Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ministerium lukkede øjnene for ulovlig brugerbetaling

Tavshed - det var reaktionen gennem tre år, når universitetsansatte direkte spurgte videnskabsministeriet, om brugerbetalingen på eliteuddannelserne i Erasmus Mundus-programmet var lovlig eller ej
Indland
13. februar 2008

Danske universiteter har i årevis opkrævet ulovlig deltagerbetaling fra studerende gennem en såkaldt 'konsortie-model'. Det har Videnskabsministeriet hele tiden vidst, men ministeriet handlede først efter et halvt års politisk pres.

"Hvis et universitet både har modtaget taxameterpenge for og opkrævet betaling fra den samme studerende, skal universitetet betale pengene tilbage til den studerende. Det forventer jeg, at de gør nu," lød det 1. februar fra videnskabsminister Helge Sander.

Information har imidlertid fået en aktindsigt, der viser, at den næse, Videnskabsministeriet i forrige uge sendte til universiteterne for ulovlig brugerbetaling, er spil for galleriet:

Allerede i december 2005 blev ministeriet gjort opmærksom på, at universiteterne krævede op til 60.000 kroner fra både udenlandske og danske studerende for den 2-årige Erasmus Mundus-uddannelse - en EU-sponsoreret eliteuddannelse, som både regeringen og universiteterne har været ivrige efter at deltage i. Tilsyneladende så ivrige, at hverken Videnskabsministeriet eller universiteterne har sørget for, at lovgrundlaget for at deltage var i orden.

Erasmus Mundus-programmet kræver, at hvis der opkræves studieafgift på uddannelsen - der oftest foregår i mindst tre forskellige lande - skal den være ens for alle studerende, uanset hvor de er optaget. Så når danske universiteter samarbejder med universiteter i EU-lande med betalingsuddannelser, er de nødt til at kræve brugerbetaling fra studerende, selvom universitetsuddannelser i udgangspunktet er gratis i Danmark.

Men ifølge dansk lovgivning må universiteterne ikke opkræve brugerbetaling fra studerende, der samtidig udløser taxameterpenge fra staten til universitetet. Det har universiteterne 'løst' ved at opkræve pengene indirekte gennem 'konsortier', et samarbejde mellem universiteter i forskellige EU-lande, der er fælles om at udbyde en faglig linje i Erasmus Mundus.

Først da Enhedslisten rejste sagen i Folketinget i august 2007, satte ministeriet en undersøgelse i gang - og først nu er 'konsortiemodellen' altså erklæret ulovlig. Universiteterne har ellers gentagne gange i løbet af de sidste tre år redegjort for deres praksis.

Information ville gerne have spurgt videnskabsminister Helge Sander, hvorfor ministeriet ikke har reageret før, men han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Godkendte lovbrud

Informations aktindsigt viser, at når et universitet har spurgt i øst, har ministeriet svaret i vest - eller helt undladt at svare. Universiteterne har derfor forsat med at opkræve 'konsortieafgiften', som de danske Erasmus Mundus-koordinatorer i 2006 forsikrede Videnskabsministeriet om, ikke "på nogen måde er i strid med gældende dansk lovgivning".

Kommunikationen mellem ministeriet og universiteterne afslører dog, at alle parter har vidst, at de bevægede sig i en "gråzone".

Da Anne-Grethe Routley fra Københavns Universitet, på vegne af samtlige Erasmus Mundus-koordinatorer, redegjorde for den såkaldte 'konsortie-model', gjorde hun ministeriet opmærksom på, at "forståelse og accept" af denne praksis var en forudsætning for dansk deltagelse i Erasmus Mundus. Samme oplysning har ministeriet fået fra Rektorkollegiet.

"Ministeriet har godkendt uddannelser på disse betingelser, og betalingen fremgår som regel af ansøgningsgrundlaget," skrev Rektorkollegiet 3. december 2007.

Ministeriet har siden 2004 godkendt 11 ansøgninger fra danske universiteter om oprettelse af Erasmus Mundus-uddannelser. Det kan altså næppe være nyt for ministeriet, hvordan programmet er skruet sammen.

Tavshed fra ministeriet

Som svar på Erasmus Mundus-koordinator Anne-Grethe Routleys redegørelse i februar 2006 sendte en embedsmand i Videnskabsministeriet følgende mail tilbage:

"Jeg har rundsendt det (tilsendte, red.) til relevante personer i VTU mhp. deres kommentarer. Vi vender tilbage. Forhåbentlig i løbet af denne uge."

Men ministeriet vendte aldrig tilbage, hvad Anne-Grethe Routley bekræftede overfor Information i november 2007. Det har ikke været muligt at få fat på hende i forbindelse med denne artikel.

Redegørelsen fra koordinatorerne sluttede af med et "vi håber på ministeriets positive tilbagemelding".

Den måtte de vente to år på, og ministeriet erkender nu, at dansk lovgivning og EU's bestemmelser om Erasmus Mundus "på nogle områder ikke harmonerer særlig godt".

Universitets- og Bygningsstyrelsen udtrykte i sin udtalelse til universiteterne forundring over, at universiteterne ikke har haft "en korrekt forståelse" af de gældende regler.

Men samtidig med koordinatorernes redegørelse i februar 2006 efterlyste Arne Carlsen, direktør for internationalisering på Danmarks Pædagogiske Universitet, et klart svar på et afgørende spørgsmål:

"Skal (bekendtgørelserne, red.) tolkes således, at Erasmus Mundus-konsortiet ikke vil kunne opkræve betaling fra studerende, hvis de udløser taxametertilskud for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark?"

Betaling en gråzone

Han spurgte samtidig, om ministeriet accepterede konsortie-modellen. Men Informations aktindsigt rummer ikke noget svar fra ministeriet på Arne Carlsens spørgsmål. To måneder senere, i marts 2006, modtog Rektorkollegiet dog et brev, hvori ministeriet understregede, at "universiteterne ikke må opkræve eller modtage deltagerbetaling eller fees for studerende, der udløser taxametertilskud".

Altså en indirekte afvisning af konsortie-modellen, hvor universiteterne ikke direkte opkræver, men stadig modtager dele af de studerendes penge.

Da Aalborg Universitet 23. marts 2006 spurgte om "problematikken" kunne løses ved, at den opkrævede brugerbetaling "ikke er en 'studieafgift' men penge, der tilfalder konsortiet", lod ministeriet forstå, at betalingsproblemet formentlig ville blive taget op ved en kommende ændring af universitetsloven.

Men ministeriet undlod at tage stilling til, hvad universiteterne i mellemtiden skulle gøre, og Helge Sander anerkender i sin pressemeddelelse fra 1. februar 2008, at "sagen om Erasmus Mundus" har afsløret det "dilemma", som universiteterne har befundet sig i.

Uklar konklusion

Så sent som i maj 2007 udtrykte Københavns Universitet da også tvivl om lovligheden i konsortiemodellen på et møde mellem universiteterne og ministeriet, hvor betaling af konsortieafgift blev kaldt for en "gråzone".

Siden ministerierne kendte konsortie-ordningen ulovlig, har universiteternes jurister haft travlt med at udrede konsekvenserne af ministeriets afgørelse - og ikke alle universiteter har umiddelbart noget i klemme. RUC har f.eks. ikke opkrævet penge fra de studerende, fordi man kun har samarbejdet med universiteter i lande, der ikke kræver brugerbetaling af egne statsborgere.

Og Aalborg Universitet valgte allerede 12. januar 2008 at betale studieafgiften tilbage til samtlige studerende som en "midlertidig løsning".

Et åbent spørgsmål efter ministeriets afgørelse er, om det kun er de danske eller også udenlandske Erasmus Mundus-studerende, der skal have penge tilbage - og hvordan det eventuelt skal foregå.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kaldte i går Helge Sander i samråd for at afklare det videre forløb for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-programmet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her