Læsetid: 4 min.

Terrorudviste risikerer tortur i Tunesien

En amerikansk domstol hai i sidste måned nedlagt udtrykkeligt forbud mod, at tidligere fanger fra Guantanamo udvises til Tunesien, fordi de udviste risikerer tortur. De tunesiske myndigheder vil næppe skelne mellem den aktuelle danske sag og Guantanamo-fangerne, mener tunesisk menneskerettighedsaktivist
En amerikansk domstol hai i sidste måned nedlagt udtrykkeligt forbud mod, at tidligere fanger fra Guantanamo udvises til Tunesien, fordi de udviste risikerer tortur. De tunesiske myndigheder vil næppe skelne mellem den aktuelle danske sag og Guantanamo-fangerne, mener tunesisk menneskerettighedsaktivist
14. februar 2008

TEL AVIV - Hvis Danmark vælger at udvise de to tunesiske statsborgere, der er mistænkt for at have planlagt mord på en af kunstnerne bag profettegningerne, bliver myndighedernes velkomst i hjemlandet alt andet end hjertelig.

"De bliver anholdt på stedet," siger den tunesiske journalist og menneskerettighedsaktivist Sihem Bensedrine, der lever i østrigsk eksil og i denne måned modtog Fredsfondens pris for sit arbejde for at forbedre menneskerettighederne i Tunesien.

"Vi har bunker af eksempler på, hvordan mennesker, der bliver udvist fra Europa og sågar fra den arabiske verden, bliver anholdt straks ved ankomsten til Tunesien. De bliver nærmest per automatik underkastet tortur og idømt lange fængselsstraffe. I Tunesien betragter myndighederne en udvisning fra et andet land som en forbrydelse i sig selv."

Som følge af situationen i Tunesien nedlagde en amerikansk domstol i sidste måned forbud mod, at tidligere fanger fra Guantánamo sendes tilbage til Tunesien.

"Der er en grund til, at dommen gik specielt på Tunesien og hverken nævnte Yemen eller Saudi Arabien," siger Sihem Bensedrine.

"I Danmark vil man sikkert synes, der er forskel på jeres aktuelle sag, og hvad Guantánamo-fangerne har været involveret i, men sådan tænker de tunesiske myndigheder ikke," siger hun.

Den islamiske faktor

Hun fortæller, at næsten alle udvisninger til Tunesien skyldes tilknytning til islamiske grupper, og at de to i den aktuelle danske sag vil stå særlig svagt, fordi de ikke blot vil blive identificeret som islamister, men også sat i relation til terror. Uanset hvordan bevisbyrden så end står.

Lotfi Azouz, der er direktør for Amnesty International i Tunesien, er enig i den udlægning:

"Blot det at være medlem af en islamisk bevægelse er forbudt i Tunesien, og hvis myndighederne får mistanke om, at det er tilfældet for de to personer fra Danmark, er de i overhængende fare for at blive anholdt," siger Lotfi Azouz.

Han ønsker ikke at gå i detaljer, mens Sihem Bensedrine ikke lægger fingrene imellem.

"Selvfølgelig vil de blive anholdt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad de vil blive udsat for," siger hun på mobiltelefonen midt i et indkøbscenter i Graz.

"Tunesien er en af de værste torturstater i den arabiske verden."

Dr. Bahey el Din Hassan, der er direktør for Cairo Institute for Human Rights Studies i den egyptiske hovedstad, fortæller, at de fleste regimer i den arabiske verden har et yderst problematisk forhold til egne islamiske bevægelser.

"Tunesien har formået at fremstå som et relativt liberalt og vestligt orienteret land, men hvor islamiske grupper i andre dele af den arabiske verden har en vis frihed og selv her i Egypten får lov til at eksistere med visse forbehold, slår Tunesien hårdt ned på dem. Så dette spørgsmål er i høj grad en del af, hvad man kunne kalde den islamiske faktor," siger Dr. Bahey el Din Hassan.

Savner Guantánamo

En meget iøjnefaldende sag blandt de mange, som Sihem Bensedrine nævner, er en sag om to tunesiske statsborgere, som amerikanerne sidste år løslod fra Guantánamo og sendte hjem til Tunesien. Lotfi Lagha og Abdallah al-Hajji Ben Amor havde begge siddet fem år i Guantánamo, uden at der på noget tidspunkt var blevet rejst sigtelser imod dem. Ikke desto mindre blev de straks efter ankomsten anholdt og dømt for at have forbindelse til en terrorgruppe. Hun mener, at de begge blev idømt 12 års fængsel.

"For hovedparten af de fanger, som bliver løsladt fra GuantGuantánamonamo, er det gode nyheder," siger Eric Goldstein fra Human Rights Watch i Washington. "Men for visse mennesker, der kommer fra lande som Algeriet, Kina, Libyen og Tunesien, der alle er kendt for at benytte tortur, er hjem et sted, de frygter i en sådan grad, at de hellere ville blive i Guantanamo."

Eric Goldstein erkender, at GuantGuantánamonamo nok er den mest markante sag, men understreger, at der er mange andre.

I slutningen af sidste år blev en kontroversiel imam, Said Jaziri, der siden 1998 havde haft flygtningestatus i Canada og levede sammen med sin canadisk-født kone, udvist og sendt tilbage til Tunesien. Den formelle begrundelse for at fratage ham hans flygtningestatus var, at han havde løjet om et par kriminelle forhold i Frankrig, mens den reelle nok var, at han blev betragtet som kontroversiel ved at stille sig i spidsen for de canadiske muslimers protest mod de danske profettegninger.

"Han sidder i fængsel nu, og han siger, at han frygter for sit liv," tilføjer Sihem Bensedrine.

"Billedlig talt tror jeg også han længes tilbage til Guantánamo, for hvor han er nu, kan jeg garantere dig for, at han ikke har det godt."

Danmarks ansvar

"Det er, uanset om vedkommende er bevist terrorist eller ej, forbudt at udsende folk til torturstater. Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens art. 3, og det er et absolut og ufravigeligt forbud," siger Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Thomas Gammeltoft-Hansen kender ikke nok til den tunesiske retssikkerhed til at ville udtale sig derom, men han understreger, at hvis der sker noget med de to udviste, er det principielt Danmarks ansvar.

"Det afgørende er, om der er en forudseelig risiko for, at de vil blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling. Det er jo blevet en meget omtalt sag, så man kan godt forestille sig, at de to vil få en tilsvarende bevågenhed fra de tunesiske myndigheder." siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu