Note
Læsetid: 1 min.

Politikere vil bevare biblioteket i Fiolstræde

Indland
18. februar 2008

SF og Radikale vil begge have stoppet planerne om at bruge biblioteket i Fiolstræde til specialepladser og administrative formål, skriver Universitetsavisen ved Københavns Universitet. Blandt andre de radikales Marianne Jelved og SF's Pernille Frahm er gået ind i debatten om den smukke bygnings fremtid: "Vi står her med en arkitektonisk perle i byens centrum, som er bygget til et bestemt formål: Bibliotek! Det ville være synd og skam at afskære adgangen til den særlig stemning som et sådan rum tilbyder. Jeg mener ikke generelt, man skal forhindre, at fredede bygninger får ny anvendelse, men der opstår et problem, når man vælger at redefinere en bygning, der har så speciel karakter som biblioteket i Fiolstræde, og oven i købet afskærer offentligheden for adgang til den," siger Pernille Frahm SF, der ifølge Universitetsavisen allerede har spurgt kulturminister Brian Mikkelsen (K), hvad han vil gøre for at sikre at Johan Daniel Herholdts bibliotek fra 1856, som anses for et af verdens mest bevaringsværdige biblioteker, forbliver bibliotek og ikke omdannes til administrative formål eller lignende. ville

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her