Note
Læsetid: 1 min.

Seminarier mister monopol på læreruddannelsen

Indland
29. februar 2008

Fra næste sommer skal skolelærere kunne uddannes på universiteterne. Det har regeringen lovet Ny Alliance under de igangværende finanslovsforhandlinger, skriver Berlingske Tidende. Anders Samuelsen (NA) mener, at den nye uddannelse vil sætte en stopper for det faldende antal ansøgere til lærerseminarierne. Aarhus Universitet har allerede fået akkrediteret en ny uddannelse for akademiske skolelærere, men både lærerseminarier og lærerstuderende er i oprør over aftalen. De radikale kalder aftalen et dobbelt forligsbrud med henvisning til forliget om professionshøjskoler, som udbyder læreruddannelser i dag, og forliget om reformen af læreruddannelsen. "Her er det meget klart, at det er professionshøjskolerne, der uddanner lærere. Så hvis man begynder at uddanne lærere på universiteterne, så bryder man begge forlig," siger Margrethe Vestager (R) til Berlingske Tidende. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at der er tale om forligsbrud, fordi de nye akademiske læreruddannelser skal godkendes af Akkrediteringsrådet, som hører under videnskabsministerens område, og det er ikke forligsdækket. Bertel Haarder vil dog alligevel indkalde partierne bag forliget om læreruddannelsen for at forsøge at få deres opbakning til forslaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her