Læsetid: 3 min.

Regeringen vil gøre vejen til en teknisk uddannelse kortere for at mindske frafald

Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser. Men bestræbelserne på at få folk hurtigt gennem uddannelsessystemet skaber en ny underklasse, advarer forfatter
Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser
16. februar 2008

I foråret 2006 oprettede VK-regeringen 23 nye korte to-årige fagspecifikke uddannelser på erhvervsskolerne. De korte forløb var et forsøg på at få flere elever på landets tekniske skoler til at gennemføre deres uddannelse.

Nu lukker undervisningsminister Bertel Haarder (V) 11 af dem.

"De nedlagte uddannelser blev ikke en succes. Der meldte sig for få elever, og uddannelserne er så blevet erstattet af andre tilbud," siger Bertel Haarder.

Undervisningsministerens nye bud på at få udstedt flere eksamensbeviser til de faglærte er 30 nye trindelte uddannelser.

Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Men som det er i dag, får kun 51 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne deres eksamensbevis. På de gymnasielle uddannelser genemfører otte ud af 10.

Med de nye trindelte erhvervsuddannelser håber Bertel Haarder at kunne mindske frafaldet og give flere overkommelige uddannelsestilbud til bogligt svage unge:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som nogen af jer måske ved har jeg været lærer i dansk, engelsk mv. på en erhvervsskole tæt ved den by hvor jeg bor. Og jeg undrer mig til stadighed over at visse politikere åbenbart stadig tror, at f.eks. automekanikere (som jeg underviste i både dansk og engelsk) bliver uddannet som de gjorde i 1950erne. Især det at en undervisnings-minister ikke synes at vide dette, er altså en (mindre) skandale.

Nogen må have glemt at give Bertel Haarder memoet om at 'fremtidens automekaniker' uddannelse ikke er som den var for f.eks. 15 eller 30 år siden. Fremtidens automekaniker-uddannelse er uddannelse til både at reparere biler, skifte dæk,olie mv. og til at være det der kaldes en ½ kunderådgiver, dvs. give kunden gode råd om bilkøb, vedligehold mv. af bilen. (og en masse andre ting).

Da jeg de her automekanikere til dansk f.eks. gjorde jeg det at jeg simpelhen fandt nogen udsendelser i tv (og somme tider også i radioen)
og nogle artikler i aviserne, især Politikens bil-tillæg var ret godt. Og så tog vi en snak om genre, osv. - ligesom jeg forsøgte at få dem til at fortælle mig noget om fagudtryk. Og skrev og sagde til dem, at de kunne spørge deres faglærere. Ja, en gruppe belv endda så optændt og ville vide mere, så de gik hen til Toyta, og interviewede en person fra Toyatas salgsudstilling.

Derfor nytter det altså ikke at have f.eks. en 2-årig uddannelse, hvor alt er modulopdelt, hvor du efter 2 år måske kun har lært at skifte dæk og så lidt til.
Men det er klart at VK-regeringen elsker alt amerikansk, fordi det jo netop er sådan, USA's erhvervsskoler er opbygget. Først lærer du lidt, så lærer du lidt mere, og ind imellem er du på skole for at lære noget mere. Og så efter 10 år er du måske kvalificeret til det som danske studerende på erhvers-skolerne lærer på skolerne i løbet de 4 år, en erhvervs--uddannelse typisk tager.

Og mht. til at skifte hjul på et værksted så ved jeg fra samtaler med autofaglærere, at det bliver mere og mere almindeligt, at elever skal kunne bruge computere for at få adgang til at skifte f.eks. en Audi's hjul. Dette sker over internettet, og så indtaster man en kode? - og så løsner bremse-klodserne sig på bilen. Først derefter kan hjulene på bilen skiftes.

Jeg er båd enig og uenig med Lars Olsen:

Mange af eleverne på erhvervsskolerne er overraskende gode med deres hænder og også overraskende gode til at tænke kreativt og innotvativt. De er bare ikke så bogligt anlagte, så det var derfor, jeg tilrettelagde under-visningen som jeg gjorde, på tværs af faggrænser og så de kunne se, at deres vidne og deres fag kunne bruges til noget i f.eks. dansk eller engelsk.

F.eks. underviste jeg også frisører på grundforløbet i dansk, hvor jeg ved at en kollega (som også underviste i dansk) talte med eleverne om rygter mv.
Og vi talte også om, hvad man kunne gøre i forskellige konkrete situationer ud fra oplever frisører havde haft på den hjemmeside som hedder 'www.haderkunder.dk' - det fik vi meget sjov ud af.

Og samtidig lærte de faktisk (uden at de rigtig vidste det) at analysere en hjemmeside, at analysere noget sprogbrug, og at sige deres mening samt begrunde deres mening overfor mig. Og mht. det mere almene som f.eks. analyse af noveller mv. fandt jeg nogle noveller der sagde dem noget. Dvs. mest realistiske noveller og sådan noget. Og så lavede jeg spørgsmål der startede i det konkrete og gik til det abstrakte - og som nogle gange, når jeg hjalp dem, fik dem til at indse, at der var nogen ting, der hang sammen. (det der med et fint ord hedder 'evnen til at reflektere') - også selvom man egentlig ikke lige skulle tro det.

Jeg ville gerne have brugt Krøniken også som undervisnings-middel, især den del, hvor Henrik er på Teknisk Skole i Ringsted og bliver smidt ud, så de kunne se, hvor meget tiderne har ændret sig. Det kunne ike lade sig gøre - af forskellige årsager.

Og hvorfor gjorde jeg nu det:

Dels fordi det var en måde at få de studerende (eleverne) til at interesse sig for et fag, som de måske ellers er ved at give op overfor, dels fordi jeg at selvstændighed og reflektion er noget, der efterspørges på det arbejds-marked som de her faglærte (som de jo bliver) engang skal ud på.

Lars Olsen har ret i at faglærte i dag, især folk der arbejder indenfor tømrerfaget og som pladesmede mv. skal læse komplicerede manualer, og måske også ligefrem selv lave manualer til f.eks. et varmtvandsanlæg. Og netop derfor er de almene fag vigtigere end nogensinde, da de sikrer, at de studerende på erhvervsskolerne får en kvalificeret faglært viden, ikke bare om deres faglige område, men også om hvordan man f.eks. skriver en manual så alle kan forstå hvordan man betjener et varmtvands-anlæg f.eks.

/Karsten

Det forekommer mig, at frafald på erhvervsuddannelserne blev spået allerede i undervisningsminister Ole Vig Jensens (R) tid, fordi der blev indlagt en periode med stillesiddende teori og - naturligvis - engelsk, engelsk og atter engelsk; protesterne blev ikke hørt - de ikke-boglige skal åbenbart "lære det". En bestseller i USA fra samme periode hed i øvrigt, karakterisk nok "The Closing of the American Mind", om det umulige amerikanske uddannelsessystem. Igen: Det er ikke det, der virker, men det, der lyder godt, der tæller. Ordenes magt er, dog forhåbentlig kun i denne kortvarige post-Berlinmur tidsepoke, åbenbart stærkere end virkeligheden.

Nu er der altså ikke nået galt med teori...

Min erfaring er at unge mennesker, studerende, på erhvervsskolerne, altså godt kan lære teori, hvis de først har haft teorien i hænderne, dvs. at man som almenlærer tager udgangspunkt i den virkelighed hvor de studerende befinder sig, og ikke i den virkelighed, hvor læreren gerne så, at de befandt sig.

Og engelsk kan faktisk være ganske nyttigt at kunne - i hvert fald er der ret mange manualer indenfor alting der kun er på engelsk - når vi taler om f.eks. automekanikere...