Læsetid: 3 min.

Professor dømt for kritk af Atatürk

Det koster en akademiker 15 måneders betinget fængsel at stille spørgsmål ved den tyrkiske landsfaders arv. Heller ikke på universiteterne er ytringsfriheden sikret i Tyrkiet
Professor Atilla Yayla er netop blevet idømt 15 måneders betinget fængsel for i 2006 at have sat spørgsmålstegn ved den måde den tyrkiske landsfader Atatürks arv bliver forvaltet på

Professor Atilla Yayla er netop blevet idømt 15 måneders betinget fængsel for i 2006 at have sat spørgsmålstegn ved den måde den tyrkiske landsfader Atatürks arv bliver forvaltet på

4. februar 2008

ISTANBUL - Det går bare ikke at kritisere Atatürk i Tyrkiet. Professor Atilla Yayla er netop blevet idømt 15 måneders betinget fængsel for i 2006 at have sat spørgsmålstegn ved den måde den tyrkiske landsfaders arv bliver forvaltet på.

Det var under en konference i Izmir, at Atilla Yayla kritiserede synet på Atatürks regeringsperiode i 1930'erne og pegede på, at den efter hans mening ikke var så entydigt progressiv, som den er blevet gjort til i den tyrkiske historieskrivning. Blandt andet var han kritisk over for Atatürk-regeringens manglende respekt for ytringsfrihed og ejendomsret, og så kritiserede han dens manglende tilregnelighed.

Selv siger han, at det ikke var en kritik af Atatürk som sådan, men blot satte han spørgsmålstegn ved hans ideologi og konkrete planer.

Domstolen i Izmir mente noget andet og dømte ham for fornærmelser mod nationens grundlægger, og selv om dommen er appelleret, er der allerede sket skade i den forstand, at professoren er blevet udråbt som en slags forræder i tyrkiske medier.

"Efter dette bør jeg måske tale om fugle og træer, men ikke om politiske ideologier og friheder i Tyrkiet, eller om menneskerettigheder," siger han i en kommentar til dommen.

"Det er meget trist, at vi i Tyrkiet ikke har akademisk frihed eller ytringsfrihed. Hvis dommen bliver stadfæstet, vil det betyde, at jeg virkelig kommer under overvågning. For min undervisning på universitetet vil det betyde, at jeg må være meget forsigtig med, hvad jeg siger i timerne, fordi studerende kan udspionere mig og optage, hvad jeg siger, så de kan klage over mig til universitetet. Det vil gøre mit liv elendigt og meget mere svært," siger han til EducationGuardian.co.uk fra University of Buckingham i Storbritannien, hvor han for tiden underviser indtil sommerferien.

Ingen nedrakning

Der er flere paragraffer i den tyrkiske straffelov, der på grund af deres vage formuleringer kan bruges til at indskrænke ytringsfriheden i landet. Mest berygtet er paragraf 301, der også er blevet brugt mod journalister og forfattere som Orhan Pamuk og Elif Shafak.

"Der står i paragraf 301, at man ikke må 'rakke ned på' tyrkiskhed, men der står senere i samme paragraf, at det ikke er en forbrydelse at kritisere. Det er svært at finde skillelinjen mellem nedrakning og kritik, og derfor har der været debat om 301. Efter min mening skal den ændres, så der ikke længere er plads til subjektive fortolkninger," siger kommentator ved dagbladet Radikal Haluk Sahin, og tilføjer, at det ikke blot er Atatürk og tyrkiskheden, der er følsomme emner for tyrkiske akademikere med flere.

Også republikken, retssystemet, præsidenten og sikkerhedsstyrkerne må man ikke rakke ned på. Den tyrkiske regering har lovet at tage et opgør med de vage formuleringer i straffeloven, men foreløbig har debatten varet i mere end to år, uden at der er fremlagt et konkret forslag, og desuden er det kun paragraf 301, der er på dagsordenen. De andre problematiske paragraffer vil fortsat kunne afbryde den frie meningsudveksling.

Statsstyring

Et andet problem for den frie forskning og meningsdannelse på universiteterne er det statslige universitetsråd YÖK, der står for udnævnelse af rektorer på statslige universiteter. Organet blev opfundet af generalerne, der stod bag militærkuppet i 1980 og frem til i dag har rådet forvaltet sit mandat i forhold overensstemmelse med militærets konservative syn på både stat og Atatürk.

Det afspejles i ansættelserne på landets rektorpladser, hvor rektorerne på de offentlige universiteter er enige om, at den kommende lempelse af Tyrkiets tørklædeforbud er en skidt ide. Forslaget, der ventes vedtaget i denne uge, vil give kvinder med hovedtørklæde adgang til at læse på universiteterne. Det kan de ikke i dag, fordi kupgeneralerne dengang og Tyrkiets gamle garde i dag frygter, at det vil føre til en islamisk magtovertagelse i Tyrkiet, og dermed enden på republikken, som Atatürk designede den.

Den form for forsøg på politisk sindelagskontrol gjorde sig også gældende i Attila Yaylas tilfælde.

Hans arbejdsplads, Gazi Universitet, der blev grundlagt af Atatürk selv i republikkens første år, bryster sig ganske vist af, at "byde alle meninger velkomne", men læreanstalten tilbyder også en "undervisning, der er Atatürk værdig", som det hedder i informationsmateriale fra universitetet.

Måske af den grund mente rektor ikke, at der var plads til Attilla Yaylas syn på Atatürk og statsideologien kemalismen, og han fyrede derfor professoren, da sagen kom frem i 2006.

Attila Yayla blev dog genansat et par måneder senere, og professoren regner med at vende tilbage til universitetet i Ankara, når hans ophold i Storbritannien slutter.

Hvis appeldommen også går professoren imod, vil han appellere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu