasp og forbedring.

Den nyeste sag fra PET er endt i, at to personer af tunesisk oprindelse og med bopæl her i landet
står til udvisning og har fået dette stemplet i deres pas. Så når de to gentlemen rejser rundt i ver-den kan udenlandske politi og efterretningsmyndigheder se, at de er ”til fare for staten”. Det in-teressante i en juridisk sammenhæng er, at det ikke er domstolene der har været inde, at døm-me/vurdere.

En person med dansk statsborgerskab, men af udenlandsk oprindelse, har været anholdt sammen med de to øvrige i den pågældende sag. Men er efter en såkaldt politiafbørstning sat på fri fod: vist nok uden nogen sigtelser. Det forhold, at PET og justitsministeriet, suverænt, kan agere bå-de politi, anklager og dommer i samme sag er mildest talt noget der minder om retsstatens afvik-ling. Forholdet er nemlig det, at samfundet, eller domstolene som kontrollerende instans overfor
politimyndigheden, slet ikke har vurderet om de pågældende personer reelt er ”til fare for den danske stat”. I en retsstat er man jo ellers uskyldig til det modsatte er bevist.

En tanke kan også være, at de to personer er ”ønsket af CIA” og derfor slet ikke ender i Tunesi-en, men på Guantanamo-basen som ”fjendtlige kombattanter”. Det er DK der adlyder USA’s ønske om, at få fat i de to. DK retter jo altid ind når USA kalder. De seneste ugers medieomtale af CIA flyvningerne med mellemlanding på Grønland vidner herom.

Det pågældende forhold med udvisningen er rettelig kritiseret fra forskelligt hold. For hvis PET,
suverænt, fremover, på baggrund af såkaldt ”antiterrorlovgivning”, skamrider lovgivningen så er det samtidigt et carte blanche til politistaten. VK regeringens bidske juridiske blodhund, Dansk Folkeparti, sanktionerer og støtter PET i sagen. Og i stort set alt hvad PET foretager sig. Næste nøk er, at PET udviser personer af anden nationalitetsbaggrund og etnicitet, men med DK stats-borgerskab. De er jo ”til fare for staten”. Men kan også frygte, at der oprettes særlige interne-ringslejre til både personer af anden nationalitet og dansk nationalitet mv., men som der ikke li-ge er et land de kan udvises til.

Med andre ord: man anholder personer der kan tilbageholdes på ubestemt tid. Det historiske ud-tryk for den slags er ”Schützhaft”, det vil sige man kommer i en slags ”bekyttelsesarrest”. Dvs. det er samfundet der skal ”beskyttes”. Krav om, at PET, politiet mv., skal dokumentere deres anklager med beviser etc. nægtes da man henviser til, at dette vil kunne afsløre PET’s arbejds-metoder etc. Og så har V, K og O nået deres mål: den autoritære danske politistat. Og det er jo set før: diktaturstaten er indført ved hjælp af demokratiet. Bare spørg syd for grænsen.

Og hvordan har dette kunnet lade sig gøre i et land hvor ungdommen for en håndfuld årtier siden aktivt bekæmpede nazismen? Jo, hvis man hjernevasker en befolkning med skattelettelser, mate-rialistisk egoisme, ejerboligspekulation, racisme og fremmedfrygt og hjernedød medieunder-holdning, så kan alt åbenbart lade sig gøre.

PS Hvis man gerne vil se hvad der venter os danskere kan man følge dette link:
http://www.stiftung-bg.de/gums/de/index.htm

Hej

Jeg er studerende og har ikke så meget politisk indsigt so,m jer, men:

lovgivende = Folketinget
udøvende = Justitsministeren, politiet og PET
dømmende magt=Domstolene

Ovennævnte giver da ikke 3-magtsfordeling - Lene Espersen er både lovgiver og udøver?

Jeg synes generelt at retsikkerheden ved sådanne sager med udlændinge og formodede terrorister og farlige ekstremt skærmmende. Hvorledes medierne kører på dem, PET også, politikkerne udtaler sig inden nogen er dømte, påvirke folkestemningen.... j kan ikke se noget retsikkerhed. Det er en glidebane der primært startede efter 9/11...

Bjarne F. Nielsen

Amders H

Lovgivende magt er folketinget.

Udøvende magt er regeringen.

Dømmende magt er Domstole.

Google evt. på "ungtinget.dk".

I den omtale sag er Lene Espersen (K), som du skriver, både
lovgiver og udøver. Det er problematisk og skal kunne kriti-
seres.

Et af flere problemer i administrative sager som denne, er, at
oplysninger er tilvejebragt af PET med brug af kilder og meto-
der, som nødvendigvis må hemmeligholdes. Selv SF aner-
kender nødvendigheden af dette. Og mindst een af tegnerne
det samme.

Med venlig hilsen

Jeg må sige, at jeg jublede over den udmelding fra Ole Espersen om sammenblandingen af tredeling af magterne. Ikke fordi jeg støtter det, men jeg er selv tidligere på måneden kommet til samme konklusion efter en gennemgang af netop udlændingelovens §45b:
http://www.denmarkonline.dk/comment/709/L32-bestemmelse-Integrationsmini...

Så mangler jeg bare at blive bekræftiget i at fraværet af Grundlovsforhør for de 2 Tunesere også er Grundlovsbrud. Så er der desværre dobbelt op på Grundlovsbrudene :/

Grundloven (GRL §71, stk. 3) siger nemlig at "Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer", hvilket PET selv siger i deres pressemeddelelse at de blev. Nemlig anholdt:
"Som led i indsatsen i Århus i nat har PET ligeledes anholdt to tunesiske statsborgere."
Kilde: http://www.pet.dk/Nyheder/tegn-disru.aspx

At de 2 ikke er blevet stillet for en dommer i et Grundlovsforhør er det mest åbenbare og klokkeklare Grundlovsbrud af alle tider. Hvad gør pressen ? I gør for lidt, desværre. I sover. Vågn op og gør jeres pligt.

Grundloven 1953 på Folketinget.dk:
http://www.ft.dk/default.asp?id=%7B93482DD1-1182-4D4E-9490-FDDAAA1EB676%7D

Spred Glæde...trods alt :/

FlemmingLeer
http://denmarkonline.dk

AAge Øhle
Du mener at administrativ udstædte rettigheder også kan inddrages administrativt. Så kan vi vil inddrage dit kørekort og dit juridiske eksamensbevis, administrativt. Det sidste har du jo vist, du ikke kan bruge forsvarligt.

Denne sammenrodning af magten i Danmark er jo ikke noget nyt problem, måske det er på tide at vi virkelig skiller os af med enevældens administrationssystemer.

Heinrich R. Jørgensen

Det er beskæmmende, at vi opfatter os som et civiliseret folkestyre og retssamfund, samtidigt med at vores forfatning ikke sikrer en klar tredeling af magten.

Hvis ministre ikke samtidigt kunne være folketingsmedlemmer, og dermed alene behøvede at forholde sig til deres ministerrolle og -ansvar, og ikke åbenlyst tog del af det lovgivningsmæssige og politiske rænkespil, ville opdelingen mellem den lovgivende og den udøvende magt blive meget mere tydelig.

Det ville være ønskeligt, at journalister der de forfølger aktuelle sager, ville henvende sig til de ansvarlige (f.eks. ministre), sagkyndige og sagens parter. Når det vedrører konkrete sager, er det vel næppe folketingsmedlemmer eller de politiske partier der burde spørges...

Ligeledes ville det være passende, at journalister valgte at henvende sig til folketingsmedlemmer og de politiske partier i de tilfælde hvor de ønskede generelle holdningstilkendegivelser o.lign. Ministre burde vel anstændigvis afholde sig fra at ytre sig om deres generelle holdninger?

Det er muligt at jeg er meget naiv, men en sådan adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt ville forhåbentligt kunne medvirke til at højne kvaliteten af lovgivningsarbejdet, dvs. både resultatet og processen.

Hvordan kan det være, at den dømmende magt har til huse i et anneks til bygningen der huser den lovgivende magt? Hvorfor har denne institutionelle grundpille ikke sit egen domicil, et justitspalads?

Hvordan kan det være, at justitsministeriet, dvs. den udøvende magt, har dominerende indflydelse på den dømmende magt? Ville det ikke være bedre, at den dømmende magt havde sin egen ledelse, der kunne tage sig af vanskelige og vigtige emner, f.eks. udnævnelse af højesteretsdommere.

Hvorfor har den dømmende magt ikke myndighed til på egen foranledning at nedsætte en forfatningsdomstol, der kan efterprøve om de love folketinget vedtager, er i overensstemmelse med bl.a. grundlovens ord og ånd, og i modsat fald, har myndighed til at erklære dem ugyldige? Det forekommer mig noget mere hensigtsmæssigt og relevant at bede en kompetent forfatningsdomstol ratificere de love Folketinget vedtager, end at bede om monarkens godkendelse af samme.