I 2003 blev der indført en såkaldt formodningsregel i udlændingeloven.
Reglen stadfæster, at der hersker grundlæggende tvivl om frivilligheden af ægteskaber mellem nærtbeslægtede.
Det betyder, at fætter-kusineægteskaber eller ægteskaber mellem familiemedlemmer i fjernere led, i udgangspunktet betragtes som tvangslignende ægteskaber. Men det er de ifølge advokat René Schack Sørensen ikke:
"Min klient har fået afslag på at få sin mand til Danmark gentagne gange, men de har altså været gift i syv år. Hun bor i Danmark, han bor i Pakistan. Hvis det var et tvangsægteskab, var de ikke blevet i forholdet i syv år i et adskilt ægteskab, så bliver folk skilt," siger René Schack Sørensen, der i øjeblikket planlægger at føre sin klients sag til domstolene, efter at hun sidste gang fik afslag med henvisning til formodningsreglen.
"Bestemmelsen åbner op for en vid fortolkningsfrihed. Der gives afslag på et meget løst grundlag, og der er ingen fasttømret retspraksis. Det er russisk roulette at ansøge, for man ved ikke, hvor man står, og man må blot håbe, at ens sag falder i hænderne på en velvillig sagsbehandler," siger advokat René Schack Sørensen.
Etnisk diskrimination
Dokumentation og Rådgivningscenteret for Racediskrimination får også henvendelser fra personer, der støder mod formodningsreglen:
"Vi er gået ind i flere af de her sager om familiesammenføring, fordi vi mener, der kan være tale om en strukturel form for etnisk og kulturelt baseret diskrimination," siger centerleder Jens Brøsted, der mener at lovgivningen er udformet sådan, at udlændingeservice kan anvende formodningsreglen uden at gå ind i den konkrete sag, og dermed give afslag pr. automatik.
I løbet af de sidste fire år er der sket en stigning i antallet af afslag på ansøgning om familiesammenføring. Sidste år blev der givet 95 afslag på familiesammenføring med henvisning til at der var tale om et tvangsægteskab. I 2003 blev der givet afslag fem gange ifølge udlændingeservice.
Antropolog og ph.d. stipendiat Mikkel Rytter ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet har beskæftiget sig med lovgivningen, og han mener, det er et problem, at formodningsreglen rubricerer arrangerede ægteskaber sammen med tvangsægteskaber.
"Tidligere har der været en politisk vilje til at forsøge at skelne mellem et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab, men nu er vi havnet i det her morads, fordi regeringen i virkeligheden heller ikke ønsker arrangerede ægteskaber," siger Mikkel Rytter, der slår fast at arrangerede ægteskaber er en del af kulturen og traditionen i en stor del af verden, og også for en del af den danske befolkning.
Regelændringer
Siden 2002 er reglerne for familiesammenføringer ifølge Mikkel Rytter blevet ændret løbende, og det har gjort det endnu mere kompliceret for selv jurister, at finde ud af hvad der skal til for at leve op til reglerne.
"Det er helt legitimt, at der er familiesammenføringsregler. Men der er så mange, der spiller ind på så mange forskellige måder, at folk ikke ved hvad deres muligheder er. Det er utroligt frustrerende og en tilstand, der kan sammenlignes med, at folk havner i flygtningelejr. Der opstår en permanent midlertidighed, hvor folk ikke ved hvordan deres liv kan ordnes. Og det er virkelig et problem," siger Mikkel Rytter.
Og det billede genkender advokat Rene Schack Sørensen fra sin klients sag: "Grunden til at min klient har været holdt til ilden i syv år, er de forskellige former for afslag hun har fået. Det er da et problem," siger han og efterlyser klarere regler:
"Der er behov for at få klarlagt grænserne mellem et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab, og få præciseret hvad vi overhovedet forstår ved et arrangeret ægteskab, for i de fleste danskeres øjne er arrangeret lig med tvang. Afslaget på min klients anmodning om familiesammenføring er efter min mening en urimelig afgørelse, men det er også en principiel sag, og vi bringer den for domstolene for at få afprøvet grænserne for, hvornår noget er arrangeret, og hvornår det er tvang," siger han.
Jeg faldt lige over denne gamle artikel ved en googlesøgning. Og selvom den er 3½ år gammel, så er problemet stadig lige så aktuelt i dag, og burde derfor komme på den ny regerings "to do liste", når man foretager den bebudede kritiske gennemgang af hele Udlændingeloven. Artiklen kunne fuldstændig lige så godt have været skrevet i dag.
På trods af at mange - og måske også de i artiklen omtalte - par har vundet deres sager ved de danske domstole, fortsætter man således med "business as usual" i Udlændingeservice på dette område.