Læsetid: 3 min.

Ny Alliance og fremtiden

Med krisen i Ny Alliance er det atter muligt, at Anders Fogh Rasmussen bliver den længst siddende statsminister i dansk historie. Det mærkelige er, at Ny Alliance insisterede på skattelettelser, som beviseligt overhovedet ikke hjælper på arbejdsmotivationen
Indland
2. februar 2008

Regeringen er i de senere uger blevet styrket afgørende politisk. De kommende valg kan således kun falde ud til fordel for VK-blokken efter Ny Alliances gigantiske nedtur. VK parlamentarikere betragter det derfor ikke længere som særlig usandsynligt, at Fogh Rasmussen vil blive den længst siddende statsminister i dansk historie. Al den snak om at Fogh Rasmussen ville forlade dansk politik i 2009 for en international politisk toppost, vil derfor forsvinde som agenda i dagspressen.

Derimod er der meget, som tyder på, at de konservative vil få et partilederskift. I inderkredsen af Det Konservative Folkeparti mener man således, at Bendt Bendtsen ikke har den karisma, der skal til for at sælge billetter. Efter min vurdering er det en alvorlig fejlanalyse, og hvad værre er, Bendt Bendtsen vil efterlade et politisk magtvakuum som vil skabe mulighedsbetingelserne for en massiv fløjkrig mellem Lene Espersen og Connie Hedegaard. Det Konservative Folkeparti gør derfor klogt i at beholde Bendt Bendtsen, som efter min vurdering er en af de mest undervurderede ledere i dansk politik.

I total opløsning

At VK's magtposition i dansk politik er styrket efter at have været under meget alvorligt pres i sensommeren og efteråret, skyldes, som antydet, primært, at Ny Alliance på grund af dårligt management er i total opløsning. Partiet er gået fra krise til krise. Krisen i partiet kulminerede i tirsdags, da Gitte Seeberg brød med partiet. Forud var gået et par dramatiske uger, hvor partiet skiftede holdning til asylspørgsmålet, hvilket utvivlsomt har affødt, at mange veluddannede københavnere og århusianere er tabt for partiet for al tid. Partiet vil derfor næppe overleve det næste valg, medmindre Khader hurtigt giver plads til Anders Samuelsen som leder.

Smarte holdninger

Afgørende for sammenbruddet i Ny Alliance har været vendt i pressen. De fleste er enige om, at det skyldes dårlig ledelse og tidspres. Den primære grund til faldet skyldes imidlertid stifternes manglende værdimæssige afklaring. Man undervurderede ganske enkelt nødvendigheden af et fælles ideologisk værdisæt. Var man et postmoderne parti med smarte storbyholdninger, et parti for seriøse erhvervsfolk eller et moderne borgerligt parti med et klart værdiafsæt til globaliseringen, cohesionen og de liberale frihedsideer? Appellerede man til centrum-venstre (Seeberg) eller til centrum-højre(Khader) vælgere?

Hverken vælgerne, partiet eller lederne vidste det.

I stedet for at fokusere på det, som Khader var bedst til, nemlig værdipolitikken, koncentrerer partiet sig fejlagtigt om en liberalistisk skattepolitik, som ingen andre end Det Konservative Folkeparti og Anders Samuelsen kunne se relevansen af.

Befolkningen var imod og økonomerne fandt tankesættet uansvarligt i en situation, hvor dansk økonomi er i fare for at blive overophedet.

At partiet så samtidig i offentligheden blev identificeret med storbytosserne, forværrede blot indtrykket af et parti, som havde karakter af overflade og manglende seriøsitet. Og indtrykket af manglende seriøsitet var desværre i et vist omfang korrekt.

Motivationen

Jeg har således længe undret mig over, som gammel managementmand og censor i ledelse, at et parti med så mange (storbysmarte) erhvervsledere ikke er kommet i tanke om, at det har været comme il faut i moderne virksomheder siden 60'erne ( jf. Herzberg), at løn ikke er en motivationsfaktor, men en vedligeholdelsesfaktor. Øget løn til medarbejderne har således kun rationel virkning og på kort sigt på motivationen. Medarbejderne opfatter nemlig relativt hurtigt løntilskuddet som en selvfølgelighed. Skattelettelser kan derfor kun virke som motivationsfaktor temporært og vil kun føre til, at liberalistiske nationaløkonomer i en uendelighed må fordre flere skattelettelser for at vedligeholde motivationen. Og hvad værre er, jo højere lønninger, jo mindre indflydelse har løntilskud på motivationen.

Hvis man vil få medarbejderne til at arbejde mere, så er man derfor tvunget til at intervenere langt mere holistisk og omfattende i virksomhederne på Human Ressource felterne.

Ny Alliances og det Konservative Folkepartis skatteforslag er derfor som isoleret tænkt motivationsfaktor naivt - og ude af trit med erfaringerne fra moderne virksomheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her