I dag skal der for første gang forhandles om flere penge til social- og sundhedsassistenterne (sosu'erne). Efter en lang optakt mødes fagbevægelsens topforhandlere fra forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), der blandt andet repræsenterer pædagoger, sosu'er og folkeskolelærere, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) nemlig til overenskomsts-forhandlinger, hvor lønspørgsmålet er på dagsordenen.
Mødet er kulminationen på et forløb, der begyndte sidste sommer, hvor utilfredse sosu'er fra Haderslev demonstrerede for højere løn.
Demonstrationerne bredte sig hurtigt til hele landet og fik først Dansk Folkeparti og SF - og senere Socialdemokraterne - på banen med krav om, at politikerne skulle øremærke fem milliarder kroner til de lavtlønnede, offentligt ansatte.
Det fik særligt FOA-formand Dennis Kristensen til at vejre morgenluft og spille ud med massive lønkrav for sine medlemmer.
Kort før jul sagde Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne så ja til finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) forslag om, at kommuner og regioner i 2008 kunne fremskrive lønningerne med fire procent i stedet for 3,2, mens der på det statslige område også blev sat ekstra penge af.
I alt gav det ekstra 5,1 milliarder kroner over tre år - og så kunne S og DF hævde, at de havde fået deres krav opfyldt.
Ro på Borgen
Aftalen blev mødt med hård kritik fra fagbevægelsen, fordi der ikke var blevet sat ekstra penge af, men blot fremrykket en række lønstigninger.
Men med den politiske aftale var der skabt ro på Christiansborg, og parterne kunne starte det nye år med at forhandle nye overenskomster uden politisk indblanding.
Siden nytår er der da også blevet indgået en lang række delforlig om de såkaldte bløde pakker.
Det er blandt andet blevet til seks ugers øremærket barsel til fædre, mere kompetenceudvikling, bedre sikring af tillidsrepræsentanter og flere seniordage. Mange af disse delforlig finansieres af sidste års trepartsaftale.
Samtidig har regeringen arbejdet hårdt for at skabe en ny krisebevidsthed. Som når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårs-tale opfordrer til mådehold i overenskomstforhandlingerne. I modsætning til før valget er regeringen nemlig begyndt at tage advarsler fra vismænd og Nationalbanken om risiko for overophedning alvorligt.
Dæmpede krav
De nye politiske toner har tilsyneladende sat deres spor blandt lønmodtagerne.
Således viste en undersøgelse fra Ugebrevet A4 i mandags, at sosu'erne i dag kun kræver godt 5.000 kroner ekstra i månedsløn over tre år, mens de i november krævede næsten 7.500 mere - altså et fald på en tredjedel.
Imens forsøger FOA at fastholde budskabet om, at kvindefag i den offentlige sektor halter alvorligt bagefter med lønnen. Det sker blandt andet via massive annoncekampagner i dagbladene.
Kampen om den offentlige dagsorden er helt afgørende, hvis strejkevåbnet skal have effekt.
God forretning
I modsætning til på det private arbejdsmarked rammes arbejdsgiverne nemlig ikke på deres levebrød, når medarbejderne strejker. Tvært-imod er det en rigtig god forretning for stat, regioner og kommuner med en rask lille konflikt, for så slipper de for at betale løn, som i stedet bliver finansieret af fagforeningernes strejkekasser.
Derfor handler det om at skabe en bred sympati for, at sosu'ernes lønninger er for lave, mens borgerne under en konflikt lider under lukkede børnehaver, nødberedskab på hospitaler etc.
Ud over den eksterne kamp om den offentlige mening er der også en lang række udfordringer internt i fagbevægelsen, som Dennis Kristensen skal håndtere.
Der er nemlig en risiko for, at forhandlingsfællesskabet KTO bliver sprængt, og at FOA skal gå i konflikt alene.
Sidste år måtte Dennis Kristensen nemlig afgive formandsposten i KTO til Anders Bondo Christensen, der som formand for Lærerforeningen er den første KTO-formand, der ikke kommer fra LO-familien.
Årsagen var intern splid om, hvorvidt KTO skal kæmpe for et solidarisk lønløft til alle medlemmerne eller kun til de lavest lønnede.
Og her hjælper det ikke så meget, at også sygeplejerskerne stadig kører hårdt på for at få mere i lønningsposen og erklærer sig villige til at konflikte for at få deres krav igennem. I 2002 brød de nemlig ud af KTO og er nu med i Sundhedskartellet.
