Læsetid: 3 min.

Advokat: Regler for overvågning er uklare

Hverken ansatte eller arbejdsgivere ved præcis, hvad de har at holde sig til, når det kommer til overvågning på arbejdspladsen, mener advokat og ph.d. Martin Gräs Lind. Venstre vil have undersøgt området til bunds
1. april 2008

Der var i orden, da en arbejdsgiver overvågede en sygemeldt medarbejder i hendes hjem.

Det var det til gengæld ikke, da Matas overvågede en ansat, der tog make-up på. Ifølge advokat Martin Gräs Lind, der har skrevet en ph.d.-afhandling om overvågning på jobbet, er reglerne alt for uklare.

"Problemet er, at der ikke er en samlet regulering af medarbejderovervågning i dansk ret. I stedet skal retsgrundlaget stykkes sammen af en række retskilder, og det er svært at håndtere for både arbejdsgivere og ansatte," siger han.

I andre lande, som eksempelvis Finland, har man indført en integritetsbeskyttelseslov, mens vi her til lands henholder os til den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere aftaler sig frem til retningslinjer.

Eksempelvis har HK i deres regelsæt fastslået, at overvågningen ikke må være krænkende, men som de to indledende sager illustrerer, afhænger krænkelse af, hvilken lovbestemmelse, der anvendes for som Martin Gräs Lind konstaterer:

"De afgørelser går i hver deres retning, og det skaber et uklart billede."

I 2005 skrev han en ph.d.-afhandling om emnet, og efter at have gået regeljunglen efter, er advokaten ikke tryg ved retssikkerheden.

"Man har regler, som er uoverskuelige for dem, der skal bruge dem. Det giver retsusikkerhed for både arbejdsgivere og medarbejdere," siger Martin Gräs Lind og peger på, at parterne skal håndterer såvel et arbejdsmarkedsregelsæt, persondataloven samt kamera-overvågningsloven:

"Og derpå den fagretslige praksis, som må siges at være undergivet en udvikling. Der mangler klarhed over, hvad der gælder - både når det kommer til den kvalitative og den kvantitative overvågning," siger han og tilføjer:

"Man kunne indføre lovgivning, som mere centralt regulerer overvågning på arbejdspladsen."

Ikke politisk enighed

Men på Christiansborg er der delte holdninger til, hvorvidt der er behov for national lovgivning. SF's retsordfører Anne Baastrup er enig i kritikken af den manglende retssikkerhed.

"Og der er for mange gange, hvor arbejdsgivere får medhold i sager om for megen overvågning. Der skal strammes op både på reglerne og konsekvenserne af at overtræde dem. Det er for nemt at snyde, og jeg så gerne centralt fastsatte regler," siger hun.

Socialdemokraterne genfremsætter nu et forslag om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger. Forslaget lægger blandt andet op til, at ansatte skal have en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren har overvåget dem i strid med lovens bestemmelser.

"Det skriger til himlen, at man lukker øjnene og siger, at der ikke er et problem," siger retsordfører Karen Hækkerup (S).

V: Behov for klarhed

S-ordføreren peger på, at der sættes flere og flere kameraer op.

"Vi skal have styr på reglerne, og på problemerne med Datatilsynets kontrolfunktion. Vi er med på, at udvidet kamera-overvågning skal skabe tryghed, men det nytter ikke at undlade at sørge for, at sikre medarbejderne. De skal ikke gå på arbejde og være bekymrede for, hvad der bliver filmet," siger Karen Hækkerup.

Venstres retsordfører vil ikke umiddelbart lægge stemmer til S-forslaget, men Kim Andersen vil gerne have afdækket overvågningen af medarbejdere nærmere.

"Det kunne være nyttigt at få undersøgt området til bunds for at skabe en større klarhed over anvendelsen af videooptagelser. Det er jeg meget positivt stemt over for," siger han.

Men hos de konservative er der anderledes afvisende toner. Retsordfører Tom Behnke (K) mener, at de eksisterende regler er tilstrækkelig tydelige og afviser S-forslaget om at lave et samlet register over opsatte kameraer.

"Der er klare spilleregler for, hvem, der må optage, hvad og hvem, der må optages, hvordan det skal opbevares og hvornår det skal slettes samt, at der skal skiltes tydeligt med det. Vi er enige i, at kamera- og videoovervågning er ømfindtligt og kun skal forekomme, hvor det er absolut nødvendigt," siger han og peger samtidig på, at Folketinget sidste år samlede al lovgivning om kamera-overvågning i en lov. Men den lov inddrager ikke specifikke regler for overvågning af medarbejdere, påpeger Martin Gräs Lind:

"Uklarheden kunne være løst, hvis man havde medtaget det aspekt i revideringen af loven." siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu