Læsetid: 3 min.

SF styrer i Europa-politikken

I denne weekend mødes SF's hovedbestyrelse for at tage stilling til de danske EU-forbehold. På overfladen har der været forskellige meldinger fra Villy Søvndal om især det retslige forbehold. Men formandens meldinger er udtryk for en langsigtet politisk strategi for både Europa- og udlændingepolitikken
2. februar 2008

Hvis Europapolitisk interesserede vælgere blev forvirrede i denne uge, er det forståeligt.

Villy Søvndal, formanden for det parti, som ifølge den gængse opfattelse sidder med nøglen til de danske EU-forbeholds videre skæbne, Socialistisk Folkeparti, kom tilsyneladende med to diametralt modsatrettede budskaber om det retslige EU-forbehold på blot seks dage.

I sidste weekend skrev nærværende avis, at formanden "skærper tonen over for Fogh": Regeringen skal bløde op på den stramme, danske udlændingepolitik. Ellers bliver der intet kompromis med SF op til afstemningerne om de danske EU-forbehold lød det.

"Vi er modstandere af 'opt in-modellen', fordi det også fremover vil give Fogh og Kjærsgaard carte blanche på udlændingeområdet," lød det fra Søvndal om det problem, at regeringen og Socialdemokraterne kun ønsker at komme af med det danske EU-forbehold på det retslige område, hvis Danmark får den såkaldte opt in-model, hvor vi fortsat selv kan bestemme, hvornår vi skal følge EU's asyl- og flygtningepolitik, og hvornår vi skal følge vores egen lovgivning.

Konkret drejer det sig om 24-årsreglen, tilknytningskravet samt kravet om at man skal have opholdt sig mindst syv år i landet for at få tidsubegrænset opholdstilladelse - alle krav, som er strengere end i resten af EU.

Skuffede radikale

I går havde Jyllands-Posten lavet et nyt interview med formanden. Her hed artiklen, 'SF kommer Fogh i møde om retsforbeholdet'.

Avisen skriver, at "SF åbner for at afskaffe det danske EU-retsforbehold ved en folkeafstemning, uden at Danmark fuldt ud tilslutter sig fælles EU-regler på udlændinge- og asylområdet."

Jyllands-Posten opsummerede for sine læsere, at SF hidtil havde stået "skulder ved skulder med de radikale om helt at fjerne det retslige forbehold for på den måde at tvinge regeringen til at opgive de stramme regler for familiesammenføring," men at Søvndal nu "rækker hånden ud til et kompromis med statsministeren".

Søvndal siger i avisen:

"På retsforbeholdet har vi to muligheder. Enten at fjerne retsforbeholdet helt, eller, hvis det ikke er muligt, at få indsnævret det område, hvor Fogh kan sætte sig uden for fælles EU-regler."

Jyllands-Posten har herefter indhentet en skuffet reaktion fra den radikale Europa-ordfører, Lone Dybkjær:

"Det er ærgerligt, hvis SF ikke vil kæmpe for helt at få afskaffet det retslige forbehold. Ellers får vi en selvstændig dansk flygtninge- og asylpolitik, som statsministeren ønsker, og det ønsker vi ikke."

Realpolitik

Hvad er forklaringen? Delvist de to avisers forskellige vinkling. I begge interview forklarer Søvndal, at SF's første prioritet er at få afskaffet forbeholdet helt, og i begge interview understreger han, at man dog godt kan forestille sig en anden aftale, hvis regeringen vil gå med til en meget stram liste over, hvor det så er Danmark ønsker at stå uden for.

Det er 'simpel realpolitik frem for radikal gylle', hed det bramfrit i SF's Folketingsgruppe i går.

SF ved, at regeringen og Socialdemokraterne ikke kan og ikke vil rokke ved familiesammenføringsreglerne samt alders- og tilknytningskravet. Men flygtninge- og asylpolitikken omfatter tusindvis af andre regler end de tre. EU-regler som Danmark vil stå uden for, men som man med en afskaffelse af forbeholdet kan komme ind under.

SF kan med manøvren altså muligvis lempe udlændingepolitikken på andre områder, samtidig med at man kan komme ind i et europæisk samarbejde mod f.eks. trafficking, menneskesmugling og slavehandel, som også er forbundet med migrationsstrømmen mod Europa.

En helt afgørende forskel

Og så er der det snedigste af alt: Forestillede man sig hele forbeholdet sat til afstemning, vil det reelt være det samme som at sætte den stramme udlændingepolitik ud til afgørelse i det direkte demokrati. Nej'et er med andre ord så godt som sikret og tilmed bundet af en folkeafstemning.

Hæves forbeholdet derimod nu med en aftale, der binder den nuværende danske regering til, hvad vi skal stå uden for og kan vælge at tilslutte os bagefter (den såkaldte opt in-model), ja, så vil en ny regering senere med hjælp fra R og SF kunne afskaffe de stramme regler - skulle Socialdemokraterne komme på bedre tanker - i Folketinget og ikke gennem en ny folkeafstemning, fordi 'udlændingeforbeholdet' ikke er af same type som de gamle 'rigtige' forbehold, der var garanterede af et løfte om folkeafstemning

En teknisk, men helt afgørende forskel.

Det er folkesocialistisk fremtidsmusik, det ved de proeuropæiske SF'ere godt. Satsningen for SF er, at de af forskere og af De Radikale vil blive beskyldt for at sælge ud. Men prisen for ikke at satse er, at man ikke kommer med i resten af den europæiske udlændingepolitik, plus at en fremtidig regering vil skulle ud i en folkeafstemning om et retsforbehold, der kun ville handle om udlændingepolitikken, som man ville tabe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Annegrethe, Jeg er stadig forvirret, selv efter anden gennemlæsning!

Kunne du ikke forklare den der tekniske forskel lidt mere tydeligt? Er der nogen forudsætninger, som jeg mangler, for at forstå det? Kunne du evt. indvie miig (og andre læsere) i disse forudsætninger?

Annegrethe Rasmussen

Jeg skal gøre mit bedste: det nuværende forbehold gør at Danmark kan køre sin egen politik på hele udlændingeområdet. Men det er bare en lille del af forbeholdets virkning. DK står også uden for store dele af samarbejdet i EU om civil- og strafferetlige sager. Det er bare udlændingedelen, som folk hæfte sig ved, mest vel fordi det er den mindre del, som regeringen og socialdemokraterne ønsker at bevare som noget, hvor DK kan stå uden for EU-reglerne. Grunden til at R og SF ønsker hele forbeholdet afskaffet er dels, at de gerne vil have en fælles europæisk politik (de mener, at EU-landene bør være solidariske når 'byrden' skal deles med hensyn til indvandringen), dels at man således kunne afskaffe 24-årsreglen, tilknytningskravet samt kravet om at man skal have opholdt sig mindst syv år i landet for at få tidsubegrænset opholdstilladelse - alle krav, som er strengere end i resten af EU, og som derfor ikke er lovlige, hvis vi var med på fælles EU-regler.
Det vil regeringen og S naturligvis ikke være med til.

Problemet, som SF har indset, er, at hvis man står fast på, at hele forbeholdet skal væk, er der risiko for, at foreholdet bare bliver stående som det er. Og sker det, er det naturligvis i fremtiden som det er i dag, at det kun kan fjernes med en folkeafstemning. På en måde er den stramme udlændingepolitik dermed afhængig af en folkeafstemning. Og satte man derfor hele forbeholdet til afstemning som det står nu, ja så ville det jo blive en afstemning om, hvorvidt de tre stramme udlændingepolitiske tiltag som jeg nævnte før, skulle beholdes eller ej. For afskaffede man hele forbeholdet, afskaffer man også muligheden af de tre stramninger. Det ville derfor formentlig falde, og så har man sanktioneret den stramme udlændingepolitik gennem en folkeafstemning.
Sætter man nu retsforbeholdet til afstemning med muligheden for at bibeholde de tre stramninger gennem den såkaldte "opt-in-model" - altså at DK kan beholde stramningerne, men vælge fra sag til sag at gå med i fælles EU-regler på disse områder, hvor man ellers i udgangspunktet står uden for - ja så har man:
1. afskaffet forbeholdet (og dermed også løftet om at det kun kan ændres gennem en folkeafstemning, for den har man jo haft) og
2. erstattet det med en politisk aftale om at man kan opte ind på udvalgte områder i stedet
Man går altså med i det fælles europæiske samarbejde, men står uden for på dele af asyl- og flygtningepolitikken.
Det er det, Søvndal tidligere har kaldt "det beskidte flytningeforbehold" og det er det, der kan se ud som SF blåstempler regeringens udlændingepolitik. Det er derfor R er vrede.
Men det snedige, som SF har indset er, at godt nok har man en mulighed for at stå uden for, men det er en mulighed, som Danmark selv forvalter via regeringen. Regeringen kan til enhver tid beslutte sig for med et folketingsflertal i ryggen, at Danmark gerne vil være med alligevel.
Vo har altså kun det nye "flygtningeforbehold" så længe den siddende regering og folketing bakker op om det. "Flytningeforbeholdet" er altså af en helt anden karakter end det nuværende retslige forbehold, der kun kan laves om ved en folkeafstemning,
Forestillede man sig at en ny regering ledet af Socialdemokraterne fik flertal med S, Enhedslisten og R - ja så kunne denne regering (hvis S skiftede mening eller blev tvunget til det af SF, R og Enhedslisten) beslutte sig for at være med i de fælles EU-regler og afskaffe 24-årsreglen (eller lave den om), tilknytningskravet og syvårsreglen.
Og det kunne de gøre med en beslutning i Folketinget. De ville ikke behøve en folkeafstemning. Det er teknisk, men som man kan se, en helt afgørende politisk forskel mellem det nuværende (folkeafstemningssikrede) forbehold, og det nye (folketingssikrede) 'forbehold'.
Man kan se på det forskelligt alt efter politisk ståsted.
Er man skeptisk over for folkeafstemninger og proeuropæisk kan man se det som en måde at geninstallere Folketingets suverænitet på.

Er man imod den stramme udlændingepolitik kan man se det som en smart måde at få en ny mulighed for ad åre at afskaffe stramningerne
Er man strammer fra et EU-skeptisk parti som Dansk Folkeparti vil man naturligvis mene, at dette her er rendyrket snyderi fra regeringens side og DF vil derfor af med fuld kraft holde fast i det nuværende forbehold. Ikke fordi det garanterer den stramme udlændingepolitik - et nyt politisk flertal på området ville jo også med forbeholdet kunne vælge at ændre de danske regler uden at det var en del af en fælles EU-linje, selvom det så ville være det samme som at DK stod på den samme eller en lignende politik som resten af EU - men fordi retsforbeholdet sikrer, at DK ikke af EU kan blive tvunget til at ændre sin politik.

Håber at dette gør sagen klarere. Enkelt er det ikke, og en konsekvens af et sådant nyt 'forbehold' - altså en dansk ret til at opte ind eller tilslutte sig EU's regler på visse områder af asyl- og flygtningepolitikken hvor man ellers står uden for - er, at de kommende folketingsvalg kan komme til at handle endnu mere om udlændingepolitikken. Fordi en ny regering vil kunne ændre 'forbeholdet' i Folketinget og ikke behøver en ny folkeafstemning. Man kan altså (set med strammernes øjne) risikere at tabe en ret til at stå uden for for EUs fælles udlændingepolitik for evigt, hvis nu S, SF, R og Enhedslisten beslutter sig for et tilslutte sig EU-reglerne. Og så kan en senere borgerlig/DF regering ikke trække sig ud igen uden det bliver meget dramatisk (en udmeldelse af EU f.eks.).
bedste hilsener
Annegrethe Rasmussen

Tusind tak for dén forklaring. Jeg ser nu at SF har indset, at som så ofte før kan det bedste være det godes fjende, dvs. mindre ændringer kan være bedre end det helt store. Håber at R også kommer til den erkendelse.

Kære Annegrethe, du må godt skrive meget mere i avisen om dette, gerne så flere kan forstå det. Det er vigtigt, men vanskeligt stof, for EU-reglerne er komplicerede, og jeg tror at det er ganske få, der forstår konsekvenserne af dem.

Jeg vil også gerne sige mange tak til Annegrethe Rasmussen for de gode informationer.

Jeg er glad for at se, at SF kom mere til fornuft igen.
Den direkte sammenblandinge af de afviste asylansøgere og EU-afstemningen fandt jeg meget utiltalende.
Selvom jeg stadig synes, at SF og især R er alt for fanatiske og forkerte på den i udlændingespørgsmålet, så er dette trods alt lidt bedre.

Generelt går jeg meget ind for, at Danmark skal samarbejde positivt med alle andre lande.
Men jeg kan ikke fordrage suverænitetsafgivelser, og jeg er i det hele taget stadig meget EU-skeptisk.

Når busser proppede med Polske tiggere og lommetyve ruller ind i København, så tror jeg ikke på EU.

Når jeg hører om, hvordan landbrugsstøtten sætter jordpriserne på himmelflugt og medfører, at bønder i den tredje verden ikke kan opretholde deres eget landbrug, så tror jeg ikke på EU.

Jeg mener også, at de åbne EU-grænser er en underminering af vores muligheder for at forbedre de sociale og velfærdsmæssige forhold i Danmark, og det er nok det allerværste.

Bliver det for godt for de syge og svage at være i Danmark, så bliver vi løbet over ende af alle mulige EU-borgere, som også vil bo her.
Jeg synes, at det er en meget trist fremtidsudsigt, at vi altid skal undergå den laveste sociale og velfærdsmæssige EU-fællesnævner for ikke at blive endnu mere overbefolkede i Danmark.

Der er også en masse markedsregulering, som giver problemer med EU.
At vi f.eks. ikke altid selv kan bestemme, om et bestemt kemikalie skal brandbeskattes eller forbydes i en vare, finder jeg helt uacceptabelt.
Det tror jeg, at mange er enige med mig i, og derfor tror jeg også, at mange vil mene, at vi allerede har afgivet alt for meget suverænitet og bestemt ikke skal afgive mere.

Forsvarsforbeholdet har jeg også meget svært ved at se det fornuftige i at ophæve.
NATO giver os allerede sikkerhed, og jeg synes egentlig, at vi i forvejen har krige nok at involvere os i og derfor bestemt ikke behøver EU til at give os flere.

Men det kan jo være, at jeg bliver klogere, efterhånden som debatten skrider frem. :-)