Senest i 2012 skal de danske udledninger af drivhusgasser være reduceret med 21 pct., målt i forhold til 1990-niveauet. Det er den forpligtelse, Danmark har påtaget sig med Kyoto-aftalen.
Energistyrelsen har nu offentliggjort den foreløbige status for, hvor langt Danmark er nået med CO2, som er den altdominerende drivhusgas. Facit: CO2-udledningen er reduceret med knap 0,2 pct. på 17 år.
Den faktiske CO2-udledning var ved indgangen til 2008 52,6 mio. ton - tilbage i 1990 var den 52,7 mio. ton.
Den i praksis uændrede CO2-forurening afspejler, at forbruget af fossile brændsler i 2007 var godt fem pct. større end i 1990.
Der er sket et vist skift fra kul til naturgas, men det har ikke kunnet opveje CO2-virkningen af, at der alt i alt bruges mere fossilt brændsel nu end dengang.
De manglende fremskridt øger presset på regeringen for at få fart på CO2-reduktionerne, også i lyset af Danmarks værtsskab næste år for FN's klimatopmøde i København.
Energistyrelsen er i øjeblikket ved at beregne den forventede CO2-virkning af den energiaftale, der i sidste måned blev indgået på Christiansborg, men den ny statistik vil formentlig øge tilskyndelsen til at købe sig til CO2-reduktioner i udlandet i form af CO2-kvoter fra EU's kvotemarked og CO2-kreditter fra klimaprojekter i u-lande.
Greenpeace har beregnet, at hvis både regeringen og danske virksomheder fuldt ud udnytter de tilladte muligheder for at købe sig til resultater, så vil to tredjedele af Danmarks Kyoto-forpligtelse blive opfyldt uden for landets grænser.
Længere fra sparemålet
I sin pressemeddelelse om de nye CO2-tal nævner Energistyrelsen ikke de faktiske 2007-udledninger og sammenligner dem ej heller med 1990-niveauet eller Kyoto-kravet om 21 pct. reduktion.
I stedet oplyser styrelsen, at den såkaldt 'korrigerede CO2-udledning' er faldet med 13 pct. siden 1990.
Denne størrelse justerer den faktiske udledning efter, hvordan el-eksport og temperaturer har været det pågældende år.
Men det er ikke denne 'korrigerede udledning', EU-Kommissionen og FN's klimasekretariat kigger på, når de skal afgøre, om Danmark lever op til sin Kyoto-forpligtelse. Det er den faktiske udledning.
Den aktuelle vismandsrapport fra Det Miljøøkonomiske Råd finder Energistyrelsens valg af korrigerede CO2-værdier inkonsekvent, fordi styrelsen korrigerer for el-eksport og -import, men ikke korrigerer for andre former for eks- og import, der også har CO2-betydning.
De korrigerede tal for det danske bruttoenergiforbrug viser i øvrigt en stigning på 0,5 pct. fra 2006 til 2007.
Det øger udfordringen i forhold til den ny energiaftales mål om to pct. reduktion i bruttoenergiforbruget frem til 2011.
Statistikken fortæller også, at det indenlandske kulforbrug steg med 7,6 pct. fra 2006 til 2007. Dermed fortsatte tendensen siden 2002 med voksende forbrug af kul. I samme periode er naturgasforbruget faldet jævnt som udtryk for, at energiselskaberne skifter fra decentrale kraftvarmeværker fyret med gas til centrale værker fyret med billigere kul.
Hovedtallene i energistatistikken 2007 fra Energistyrelsen (som omfatter perioden fra 1990 til 2007) viser, at der for energiforbruget og udledningen af CO2 i perioden fra 2000 til 2007 ikke er sket ændringer, der kan pege på, at problemerne med bæredygtighed (og klima) og forsyningssikkerhed er taget alvorligt. Der er BAU (business as usual) over hele linien.
Se statistikken på: http://www.ens.dk/sw66857.asp
Produktionen af energi i perioden fra 2000 til 2007 er faldet en anelse, mest på grund af nedgang i produktionen af olie og naturgas fra de danske felter.
Produktion af vedvarende energi er tredoblet - et opmuntrende tegn, men vedvarende energi fylder stadig relativt lidt i det samlede billede.
Det samlede energiforbrug i årene 2000 til 2007 er steget svagt og CO2 udslippet er stort set uændret.
Alle disse tal sætter perspektiv på den udfordring der ligger forude, både i forhold til EU´s og regeringens egen klimapolitiske mål, men meget mere i forhold til perspektiverne for bæredygtighed og forsyningssikkerhed, som ikke kan opfyldes af de mål, hverken EU eller den danske regering har formuleret.
Interessante tal i oversigten fra Energistyrelsen er selvforsyningsgraden. I 1990 var den på 52. Det vil sige, at vi selv producerede 52 % af den energi, vi forbrugte. Resten blev importeret. I dag er den på 131 for energi samlet set.
For olie var selvforsyningsgraden i 1990 på 72. For olie toppede selvforsyningsgraden i 2004 med 239 og er i dag på 189. Både for den samlede energiproduktion, men især for olie falder selvforsyningsgraden hurtigt. For oliens vedkommende er der fra toppunktet i 2004 og til 2007 sket et fald i selvforsyningsgraden på knap 21 %.
For det samlede energiforbrug er selvforsyningsgraden faldet med ca. 16 % fra toppunktet i 2004 til 2007.
I dag er Danmark det eneste land i EU, hvor produktionen er større end forbruget.
Det kan derfor med stor sikkerhed forudsiges, at Danmarks status som selvforsynende med energi fra olie og naturgas snart vil være slut. Uerstattelige ressourcer er uden omtanke og underlagt en ikke-bæredygtig vækstideologi brændt af i et historisk blink.
Det kan derfor også med ret stor sikkerhed forudsiges, at hvis der ikke på meget kort sigt satses kraftigt, målrettet og begejstret på at fremme og opgradere brugen af bæredygtig vedvarende energi og energibesparelser, vil der på baggrund af den globale forsyningssituaiton ('peak oil') for fossile brændsler kunne opstå en situation, hvor forsyningssikkerheden vil komme i alvorlig fare.
Det er et spørgsmål, om det danske samfund er klar til at møde denne udfordring, som mildest talt ikke er til stede i den offentlige debat, de politiske prioriteringer eller de danske medier.
Det er heller ikke en problemstilling Energistyrelsen rejser, selvom det måtte formodes, at forsyningssikkerheden måtte være en sag for en sådan styrelse, og man må jo hertil formode, at også de kan læse tallenes tale.
Se også: http://www.eroni.dk/news.html
Uden at forsøge at være bedrevidende skal jeg tillade mig at henlede opmærksomheden på den debat, der foregår på :
http://blogs.ec.europa.eu/piebalgs/
1768 år!
Artiklen afslører, at vi i de seneste 17 år har reduceret CO2-udledningen med 0,2%. Med den hast når vi den resterende del af Kyoto-kravet på 21% i løbet af de næste 1768 år.
Regeringen og folketinget skal nok forstå at løse denne pinlighed med kreativ bogføring og køb af CO2 kreditter i u-landene, så alting tager sig pænt ud til klimatopmødet næste år. Statsministeren er allerede i gang med det kreative. Han rejser rundt i verden og fortæller om, hvordan Danmark har afkoblet sammenhængen mellem den økonomiske vækst og CO2 udledningen. Et resultat der opstår, når man medregner den danske skibsfarts økonomiske bidrag til BNP, men undlader at indregne den samme skibsfarts CO2 udledning.
Der er ingen grund til alene at skyde på regeringen. 174 af folketingets 179 mandater stod bag det netop vedtagne energiforlig, der frem til 2020 skal reducere det danske energiforbrug med 4%. Med den kendte teknologi er der ingen vej uden om massive energibesparelser, hvis de samme politikere vil leve op til deres egne klimapolitiske mål. Hvis de ikke vil, så vil det klimapolitiske parti X klima.nu tvinge dem til det. Ser du også behovet for det, så meld dig ind, det kan ske på www.xklima.nu.
Med hilsen og håb
Søren Grene