Læsetid: 2 min.

42 procent af S-vælgerne har droppet Thorning

Vælgerne flygter fra det kriseramte Socialdemokrati, viser en meningsmåling, der giver partiet en historisk lav tilslutning
15. marts 2008

Kun 58 procent af de vælgere, der satte kryds ved liste A på valgdagen i november sidste år er i dag klar til at stemme på Socialdemokraterne. Det er resultatet af en meningsmåling, som Sentio har foretaget for Ritzaus Bureau.

Målingen er den første seriøse meningsmåling, der måler SF's tilslutning til at være klart større end Socialdemokraterne.

Men bag det tilsyneladende magtskifte inden for oppositionens egne rækker ligger et mere kompliceret mønster af vælgervandringer, som Sentio har analyseret.

17 procent af Socialdemokraternes vælgerne fra valget i november vil i dag stemme på SF, viser målingen. Men andre 16 procent af de gamle S-vælgere simpelthen melder pas og ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds. Og otte procent af S-vælgerne er vandret til DF og de konservative, mens Thorning har en mindre netto-tilgang af Venstre-vælgere.

De 17 procent gamle S-vælgere repræsenterer næsten hele SF's fremgang. SF henter kun marginalt fra Dansk Folkeparti (omkring et procentpoint eller mindre end to mandater), eller i samme størrelsesorden som Socialdemokraternes tab til DF.

I Sentio-målingen forøger VKO-flertallet sit mandattal til 94, idet både Ny Alliance og Enhedslisten ryger ud af folketinget.

I tænkeboks

Det store antal tvivlrådige tidligere Socialdemokratiske vælgere er en af mange grunde til at tage målingens bundlinje med et vist forbehold.

Socialdemokraterne har i flere år fremvist det mønster, at de mellem valgene har haft relativt mange tvivlende vælgere, men i 1990'erne var de ofte i stand til at mobilisere de tvivlrådige op til valgene.

Også Venstre har ifølge målingen tabt forholdsvis mange vælgere til sofaen eller 'tænkeboksen'.

Det faktum, at november-valgets to største partier har 15-20 procent af deres vælgere parkeret i en ved-ikke-position, betyder, at nogle af de andre partier, der har flere overbeviste vælgere, i øjeblikkets meningsmålinger overvurderes.

Muhammed-krisen

Vælgervandringerne efter valget befinder sig tilsyneladende på et meget højt niveau. Allerede før den seneste dramatiske vækst i SF's tilslutning opgjorde Gallup, at mere end 13 procent af vælgerne eller op mod en halv million af vælgerne havde skiftet parti siden november-valget.

Det store ryk i opinionstallene minder om mønsteret under den første Muhammed-krise i 2006, hvor både de radikale og Dansk Folkeparti gik voldsomt frem især på Socialdemokraternes bekostning. Året efter var Ny Alliance i flere målinger ligeledes i stand til at samle betydelig tilslutning.

Valgresulatet i 2001, 2005 og 2007 har imidlertid udvist et stabilt VKO-flertal trods disse forskydninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Socialdemokraterne har ikke været dygtige nok til at fortælle om udvandrevelfærdsrettighen: UDVANDRINGSCHECKEN.

Villys 'mørkemænd' - had til 20-30% af muslimerne i Danmark - og DF's indvandrerskepsisitet tilsammen er vanskeligt for S.

Gad vide hvor langt Socialdemokratiet skal ned før de sætter Thorning Schmidt fra bestillingen. Forhåbentlig gør de noget ved sagen inden de ellers om kort tid når ned på 15%...

Jeg synes, at Socialdemokratiet skal beholde Helle som leder i mange år endnu. Det er klart den bedste leder, partiet nogensinde har haft! I hvert fald for os, der aldrig kunen drømme om at sætte kryds ved liste A ;-)