Analyse
Læsetid: 3 min.

Socialdemokraternes strammerkurs holdt kun i seks dage

Først kritiserede Morten Bødskov integrationsministeren for, at hun ytrede tvivl om administrative udvisninger. Men senere udtrykte han glæde over regeringens tilslutning til et retssikkerhedstjek af den terrorlovgivning, der tillader administrative udvisninger
Indland
26. februar 2008

Der findes et par politiske områder, som kan få Socialdemokraterne til at fremstå som to forskellige partier, hvis ellers folketingsmedlemmer og bagland siger, hvad de mener.

Det er primært retspolitik og indvandrerpolitik, der kan genoplive den fløjkamp, som partiformand Helle Thorning-Schmidt foreløbig dygtigt har været i stand til at holde nede.

I vinterferieugerne blev der imidlertid fyret op. Den finanspolitiske ordfører Morten Bødskov, der i en tidligere periode var retspolitisk ordfører, langede den retspolitiske højrehånd ud efter integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Ny pressemeddelelse

Men seks dage efter sin opfordring til statsministeren om at tage Birthe Rønn Hornbech i skole udsendte Morten Bødskov så pressemeddelelse nummer to i samme sag. Nu gjorde han det til en politisk sejr, at man skulle overveje terrorlovgivningen - nøjagtig på den måde, som Birthe Rønn Hornbech gerne ville.

Reelt var det partiformand Thorning-Schmidts politiske håndværk, der igen holdt de enorme meningsforskelle lukket inde i det socialdemokratiske gruppeværelse.

Selvfølgelig var det et synligt problem, at biskop Keld Holm fra Århus havde meddelt, at Bødskov-linjen kunne få ham til at opgive sit socialdemokratiske medlemskort, men gruppemedlem er han jo ikke.

Og selv om man ikke har været flue på væggen i det socialdemokratiske gruppeværelse, har det alligevel været muligt at følge de politiske krybestrømme, der kunne fortælle om både nuværende og forhenværende folketingsmedlemmer, som var parat til at erklære åben krig.

Det var her partiformanden greb ind. Det var vinterferietid, da Bødskov torsdag den 14. februar forsøgte at tryne Birthe Rønn Hornbech, fordi hun ytrede tvivl om administrative udvisninger nu også er retsstaten værdig. Allerede mandag efter vinterferien lancerede Helle Thorning den bløde landing. Et udvalg skal se på, om der er den rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed i terrorlovgivningen.

Det er regeringen efterfølgende enig i, og derefter kunne Bødskov erklære sejr. Sejren var, at regeringen nu fulgte et socialdemokratisk forslag.

Modsiger sig selv

Mens hans første pressemeddelelse kun brugte 316 ord til bl.a. at fastslå, at socialdemokraterne mener, at terrorlovene er det rigtige svar, så måtte han seks dage senere bruge 547 ord for at fastholde dette standpunkt og derefter modsige sig selv ved at udtrykke glæde over regeringens tilslutning til, at der var behov for et 'retssikkerhedstjek af den samlede terrorlovgivning'.

Tidligere byretsdommer Per Janfelt udtrykte i Information den 22. februar nogle skarpe synspunkter på den 'bizarre socialdemokratiske retspolitik' anført af Morten Bødskov. Da var Bødskovs tilbagetog allerede i gang, men det er givet, at lov-og-orden- fløjen og humanisterne (de blødsødne/de naive) har mange interne slagsmål til gode.

Først Clinton, så Blair

Det var Bill Clinton, der allerede som præsidentkandidat i 1992 rykkede Demokraternes kriminalpolitik til højre og gjorde det demonstrativt ved at undlade benådning af dødsdømte i hjemstaten Arkansas.

Han vidste fra tidligere valg, at man kunne smadre en Demokrat-kandidat, der fremstod som 'blødsøden'.

Tony Blair flyttede af samme taktiske grund New Labour ud på den kriminalpolitiske strammerfløj. Herhjemme fuldførte Poul Nyrup Rasmussen øvelsen med held: Voldspakke og terrorlovgivning, så hverken V, K eller DF kunne komme i tanke om noget mere kontant.

Helle Thorning-Schmidts parti ligger stadig der, hvor man hellere efterlyser hårdere straffe end eftertænksomhed, og hun kan spille det vinderkort, at det var Frank Jensen, venstrefløjens formandskandidat, der som justitsminister gennemførte Nyrup-linjen.

De kriminalpolitiske strammere har således stadig et klart overtag hos Socialdemokraterne.

Men som Morten Bødskov-retræten viser, er der en grænse. Måske den grænse, som daværende statsminister Jens Otto Krag (S) hvæsede i 1970:

"Vi skal ikke have politiet som en stat i staten, og vi skal slet ikke have politiets efterretningstjeneste som en stat i staten."

Med andre ord: Altid domstolskontrol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Først kritiserede Morten Bødskov integrationsministeren for, at hun ytrede tvivl om administrative udvisninger. Men senere udtrykte han glæde over regeringens tilslutning til et retssikkerhedstjek af den terrorlovgivning, der tillader administrative udvisninger"

Kan man forvente sig andet af et parti der udelukkende lader sig styre af opinionsmålinger, fokusgruppe interviews og spin?