Læsetid: 4 min.

En skinnende by kaster lange skygger

Det letteste er selvfølgelig at lukke øjnene for den kendsgerning, at titusinder af københavnere lider umenneskelige afsavn i det skjulte, siger Københavns socialborgmester Mikkel Warming, der netop har fremlagt en fattigdomsrapport
-Enhver, der lever med væsentlige afsavn, bør mødes med solidaritet,- siger Københavns social-borgmester Mikkel Warming.

-Enhver, der lever med væsentlige afsavn, bør mødes med solidaritet,- siger Københavns social-borgmester Mikkel Warming.

Thomas Borberg

14. februar 2008

Nogen typisk hattedame er det synd at kalde Københavns socialborgmester, denne upåfaldende, unge mand, som med partisantørklæde om halsen lader sig interviewe i et museumsagtigt mødelokale på rådhuset, hvor blegnende fotografier af langskæggede forgængere i embedet pryder væggen.

Mikkel Warming er vred over den arrogance, hvormed de velstillede benægter fattigdommen omkring dem, sådan som den er fremlagt i socialforvaltningens store undersøgelse af Københavns fattige, hvis antal svarer til samtlige indbyggere i Helsingør.

Benægtelser gør ham vred, til gengæld har han forståelse for den udbredte uvidenhed om byens sande tilstand.

"Det er jo ikke al fattigdom, der er lige så synlig som tiggere og narkomaner ofte er. Hvad man ikke ser er let at glemme. På mange områder går det jo godt for københavnerne, som efter kriseårene i 1990'erne har fået en genfødt storby med masser af tilbud, nyt byggeri og smukke pladser. Men med et citat fra den tidligere guvernør for New York, Mario Cuomo, vil jeg sige, at jo mere byen skinner, jo længere er skyggerne. Der er blevet færre fattige københavnere - til gengæld er de fattige dårligere stillet end tidligere. Uligheden og afsavnene er større. Det gør mere ondt."

Skal vi undgå sandheden?

- Men 66.000 fattige i København, er det ikke højt sat?

"Skulle vi lyve om tallene og sætte dem lavere, så man ikke fik alt for dårlig smag i munden? Antallet er ikke tilfældigt sat, men bygger på en kombination af flere anerkendte metoder, grundige opgørelser og spørgeskemaundersøgelser, som eksperter fra Københavns Universitet og CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse har været inde over. Men jeg skal gerne medgive, at der selvfølgelig ligger en politisk intention bag, nemlig bedre at kunne gribe ind over for fattigdomsproblemet, før det vokser sig endnu større."

- En protest fra borgerligt hold mod rapporten går på, at kun 15.000 af de 66.000 er permanent fattige. Er det ikke en rimelig indvending?

"Nej, for de 15.000 stammer fra den store gruppe af mellem- og korttidsfattige. De kan ikke skilles ad. Det er vigtigt at undgå, at korttidsfattige glider ned i den permanente gruppe. Og så anerkender jeg ikke den præmis, at man skal være langtidsfattig for at være 'værdig' til hjælp. Enhver, der lever med væsentlige afsavn og ligger lavere end et ultraskrabet budget, bør mødes med solidaritet."

- Alle er værdigt trængende, også folk som har soldet pengene op og ikke har passet ordentligt på deres eget liv?

"Ja, for fattigdommens virkninger er håndfast også for sådanne personer. Vi kan ikke dømme eller straffe folk for deres fortid, men må tage fat i den aktuelle situation. Jeg mener, at alle bør have en chance til, og man skal aldrig opgive et menneske."

Plads til alle

- En anden indvending fra liberalistisk side har været, at fattige ikke blot skal kunne forlange den luksus at bo i en af Danmarks dyreste kommuner.

"Jeg er lodret uenig i den betragtning. Hvad er det dog for et samfund og en hovedstad, vi får, hvis nogle socialgrupper systematisk sparkes ud? Der skal være plads til alle, ellers får man ingen hel by. Men det betyder selvfølgelig ikke, at alle skal have mulighed for at bo i en stor lejlighed på Kongens Nytorv."

- Det har også været indvendt, at begrebet fattige bør erstattes af undergrupper som syge, narkomaner, gældsramte, svage indvandrere osv.

"Det sker i vidt omfang også, når fattigdomsbegrebet bliver operationaliseret, så der kan gribes ind. Men det er vigtigt at fastholde, at den økonomiske fattigdom er et overordnet problem. Der må være blot et ultraskrabet budget til rådighed for en person, hvis denne skal have overskud til at gøre noget ved sine øvrige problemer, hvad enten det er sygdom, sprogvanskeligheder eller uheldige forbrugsmønstre. Har man ikke et skrabet budget til rådighed, bliver den materielle overlevelse altdominerende, og alene det at gå en lang tur med et barn kan virke uoverkommeligt."

- Hvor vil kommunen sætte ind?

"Flere af kommunens forvaltninger skal involveres, for de fattiges problemer er sammensatte. Der skal gøres mere ved rådgivning af fattige familier, mange børn er jo ramt. Der skal være forebyggende rådgivning for de korttidsramte, gratis rådgivning for gældsramte og en mere aktiv sundhedspleje."

- Gode råd og uforpligtende pæne ord, der drukner i forvaltningernes forskellige dagsordener?

"Det er jeg sat til at presse på for ikke sker. Og foruden rådgivning vil der helt håndfast skulle opdyrkes en ny type jobs, som passer til ressourcesvage."

- Hvor skal de jobs findes?

"Vi kunne starte i det offentlige. Og her lade os inspirere af eksperimenter i Bergen, hvor meget udsatte grupper har mulighed for fleksjobs, som man uden sanktioner kan gå til og fra i ugens løb, og som giver et lille supplement til overførselsindkomsten."

- Når denne plan har virket i 10 år, hvor mange fattige er der så i København?

"Det afhænger desværre, hvis vi ser bort fra konjunkturerne, af landspolitikken. Fortsætter man med at beskære for eksempel kontanthjælpen til under eksistensminimum, vil antallet af fattige i København få meget svært ved at falde," siger socialborgmesteren, der understreger, at han ikke går ind for borgerløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu