Læsetid 3 min.

Regeringen vil gøre vejen til en teknisk uddannelse kortere for at mindske frafald

Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser. Men bestræbelserne på at få folk hurtigt gennem uddannelsessystemet skaber en ny underklasse, advarer forfatter
Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser
16. februar 2008

I foråret 2006 oprettede VK-regeringen 23 nye korte to-årige fagspecifikke uddannelser på erhvervsskolerne. De korte forløb var et forsøg på at få flere elever på landets tekniske skoler til at gennemføre deres uddannelse.

Nu lukker undervisningsminister Bertel Haarder (V) 11 af dem.

"De nedlagte uddannelser blev ikke en succes. Der meldte sig for få elever, og uddannelserne er så blevet erstattet af andre tilbud," siger Bertel Haarder.

Undervisningsministerens nye bud på at få udstedt flere eksamensbeviser til de faglærte er 30 nye trindelte uddannelser.

Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Men som det er i dag, får kun 51 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne deres eksamensbevis. På de gymnasielle uddannelser genemfører otte ud af 10.

Med de nye trindelte erhvervsuddannelser håber Bertel Haarder at kunne mindske frafaldet og give flere overkommelige uddannelsestilbud til bogligt svage unge:

"En automekaniker kan hoppe af på et tidligt trin, så kan han måske kun skifte hjul på et værksted - hvis han vil videre, må man tilbage til skolen," siger Bertel Haarder og understreger vigtigheden af at så mange som muligt får en uddannelse.

"Jeg er glad for trindeling, der gør uddannelserne mere indbydende for de skoletrætte og uddannelsessvage. Eleverne må ikke blive skræmt væk af tunge indledende teoretiske forløb," siger Bertel Haarder og fremhæver mesterlære, erhvervsgrunduddannelsen og produktionsskolerne.

Atomiseret uddannelse

Men efter kun to år kasserer regeringen 11 uddannelser for erhvervsskolernes svage elever. Nu trindeles uddannelserne så i overkommelige bidder. Men regeringens fokus på at få folk hurtigt gennem uddannelsessystemet skaber en ny underklasse, advarer formand i Dansk Teknisk Lærerforbund, Jan Hjort, er det nye forslag mere af samme skuffe fra regeringen, der risikerer et eklatant selvmål, da de mange indgange og afkortede uddannelser skaber langsigtede problemer.

"Jo kortere uddannelse man har, des mere sårbar er man over for skiftende konjunkturer, da ens fundament er mindre," siger Jan Hjort, der forklarer, at erfaringerne med mesterlære faktisk ikke viste sig at være et tilbud til de bogligt svage.

Samtidig påpeger han en stor fare i alt for atomiserede uddannelser med få elever.

"Vi har et begrænset elevgrundlag til alle de indgange. Regeringen er under pres for sin egen 95 procents målsætning. Det er påskuddet for trindeling. Men hvis man virkelig vil reducere frafaldet, så kræver det først og fremmest stabile elevmiljøer med klasseundervisning og opprioritering af de almene fag, og ikke moduler som vi har nu," siger Jan Hjort.

Men Bertel Haarder ønsker kun at tvinge eleverne til at tage de strengt nødvendige almene fag. De boglige fag må nemlig aldrig blive en "unødig blokering":

"Det almene skal tilpasses den enkelte. Ingen skal afskæres, men der er heller ingen, der skal blokeres. Det er den måde, vi får flest igennem."

Men med et trinbræt efter to år er det for attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, mener formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Jonathan Simmel.

"Bertel Haarder tegner et alt for rosenrødt billede," siger han og forklarer, at det er for fristende at tage en kort uddannelse.

"Hvis eleverne allerede som 18-årige står med en kompetencegivende uddannelse, hvor de tjener 170 kroner i timen, så er det svært at forestille sig, at de ikke hurtigt ryger ud på arbejdsmarkedet - og ud fra vores tal om efteruddannelse kan vi se, at det ikke er særlig mange, der så efteruddanner sig," siger han.

Jonathan Simmel har også svært ved at forestille sig, at de kortuddannede på længere sigt får det samme i løn som deres færdiguddannede faglærte kollegaer:

"Deres muligheder for job er meget begrænsede, det er dyrt at omskole sig, og når man først er vænnet til en god timeløn, er det svært at gå på SU igen for lige at tage de sidste to år. Faktum er, at vi står med mange unge mennesker, der kommer direkte fra folkeskolen," siger han.

Lars Olsen er forfatter til bogen Den nye ulighed, der bl.a. omhandler uddannelsessystemets ulighed. Han mener, at billedet af, at de faglærte bare er nogle, der er dygtige med deres hænder, er forældet. Derfor er der en risiko for, at de nye korte uddannelser vil skabe en ny gruppe specialarbejdere, der vil stå som tabere i vidensamfundet.

"Hvis du går tættere på den moderne produktionsproces, så er det en faglært, der skal fremstille og reparere avancerede maskiner og robotter. Det kræver meget mere af erhvervsuddannelserne i dag, da eleverne eksempelvis skal lære at læse besværlige manualer om computerprogrammering," siger Lars Olsen.

Refleks side 4-5

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Som nogen af jer måske ved har jeg været lærer i dansk, engelsk mv. på en erhvervsskole tæt ved den by hvor jeg bor. Og jeg undrer mig til stadighed over at visse politikere åbenbart stadig tror, at f.eks. automekanikere (som jeg underviste i både dansk og engelsk) bliver uddannet som de gjorde i 1950erne. Især det at en undervisnings-minister ikke synes at vide dette, er altså en (mindre) skandale.

Nogen må have glemt at give Bertel Haarder memoet om at 'fremtidens automekaniker' uddannelse ikke er som den var for f.eks. 15 eller 30 år siden. Fremtidens automekaniker-uddannelse er uddannelse til både at reparere biler, skifte dæk,olie mv. og til at være det der kaldes en ½ kunderådgiver, dvs. give kunden gode råd om bilkøb, vedligehold mv. af bilen. (og en masse andre ting).

Da jeg de her automekanikere til dansk f.eks. gjorde jeg det at jeg simpelhen fandt nogen udsendelser i tv (og somme tider også i radioen)
og nogle artikler i aviserne, især Politikens bil-tillæg var ret godt. Og så tog vi en snak om genre, osv. - ligesom jeg forsøgte at få dem til at fortælle mig noget om fagudtryk. Og skrev og sagde til dem, at de kunne spørge deres faglærere. Ja, en gruppe belv endda så optændt og ville vide mere, så de gik hen til Toyta, og interviewede en person fra Toyatas salgsudstilling.

Derfor nytter det altså ikke at have f.eks. en 2-årig uddannelse, hvor alt er modulopdelt, hvor du efter 2 år måske kun har lært at skifte dæk og så lidt til.
Men det er klart at VK-regeringen elsker alt amerikansk, fordi det jo netop er sådan, USA's erhvervsskoler er opbygget. Først lærer du lidt, så lærer du lidt mere, og ind imellem er du på skole for at lære noget mere. Og så efter 10 år er du måske kvalificeret til det som danske studerende på erhvers-skolerne lærer på skolerne i løbet de 4 år, en erhvervs--uddannelse typisk tager.

Og mht. til at skifte hjul på et værksted så ved jeg fra samtaler med autofaglærere, at det bliver mere og mere almindeligt, at elever skal kunne bruge computere for at få adgang til at skifte f.eks. en Audi's hjul. Dette sker over internettet, og så indtaster man en kode? - og så løsner bremse-klodserne sig på bilen. Først derefter kan hjulene på bilen skiftes.

Jeg er båd enig og uenig med Lars Olsen:

Mange af eleverne på erhvervsskolerne er overraskende gode med deres hænder og også overraskende gode til at tænke kreativt og innotvativt. De er bare ikke så bogligt anlagte, så det var derfor, jeg tilrettelagde under-visningen som jeg gjorde, på tværs af faggrænser og så de kunne se, at deres vidne og deres fag kunne bruges til noget i f.eks. dansk eller engelsk.

F.eks. underviste jeg også frisører på grundforløbet i dansk, hvor jeg ved at en kollega (som også underviste i dansk) talte med eleverne om rygter mv.
Og vi talte også om, hvad man kunne gøre i forskellige konkrete situationer ud fra oplever frisører havde haft på den hjemmeside som hedder 'www.haderkunder.dk' - det fik vi meget sjov ud af.

Og samtidig lærte de faktisk (uden at de rigtig vidste det) at analysere en hjemmeside, at analysere noget sprogbrug, og at sige deres mening samt begrunde deres mening overfor mig. Og mht. det mere almene som f.eks. analyse af noveller mv. fandt jeg nogle noveller der sagde dem noget. Dvs. mest realistiske noveller og sådan noget. Og så lavede jeg spørgsmål der startede i det konkrete og gik til det abstrakte - og som nogle gange, når jeg hjalp dem, fik dem til at indse, at der var nogen ting, der hang sammen. (det der med et fint ord hedder 'evnen til at reflektere') - også selvom man egentlig ikke lige skulle tro det.

Jeg ville gerne have brugt Krøniken også som undervisnings-middel, især den del, hvor Henrik er på Teknisk Skole i Ringsted og bliver smidt ud, så de kunne se, hvor meget tiderne har ændret sig. Det kunne ike lade sig gøre - af forskellige årsager.

Og hvorfor gjorde jeg nu det:

Dels fordi det var en måde at få de studerende (eleverne) til at interesse sig for et fag, som de måske ellers er ved at give op overfor, dels fordi jeg at selvstændighed og reflektion er noget, der efterspørges på det arbejds-marked som de her faglærte (som de jo bliver) engang skal ud på.

Lars Olsen har ret i at faglærte i dag, især folk der arbejder indenfor tømrerfaget og som pladesmede mv. skal læse komplicerede manualer, og måske også ligefrem selv lave manualer til f.eks. et varmtvandsanlæg. Og netop derfor er de almene fag vigtigere end nogensinde, da de sikrer, at de studerende på erhvervsskolerne får en kvalificeret faglært viden, ikke bare om deres faglige område, men også om hvordan man f.eks. skriver en manual så alle kan forstå hvordan man betjener et varmtvands-anlæg f.eks.

/Karsten

Brugerbillede for Anonym

Det forekommer mig, at frafald på erhvervsuddannelserne blev spået allerede i undervisningsminister Ole Vig Jensens (R) tid, fordi der blev indlagt en periode med stillesiddende teori og - naturligvis - engelsk, engelsk og atter engelsk; protesterne blev ikke hørt - de ikke-boglige skal åbenbart "lære det". En bestseller i USA fra samme periode hed i øvrigt, karakterisk nok "The Closing of the American Mind", om det umulige amerikanske uddannelsessystem. Igen: Det er ikke det, der virker, men det, der lyder godt, der tæller. Ordenes magt er, dog forhåbentlig kun i denne kortvarige post-Berlinmur tidsepoke, åbenbart stærkere end virkeligheden.

Brugerbillede for Anonym

Nu er der altså ikke nået galt med teori...

Min erfaring er at unge mennesker, studerende, på erhvervsskolerne, altså godt kan lære teori, hvis de først har haft teorien i hænderne, dvs. at man som almenlærer tager udgangspunkt i den virkelighed hvor de studerende befinder sig, og ikke i den virkelighed, hvor læreren gerne så, at de befandt sig.

Og engelsk kan faktisk være ganske nyttigt at kunne - i hvert fald er der ret mange manualer indenfor alting der kun er på engelsk - når vi taler om f.eks. automekanikere...