Læsetid: 4 min.

Universiteterne vildleder om brugerbetaling

Universiteterne har haft travlt ved håndvasken siden sagen om ulovlig brugerbetaling på Erasmus Mundus-uddannelsen kom frem. Pengene er ikke gået til undervisning - kun til international administration, har forklaringen lydt. Men de økonomiske kontrakter fortæller en anden historie
25. februar 2008

Siden Videnskabsministeriet erklærede brugerbetaling på EU's Erasmus Mundus-uddannelse ulovlig, har universiteterne har haft travlt ved håndvasken. De studerende har betalt en afgift til et internationalt 'konsortium' for administration af uddannelsen, men ikke for undervisning, har universiteterne hævdet. Men ifølge de økonomiske kontrakter, som danske universiteter har indgået med universiteter i udlandet, har de modtaget betydelige summer hvert år til blandt andet undervisning.

Københavns Universitet har f.eks. modtaget over 2,5 mio. kroner fra konsortiet de sidste to år - heraf godt 1,6 mio. kroner til blandt andet vejledning, sprogkurser og ekstra moduler.

Ministeriet har været orienteret om universiteternes praksis og universiteterne handlede derfor i god tro, lyder forsvaret fra rektorerne.

Torsdag sagde pro-rektor på Aarhus Universitet, Nina Smith, til Politiken, at AU vil træde ud af Erasmus Mundus-programmet, hvis de bliver tvunget til at betale de ulovlige afgifter tilbage og formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, forventer at universiteterne vil kræve en domstolsafgørelse, før de betaler penge tilbage til de studerende.

En anke har universiteterne ret i - ministeriet har været sløve til at reagere på den ulovlige praksis, som universiteterne siden 2005 har redegjort nøje for. Men Enhedslisten har søgt aktindsigt i de økonomiske kontrakter, der viser, at universiteterne har vildledt både ministerium og pressen, når de har hævdet, at afgifterne var i overensstemmelse med dansk lovgivning og kun gik til administrativ koordinering mellem universiteterne, samt "specielle opgaver" som universiteterne herefter fakturerede konsortiet for. Universiteterne har budgetteret med et fast tilskud på flere tusind kroner pr. studerende pr. semester. Penge der dels kommer fra EU og dels fra de studerendes lommer.

Vildledning

Den danske lovgivning er helt klar: Universiteterne må ikke opkræve brugerbetaling for ydelser, som de samtidig modtager taxameterpenge for. Det mindede Videnskabsministeriet universiteterne om allerede i marts 2006. Hvis der opkræves penge for ekstra ydelser, som ikke er dækket af taxameterpenge, skal den studerende kunne fravælge disse ydelser, og samtidig uproblematisk kunne gennemføre uddannelsen.

Problemet er, at det danske gratisprincip ikke harmonerer med EU's krav om, at brugerbetalingen for Erasmus Mundus-studerende skal være den samme for alle, uanset hvor de studerende er optaget.

I stedet for at kræve en politisk løsning på den uoverensstemmelse, har universitetsledelserne, med Videnskabsministeriets godkendelse, omgået dansk lovgivning via en "pragmatisk løsning", hvor betalingen blev opkrævet indirekte gennem et internationalt konsortium i stedet for direkte til universiteterne.

Universitetsledelserne har i løbet af årene skiftevis påpeget de juridiske problemer, som Erasmus Mundus-samarbejdet skaber, og forsikret ministeriet om, at deres praksis var i overensstemmelse med dansk lovgivning.

De penge, der blev opkrævet af de godt 300 Erasmus Mundus-studerende i Danmark går til ydelser, der ligger ud over taxametertilskuddet, har været beskeden fra universiteterne, når ministeriet har stillet nærgående spørgsmål - og ministeriet har aldrig bedt om at se de økonomiske kontrakter.

Men der er ikke tale om ydelser, som de studerende kan fravælge og samtidig gennemføre Erasmus Mundus-uddannelsen - hvilket er betingelsen for at opkræve lovlig betaling for ydelser, der går ud over taxametertilskuddet.

Det går pengene til

Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, bekræfter, at Erasmus Mundus-studerende ikke kan fravælge de ekstra ydelser, og siger, at det ikke er dansk lovgivning, men EU-regler, der er det juridiske grundlag for opkrævning af afgiften. Samtidig understreger hun, at ministeriet har godkendt uddannelserne.

Hvad angår spørgsmålet om de studerende kan fravælge ydelserne og dermed slippe for at betale, er svaret ja - hvis de studerende i stedet for den internationale Erasmus Mundus vælger en rent dansk uddannelse "inden for samme område".

Hanne Harmsen lister en lang række ekstra ydelser op, som ligger i Erasmus Mundus-programmet. Ekstra vejledning, sprogkurser, faglig koordinering, mentor-ordning mm.

"De studerende kan undgå at betale, hvis de tager den tilsvarende danske uddannelse. Men så får de selvfølgelig heller ikke alle de her ting. Det er en samlet servicepakke i det europæiske program, som koster penge," siger Hanne Harmsen.

"Hvis man så siger, 'jeg lever i et land hvor uddannelse er gratis', så siger vi ja, det er fuldstændig rigtigt, inden for det her faglige område kan du få en dansk uddannelse. Men det er jo ikke med de her aktiviteter, du kommer ikke på research methods schools og alt det, som hører med i Erasmus Mundus. Det er de ekstra faglige aktiviteter, der ligger i et Erasmus Mundus-program," siger Hanne Harmsen og tilføjer:

"Erasmus Mundus programmet er også mange gange blevet kaldt en eliteuddannelse af ministeriet. Det er blevet set som nogle meget fagligt stærke, meget internationale uddannelser."

Politisk ansvar

Den økonomiske kontrakt, som KU har indgået med universiteter i Alnarp, Göttingen, Bangor og Padova, viser, at EU-puljen sammen med de studerendes brugerbetaling hvert år samles i konsortiet, som herefter fordeler mellem de deltagende universiteter, afhængig af hvor mange studerende universitetet underviser. I KU's tilfælde godt 1,6 millioner kroner for studieårene 06/07 og 07/08. Dertil kommer godt 1 mio. kroner fra konsortiet til sekretariatet, der ligger på KU.

Samme fordelingslogik fremgår af den økonomiske kontrakt som Aarhus Universitet har indgået i Erasmus Mundus-samarbejdet, mens Danmarks Tekniske Universitet har faktureret konsortiet for godt 70.000 kroner pr. studieår til en deltidsansat undervisningsassistent, fordi "kravene til administration og undervisning er højere og mere omfattende end på de ordinære kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet" i forbindelse med Erasmus Mundus, som der står i konsortie-aftalen.

Selvom det er universiteterne, der har opkrævet ulovlig brugerbetaling, bør det være ministeriet, der betaler pengene tilbage til de studerende, mener næstformand for Studenterrådet på KU, Pia Daugbjerg Mejdahl:

"Det er ministeriet, der har godkendt betalingsuddannelserne. Og universitetet har brugt pengene, så hvis de skal betale tilbage, kommer det til at gå fra undervisning og vejledning, og det er ikke rimeligt for de studerende. Det er i sidste ende et politisk ansvar at sørge for gratis uddannelse og derfor er det også ministeren, som må finde midlerne til at betale den ulovlige brugerbetaling tilbage."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu