Læsetid: 3 min.

Traumatiserede flygtningebørn falder igennem systemet

Flygtningebørn med krigstraumer risikerer at vente tre år på behandling eller aldrig få fjernet deres traumer, fordi der ikke findes en samlet behandlingsindsats i Danmark
Traumatiserede flygtningebørn får det ofte bedre af behandling gennem leg med bl.a. dukker. Men i Danmark risikerer de traumatiserede børn at skulle vente tre år på behandling.

Traumatiserede flygtningebørn får det ofte bedre af behandling gennem leg med bl.a. dukker. Men i Danmark risikerer de traumatiserede børn at skulle vente tre år på behandling.

21. februar 2008

I Danmark lever flere end 15.000 flygtningebørn med traumer fra krig eller flugt, men kun ganske få får behandling. Der er nemlig ingen samlet indsats, som kan screene for og sikre behandling af flygtningebørnenes psykiske lidelser.

Der findes kun cirka 100 pladser til børn på landets i alt 12 centre, der behandler flygtninge for posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Flere af centrene har op til tre års ventetid, og kun fem af centrene tilbyder specifik behandling til børn. På de børnepsykiatriske afdelinger og hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er der lange ventelister, hvilket betyder, at kun ganske få flygtningebørn får behandlet deres psykiske lidelser. Det kan ifølge eksperter få fatale følger for barnets opvækst.

"Ubehandlede traumer bliver ved med at spøge i bagagen, og det påvirker barnets udvikling," siger psykolog Anne Bovbjerg, der har behandlet flygtningebørn på Dansk Røde Kors' Psykotraumecenter siden 1998.

Traumer skal behandles

Traumatiserede flygtningebørn bliver ikke registreret centralt i Danmark. Men ifølge Danmarks Statistik er der 45.000 børn, der er flygtet til Danmark, og Dansk Flygtningehjælp anslår, at mindst en tredjedel af dem er ramt af svære traumer. Et lavt anslået skøn er derfor 15.000 børn. Røde Kors' Psykotraumecenter er et af fem steder i Danmark, der målrettet behandler børn.

Psykolog Anne Bovbjerg beskriver, hvordan et traumatiseret barn ofte vil lege den samme monotone gennemgang af de uhyggelige oplevelser, det har haft. Barnet kan med tiden blive mærkbart opfarende og aggressivt eller trække sig ind i sig selv og blive depressiv. Uden behandling kan barnet udvikle alvorlige psykiske lidelser.

"Børn er normalt lettere at behandle, fordi de er i en udviklingsproces. Selv ved en egentlig psykose får børnene det ofte bedre af behandling gennem eksempelvis lege- eller tegneterapi," fortæller Anne Bovbjerg.

"Gennem leg med dukker, tegning eller eventyr kan de voldsomme ting komme frem, og barnet kan skabe en ny fortælling om sig selv," siger hun. Psykoedukation betyder læren om symptomer og er vigtig for, at voksne omkring barnet kan forstå barnets reaktioner. Men der mangler forståelse og viden om, hvad det betyder at leve med PTSD.

For lidt viden om PTSD

Ifølge formand for Speciallægeforeningen, Poul Jaszczak, er der alt for lidt viden om PTSD blandt sundhedsplejersker, læger og pædagoger og andre personer i barnets hverdag.

"Hvis man ikke har en specifik viden om PTSD, er det svært at forestille sig, hvilken skade det kan gøre ved et lille menneske, der har stået i granatregn og set familien blive skudt," siger Poul Jaszczak, "og det bliver kun sværere at opdage børnenes lidelser, når lægerne ikke længere skal varetage indskolingsundersøgelsen".

I regeringens kvalitetsreform er der lagt op til, at det ikke længere skal være lægernes opgave at undersøge femårige børn, inden de begynder i skole, som det har været obligatorisk indtil nu.

I stedet skal børnene undersøges af sundhedsplejersker eller sygeplejersker.

"Det er for fattigt, at netop disse børn skal berøves en lægeundersøgelse. Lægerne kan screene for børn, der har brug for medicinsk og psykologisk behandling. Det er en katastrofe, hvis vi taber dem på gulvet," siger Poul Jaszczak, "men det forudsætter naturligvis, at der er et sted at sende børnene hen til behandling for PTSD".

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at sikkerhedsnettet er mere omfattende, end Poul Jaszczak giver udtryk for.

"Sundhedsplejersken har sin gang i størstedelen af danske hjem. Den kommunale sundhedstjeneste er særligt opmærksom på børn, der har behov for en ekstra indsats, og alle børn under den undervisningspligtige alder tilbydes helbredsundersøgelser ved egen læge. Tilbuddet om indskolingsundersøgelsen er kun ét led i en lang kæde."

Jakob Axel Nielsen anerkender dog, at ventelisterne er et problem:

"Regeringen har fokus på behandling af de traumatiserede flygtningebørn. Derfor har vi fremlagt et lovforslag, der sikrer, at børn, der har ventet mere end to måneder i det offentliges børne- og ungepsykiatri, kan vælge et privat tilbud i stedet for," siger sundhedsministeren.

Forslaget om frit valg i psykiatrien gælder dog kun for undersøgelse, ikke for behandling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer