Er det tilladt journalister at købe ulovligt fyrværkeri for at vise, hvor nemt det er at få fat på? Er det tillladt journalister at købe en pistol? At købe hash? At tage en kniv med ud i gaten i en lufthavn for at demonstrere brister i sikkerhedskontrollen?
Rigsadvokaten har netop besluttet at "samtlige sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde" skal forelægges rigsadvokaturen. Hensigten er at "sikre en ensartet tiltalepraksis", understreger rigsasdvokaten i sit nyhedsbrev fra januar 2008.
Udgangspunktet for den ny ordning er den bøde på 3.000 kr., som en journalist fra Urban fik i både byretten og landsretten efter at have svøbt en grillkniv ind i en avis og smuglet den ud til gaten i Københavns Lufthavn. Sagen kom undtagelsesvis for Højesteret, der i december 2007 skulle afveje to modstridende hensyn: På den ene side var journalistens hensigt i offentlighedens interesse at demonstrere brister i sikkerhedskontrollen, på den anden side overtrådte journalisten derved våbenlovgivningen.
Et flertal af højesteretsdommerne fandt det rigtigt, at straffen - en bøde på 3.000 kr. - skulle bortfalde, mens et mindretal mente, at knivsmugleriet skulle være helt straffrit.
Kagekast stadig ulovligt
Højesterets dom har fået rigsadvokaturen til at udarbejde en samling af de senere års domme og kendelser, der har handlet om journalisters lovovertrædelser i forbindelse med udøvelse af deres arbejde.
Desuden har anklagemyndighedens øverste ledelse generelt drøftet strafansvar hos journalister, og som følge heraf har rigsadvokaten nu besluttet, at alle sager om journalisters lovovertrædelser i forbindelse med udøvelse af deres arbejde skal forelægges rigsadvokaten.
Konsekvensen bliver, forudser pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole, at det bliver lettere for journalister at overtræde særlove i forbindelse med research.
"Sager, der i indhold ligner den med grillkniven, vil for fremtiden slet ikke blive retsforfulgt," vurderer Jørgensen, der har gennemgået domssamlingen for Information.
"Sager, hvor journalister idømmes bøder for f.eks. at have overtrådt fyrværkeriloven, er vi færdige med. Det er sådan en traditionel historie, der laves en gang om året før nytår for at vise, hvor nemt alle og enhver kan købe ulovligt fyrværkeri. Den slags sager skal retssystemet ikke længere spilde deres tid med," mener Jørgensen.
Det betyder ikke, at journalister fremover er straffri.
"Hvis journalister begår dokumentfalsk, f.eks. ved at ændre navn i et kørekort, en dåbsattest eller besøge arrestanter under falsk foregivende af at være en bekendt, kan stadig retsforfølges. Det samme kan opfordringer til, som der også har været et eksempel på, at smide kager i hovedet på ekspedienter i bagerbutikker. I den slags sager vil journalister fortsat kunne blive dømt," siger Jørgensen.
Rigsadvokatens domssamling kan ses på: www.rigsadvokaten.dk
