Læsetid: 4 min.

Oppositionen: Kvalitetsreformen er en fuser

Små forbedringer, men langt fra en egentlig reform af det offentlige, lyder det fra oppositionen. S anklager regeringen for løftebrud, mens SF og R efterlyser langt mere vidtgående tiltag for at bremse bureaukratiet
Danskerne skal næppe forvente nye, flotte skoler inden for de kommende år, som regeringen har lagt op til med kvalitetsfonden, mener de radikales Margrethe Vestager

Danskerne skal næppe forvente nye, flotte skoler inden for de kommende år, som regeringen har lagt op til med kvalitetsfonden, mener de radikales Margrethe Vestager

Miriam Dalsgaard

5. februar 2008

"Vi ønsker at skabe det 21. århundredes velfærdsmodel."

Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han efter valget i november talte om den stort anlagte velfærdsreform.

I dag fremlægger regeringen sit forslag til finanslov, men meget tyder på, at borgerne må se langt efter en egentlig fornyelse af den offentlige sektor, når partierne i de kommende uger skal forhandle aftaler på plads.

Ifølge oppositionen er der blot tale om småjusteringer, som end ikke lever op til betegnelsen 'reform'.

"De forhandlinger, der er tilbage, ligner ikke det 21. århundredes velfærdsmodel. Men måske statsministeren selv har helt særlige briller på," siger den radikale formand, Margrethe Vestager.

Samme melding kommer fra både SF og den socialdemokratiske finansordfører, Morten Bødskov:

"Man må sige, at Foghs løfter om det 21. århundredes velfærdsmodel er en død sild nu. Det er helt klart, at projektet i første omgang handlede om at sikre regeringen en valgsejr, men efterfølgende har vi set, at de offentligt ansatte skulle holde igen (i forhold til lønninger, red.), og at kommunerne skal spare milliarder," siger Morten Bødskov.

S: Løftebrud

I sidste uge tog regeringen konsekvensen af, at reformen ifølge finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er druknet i valgløfter og velfærdsoverbud. VK har nu splittet reformen op i fire dele, hvoraf den klart største del - trepartsaftalen - allerede er forhandlet på plads.

Tilbage står nu blandt andet en velfærdspulje på ti mia. kr. og en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til forbedringer af offentlige bygninger. Begge dele skal forhandles parallelt med finansloven.

Men ifølge Margrethe Vestager skal danskerne næppe forvente nye, flotte skoler og markante forbedringer af sygehusene inden for de kommende år, som der var lagt op til med kvalitetsfonden.

"Hvis vi mangler murere og tømrere, sætter man ikke det store i gang. Det er meget uklart, hvordan den brølende højkonjunktur udvikler sig, og man kommer nok til at trække kvalitetsfonden i hårene," siger Vestager og tilføjer:

"Under valgkampen kunne alt ifølge regeringen lade sig gøre, men nu vil det være behændigt at have kvalitetsfonden at fire på."

Og ifølge Morten Bødskov tyder regeringens meldinger på, at der er lagt op til minimale tiltag, som ligger langt fra indtrykket af en omfattende reform.

"Der er tale om et alvorligt løftebrud, og det er ærgerligt, for der er behov for at diskutere, hvordan vi forbedrer kvaliteten af den offentlige service," siger han.

Også Margrethe Vestager er skuffet over udsigten til det, der i bedste fald tegner til små forbedringer for alle.

"Der er lagt op til forskellige variationer over afskaffelse af lukkedage og mad i daginstitutioner. Men det egentlig store spørgsmål handler om styringen af den offentlige sektor," påpeger hun.

Papirvælde

Ved siden af velfærdspulje og kvalitetsfond har VK et særskilt punkt: afbureaukratisering. Men de foreløbige forslag fra VK går i den gale retning, mener oppositionen.

"Regeringen har konkret lagt op til mere papirarbejde og mere styring. Ministrene er glade for at tale om mindre bureaukrati, men der skal langt hårdere metoder til, hvis vi skal gøre de ansatte fri af papirvældet," siger Margrethe Vestager, som erklærer sig tilfreds med, at man nu lægger op til at forhandle afbureaukratiseringen separat.

Selverkendelse

Ifølge SF's finansordfører, Ole Sohn, er den ændrede kurs om reformen udtryk for selverkendelse i regeringen.

"Man har indset, at det er begrænset, hvor længe man kan foregøgle sig selv og borgerne, at det her er århundredets reform af den offentlige sektor, når indholdet ikke svarer dertil," siger han og understreger, at langt størstedelen af regeringens nye tiltag er nye krav om kontrol og administration.

"Og det kan man ikke kalde en reform. Det er tiltag, som regeringen kan indføre, uden at det kræver lovændringer," siger Ole Sohn og peger på, at SF ikke stemmer for en reform, der øger bureaukratiet i den offentlige sektor.

Svært at indfri løfter

Også eksperterne peger på, at det bliver meget svært at leve op til løftet om mindre bureaukrati.

"Kigger man i det oprindelige udspil til kvalitetsreformen, så var der jo 1.700 forskellige steder, hvor man skal måle endnu mere, end vi måler i dag. Fint, set ud fra brugerens gennemskuelighed, men det er samtidig en dokumentation af, at så skal der laves endnu mere bureaukratisk registrering," siger Johannes Andersen, der er lektor på Aalborg Universitet.

Professor Tage Søndergård Kristensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er enig:

"Hvis du spørger hjemmehjælperne, der er frontpersonalet, er det bestemt ikke nogen god udvikling, der har været. Tværtimod kommer der flere kontoransatte i forhold til de, der er ude i marken. Og det gør livet for dem, der er ude i marken endnu mere surt," siger han.

Tage Søndergård Kristensen mener, at kvalitetsreformen "næsten med nødvendighed" må kuldsejle.

"Punkt ét fordi regeringen ikke har haft fokus på kerneproblemerne i de offentligt ansattes arbejdsmiljø. Punkt to fordi de er gået langt uden om den varme grød vedrørende, hvad kvalitet egentlig er, og de har ikke lokaliseret de områder i den offentlige sektor, hvor der virkelig er problemer. Punkt tre fordi de - for at vinde en taktisk fordel - har afsporet hele reformen, så det er blevet til en lønkonflikt."

Det var nemlig en kæmpe fejl at gøre kvalitetsreformen til et spørgsmål om løn, som det ifølge Tage Søndergård Kristensen skete med trepartsforhandlingerne. Han kalder det "et selvmål" fra regeringens side.

"I det øjeblik man får skabt en forventning om mere løn, så bliver det et kæmpe negativt fænomen, hvis man ikke får den løn, man havde troet, man skulle have," forklarer Tage Søndergård Kristensen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, men over for Ugebrevet A4 afviser Inger Støjberg, at kvalitetsreformen bliver en fuser.

"Det er alt for tidligt at sætte en etiket på kvalitetsreformen. På trods af oppositionens udmeldinger håber jeg sandelig, at den går til forhandlingerne med åbent sind, så vi kan få det brede forlig, vi ønsker," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allerede den præmis, at målinger gør det lettere at gennemskue for "forbrugeren" er jo helt gal! Tværtimod er der alt for mange parametre at forholde sig til, når man skal vurdere, hvad man skal vælge.
Nej, der er kun den vej, den gode gamle, der hedder "et tilbud, som man så må klage over, hvis det ikke er godt nok".

Nu læser man ovenikøbet at Lars Løkke vil spare på Finansloven, det betyder jo så nedskæringer og fyringer. Man må så konkludere at Socialdemokraterne havde ret, der var ikke både råd til skattelettelser og velfærd. Men squ højst besynderligt at regeringen kan slippe fra at lyve så stærkt. Man føler sig hensat til 1984, der hvor Big Brother siger at chokolade rationen er sat op, men hvor de i virkelig har sat den ned. Men alle glæder sig.

Det barske virkelighed er jo imidlertid nok, at regeringen arbejder ihærdigt på at ødelægge den offentlige sektor, men bare ikke tør stå ved det.

En meget mærkelig ting however er at man skal spare på politiet, det var dog en af de få ting, jeg ville forvente at en regering, hvor De Konservative er med i, ville fungere.

Det lader ikke lige til, at være stedet, hvor man bør spare. Men det er så bare min mening.

Hele "setup'et" i Fogh såkaldte kvalitetsreform har udstrålet manglende seriøsitet og manglende velvilje fra starten af.

Præmissen har været at vi skal have mere kvalitet i den offentlige sektor uden at det koster mere. Bag dette ligger selvfølgelig Fogh's grundlæggende mistillid til den offentlige sektor og til offentligt ansatte: "Bare man strammer tommelskruerne, indfører benchmarking og øger overvågningen, så skal de nok løbe lidt hurtigere!"

Foghs og Løkkes mistillid til de offentligt ansatte har allerede resultetet i papirvælde, burokrati og overvågning, som ikke er set værre siden stasis tid i DDR. Hvis man dertil ligger tåbelighederne i den såkaldte kvalitetsreform, så overgår stasi formodentlig.

Fogh har ikke fattet en skid af at et af de største problemer í den offentlige sektor er stort sygefravær pga stress. Fogh har ikke fattet at en kvalitetsreform ikke bliver uburokratisk bare fordi man kalder den for uburokratisk eller at en kommunalreform ikke bliver decentral bare fordi man klader den decentral. Fogh vælger at ignorere, at der sidder kompetente ledere og politikere (mange af dem er ægte liberale) rundt om i kommunerne, som allerede et utal af gange har kigget på rationaliseringsmuligheder, benchmarking, kvalitetsledelse, swat analyser og hvad der eller findes af BS-modeord. Der er ikke flere gevinster at finde den vej rundt, og det fatter minimalstatstænkeren bare ikke!