Læsetid: 2 min.

Anders Foghs 'CO2-afkobling' er en myte

Danmark har markant økonomisk vækst uden vækst i energiforbrug og CO2-udledning, siger statsministeren, når han besøger sin kollega i USA. Men regnskabet er pyntet, fremgår det af den miljøøkonomiske vismandsredegørelse
Indland
15. marts 2008
Skibsfartens CO2-udledning udelades i de tilbagevendende nationale opgørelser fra Energistyrelsen.

Skibsfartens CO2-udledning udelades i de tilbagevendende nationale opgørelser fra Energistyrelsen.

Carsten Ingemann

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har et favoritbudskab, når han for tiden taler klimapolitik med f.eks. præsident George Bush og andre amerikanere. Som statsministeren formulerede det i en tale til USA's Handelskammer i februar:

"Fra 1980 til 2005 har Danmark nydt godt af omkring 70 pct. økonomisk vækst med knap nogen vækst i sit energiforbrug."

Fænomenet, der ifølge statsministeren gør indtryk på tilhørerne, kalder regeringen 'afkobling': Danmarks økonomi vokser, men det gør hverken energiforbruget eller CO2-udledningerne. Stadig teknologisk effektivisering muliggør fortsat økonomisk fremgang uden øget klimabelastning.

Problemet er, at udsagnet ikke holder. Det påpeger Det Miljøøkonomiske Råd i sit aktuelle diskussionsoplæg om miljø, energi og klima.

"Afkoblingen mellem vækst og henholdsvis energiforbrug og CO2-udledning afhænger af, hvilken afgrænsning af energiforbrug og CO2-udledning, der anvendes. I de hyppigst anvendte opgørelser indgår energiforbruget til danske skibe i udenrigsfart ikke," skriver rådet.

Skibsfarten står imidlertid for "en nævneværdig - og i de senere år kraftigt stigende - andel af den økonomiske aktivitet."

Søtransportens værditilvækst udgjorde således i 2006 2,4 pct. af den samlede værditilvækst i Danmark - en markant stigning fra 0,5 pct. i 1990. Det betyder i sig selv et mærkbart bidrag til det samlede danske energiforbrug, og dertil kommer, at erhvervet har en såkaldt energi-intensitet, der ifølge rådet er "markant større end i andre erhverv".

"Søfartserhvervet bruger dermed mere end 20 gange så meget energi som de øvrige erhverv pr. produceret enhed," forklarer diskussionsoplægget.

Punkteret pointe

Alligevel er skibsfartens energiforbrug - såkaldt 'bunkring' - og CO2-udledning udeladt i de tilbagevendende nationale opgørelser fra Energistyrelsen, antagelig fordi skibsfart ikke er omfattet af Kyoto-protokollens klimaforpligtelser.

"Set ud fra et økonomisk synspunkt er det omvendt ikke naturligt at udelade energiforbrug og CO2-udledning relateret til en særlig aktivitet, blot fordi den foregår uden for landets grænser. Den værditilvækst, der er knyttet til de danske skibe (og dansk chartrede skibe), indgår således i opgørelsen over det danske BNP," påpeger Det Miljøøkonomiske Råd.

"Når energiforbruget sættes i forhold til den samlede danske økonomiske aktivitet, er det derfor mest oplagt at medtage energiforbruget knyttet til dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet." Og "som følge af en kraftig vækst i dansk søfart er det samlede energiforbrug - inklusive søfartens energiforbrug - de seneste år steget hurtigere end BNP."

"Med denne opgørelsesmetode har der været en stigende energi-intensitet de seneste fem år, dvs. ingen afkobling," fastslår vismændene.

Dermed punkterer de statsministerens centrale pointe. Faktisk betyder skibsfartens vækst, at der i stedet for et markant fald i det danske energiforbrug pr. BNP-krone siden 2002 er sket en bemærkelsesværdig stigning i energiforbrug pr. BNP-krone.

"Danmark (vil) ikke længere have en lav energi-intensitet sammenlignet med andre lande, hvis bunkring inddrages," konkluderes det.I modsætning til Energistyrelsen opgør Danmarks Statistik løbende CO2-udledningerne fra den danske skibsfart. Medregnes dette bidrag i en national CO2-opgørelse, var der i 2006 ifølge Danmark Statistik tale om en samlet dansk CO2-udledning på godt 100 mio. ton. I Energistyrelsens statistik angives de danske udledninger samme år til bare 53 mio. ton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dansk energi siger nu også at den globale olie produktionen har toppet.

http://www.elogenergi.dk/

Forbløffende er det, at regering og folketing i det nylige energiforlig - udover at acceptere EU-mål om biobrændstoffer og give halvhjertet støtte til elbiler - ignorerer transportsektoren. En af forklaringerne er formentlig, at regeringen har lullet sig i søvn af de årlige meldinger om ’olie nok til fremtiden’ fra Det Internationale Energi-agentur (IEA). Analysen fra Energy Watch Group viser, at IEA år efter år halser efter udviklingen i den virkelige verden. IEA’s bud på fremtiden har cirka samme valør som dem fra Oraklet i Delfi og Vølven på Island.
Regeringen har også ladet sig bedøve af det faktum, at Danmark er olie- og gasproducent. Vi rider derfor med på den økonomiske bølge, som også oliesheiker og andet godtfolk tjener styrtende på, når olieprisen i New York lister sig over 110 dollar tønden, og Nordsø-brent rammer 102 dollar. OPEC-olien har også rundet de 100 dollar for første gang.
Transportområdet er – ligesom klimaudfordringerne stadig er det for et fåtal - præget af ønsketænkning.
’Det går nok over!’ Nej, det gør ikke!
Klimaet er under forandring, og olieproduktionen kan ikke følge med efterspørgslen.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil gøre Danmark fri for fossile brændsler, men hans politik mangler konsistens. Det var klogt at samle transporten og energien i ét ministerium, men da det kom til stykket, ville regeringen ikke noget. Hverken fra en olie- og klimasynsvinkel har været smart at lade os køre hurtigere på motorvejene, at slippe offroaderne fri på de flade landeveje eller gøre det billigere at flyve.
Olien er den vestlige verdens sikkerhedspolitiske og økonomiske akilleshæl. OPEC kan eller vil ikke øge produktionen, der forbliver på 32 mio. tønder efter det seneste milliardær-møde i Wien. For få år siden var 20-30 dollar-prisbåndet normen, siden var 60 dollar ’fair’. Nu er 100 dollar vist nærmere et minimum, for de største oliefelter er alle fundet for over 50 år siden, antallet af fund falder, og siden 1980’erne har verden brugt mere, end der gjort nye fund. Chevron påpegede sidste år, at produktionen er toppet i 33 af de 48 største olielande.
På transportområdet skal vi have gang i en seriøs diskussion af, hvad der giver mening at gøre herhjemme, og hvad vi bedre kan gøre i fællesskab med vores europæiske partnere.

Læs mere på www.energywatchgroup.org/fileadmin/global/pdf/EWG_Oilreport_10-2007.pdf

Adrig før har lovgiverne i dette land været længere væk fra realiteterne der faktuelt udspiller sig i verden. Verden er påvej imod den værste økonomiske krise nogensinde. når selv dansk energi der er en yderes koncervativ i deres udmeldninger. nu åbent siger verdens olie produktion har toppet så skal vi sku lyttte Klima spørgsmålet er vigtigt ja meget vigtigt, derfor skal vi finde løsninger på energi krisen der er co2 neutrale.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Hvorfor er det en nyhed? Manden har jo ikke talt sandt siden engang i 1980'erne, om nogensinde. Det kan da ikke blive ved med at være en overraskelse, at han pynter på sine fakta? Det er snarere overraskende, at pressen hopper på den igen og igen og igen og igen!

Det, der i sammenhængen er interessant, er sammenhængen mellem væksten i BNP og bæredygtigheden.
Fordi BNP (økonomien vokser) bliver Jordens diameter jo ikke større. Det må være den almindelige opfattelse blandt medier og politikere og det dertil knyttede præsteskab (de fleste økonomder, men dog ikke alle). Økonomisk vækst i den traditionelle forstand belaster Jordens økologiske system, hvoraf mennesket er en integreret del, og det går kun til en vis grænse. I et finalt system kan væksten (det materielle forbrug) ikke være ubegrænset. Selvom vi i denne periode formår at økonomisere med energien (= bruge mindre energi på at fremstille lidt flere varer og køre lidt længere i bil og rejse lidt længere i fly), så ændres der ikke ved denne kendsgerning.
Væksten på det mentale område må kunne være ubegrænset, men ser desværre ud til at være gået helt i stå, hvis ikke disse fundamentalia kan lede til tanke og handling med helt andre perspektiver, end hvad vi hidtil er blevet præsenteret for. .