Læsetid: 2 min.

Anklager: Ingen rettergangsfejl i terrorsag

Statsadvokat Hanne Schmidt fejede forsvarernes påstand om rettergangsfejl i Vollsmose-sagen af bordet og krævede i stedet betydeligt længere fængselsstraffe til de tre tiltalte, da Højesteret i går tog fat på ankesagen. Undervejs kom statsadvokaten endda med en nyhed
Indland
27. marts 2008

Ingen rettergangsfejl. Ingen rettergangsfejl. Ingen rettergangsfejl...

Monotomt afviste statsadvokat Hanne Schmidt igen og igen under en mere end fire timer lang enetale forsvarernes ønske om, at terrorsagen fra Vollsmose skulle gå om i Østre Landsret på grund af rettergangsfejl mod de tiltalte MZ, AK og AA.

Hele onsdagen var afsat til Hanne Schmidt, der møjsommeligt gnavede sig gennem sagens mange ringbind for at afslutte med en procedure, der punkt for punkt lagde afstand til forsvarernes påstande og indsigelser: Jo, forsvarerne havde skam fået aktindsigt i alt det PET-materiale, der var relevant for sagen mod de tiltalte. Jo, der var ført et fuldt tilstrækkeligt bevis for en begrundet mistanke for en forbrydelse under opmarch, hvorfor det var helt korrekt af PET, da de i juni 2006 lod den civile - men af forsvarerne stærkt omstridte - meddeler LH skifte status til aktiv agent, der for efterretningstjenestens regning og risiko indkøbte to sække med gødning, som kunne bruges til at fremstille sprængstof.

Og nej, retsformandens belæring i oktober sidste år i Østre Landsret var skam ikke subjektiv i sin vurdering af PET-agenten LH's troværdighed, og nej, PET-agenten havde heller ikke overtrådt nogle af de uskrevne regler for PET-agenters virksomhed, og nej, der var slet ikke sket en indskrænkning i forsvarets mulighed for at føre relevante vidner i forsvaret for deres klienter. Alt i alt var der ifølge statsadvokaten absolut intet grundlag hverken for strafbortfald eller strafnedsættelse. Tværtimod ønskede Hanne Schmidt fængselsstraffene forhøjet, fra 11 til 14 år for sagens to 'hovedmænd' MZ og AK, mens 'den praktiske gris' AA skulle have seks år i stedet for de fire, som Østre Landsret idømte ham i november sidste år.

Ikke-overraskende nyhed

Midt under den lange oplæsning undslap der pludselig en nyhed fra statsadvokaten, tilsyneladende en uvæsentlig detalje, der dog fik de tilstedeværende retsreportere i Højesteret til at spidse ører.

Det drejede sig om, at Rigsadvokaten for kun en uge siden endeligt frafaldt en tiltale mod AK's lillebror. Han havde ellers været tiltalt for i august 2006 at have stukket PET-agenten LH med en skruetrækker i låret.

Overfaldet var ifølge lillebroren rent opdigt fra LH's side (således som lillebroren selv forklarede til Information den 15/12 2007). Men når AK's forsvarer Bjørn Elmquist ikke fik lov at føre lillebroren som vidne i Østre Landsret i den hensigt at så tvivl om LH's generelle troværdighed, fungerede tiltalen mod lillebroren trods alt som en slags belæg for, at LH's forklaring om overfaldet var sandfærdig.

Men en uge før Højesterets behandling af ankesagen opgav Rigsadvokaten altså tiltalen mod lillebroren - "af bevismæssige grunde", som Hanne Schmidt tonløst forklarede.

AK's lillebror og det påståede skruetrækkeroverfald stod også centralt i et af de andre stridspunkter mellem statsadvokaten og Bjørn Elmquist, nemlig spørgsmålet om forsvarernes adgang til alt relevant PET-materiale i sagen. Hidtil har forsvarerne ikke haft mulighed for at se f.eks. det PET-materiale, der vedrører agenten LH's relationer til andre personer end de tre tiltalte. Især LH's indberetning om lillebroren og skruetrækkeren ville ud fra et forsvarer-synspunkt være overordentlig interessante. Ankesagen afsluttes i dag med forsvarernes gennemgang af deres påstande og indsigelser. Derpå vil de syv højesteretsdommere afsige dom formodentlig i løbet af nogle uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Har muslimer, der er anklaget for vilje til terrorhandlinger, overhovedet en chance for at få et fair retsag i Danmark?

Alene det faktum, at skyldsspørgsmålet kun prøves ved een retsinstans, nemlig Landsretten, og ikke som normalt også i Byretten, er en alvorlig mangel.

Dertil kommer, at forsvarerne ikke har den samme adgang til PET's materiale, som anklageren og heller ikke tilgodeses i deres ønsker om, hvem de vil indkalde som vidner.

Sidst, men ikke mindst, så er juryen ikke sammensat på en sådan måde, at den er repræsentativ for befolkningssammensætningen i Danmark, men består udelukkende af midaldrende/ældre danskere, der er medlemmer af en partipolitisk forening. Ingen medlemmer var f.eks. selv muslimer.

Skævheden i jurysammensætningen, og den måske forudfattede aversion imod muslimer, den også kunne være præget af, viste sig for mig helt klart i Glostrupsagen, hvor de juridiske dommere undsagde juryens afgørelse og frifandt de anklagede på nær een.

Min ellers urokkelige tillid til Danmark som retsstat begynder at vakle kraftigt. Med hertil er selvfølgelig også PET's udvisning af 2 tunesere på et hemmeligt grundlag. Det er ikke et retssamfund værdigt.

Ydrest kvalificeret kommentar fra Karin Bennedsen.

Yderst velkvalificeret? Tjah, juridisk korrekt er kommentaren i hvert fald ikke:

Bennedsen skriver:

Alene det faktum, at skyldsspørgsmålet kun prøves ved een retsinstans, nemlig Landsretten, og ikke som normalt også i Byretten, er en alvorlig mangel.

Med sit normalt antyder eller påstår hun, at der er sket forskelsbehandling, at sagen ikke er blevet behandlet som andre sager af samme type. Det er slet og ret forkert.

Efter den tidligere gældende retsplejelov er disse meget alvorlige straffesager altid nævningesager, der behandles i landsretten som første instans. Og skyldsspørgsmålet (dvs. bevisbedømmelsen) behandles ikke ved anke til højesteret. Der er/var altså, hvad skyldsspørgsmålet angår, kun én instans.

Dette er imidlertid ændret med virkning fra 1.1.2008, hvorefter skyldsspørgsmålet nu kan prøves i to instanser. Men denne sag begyndte jo inden 1.1.2008, hvorfor den ikke er omfattet af ændringerne.

"Alene det faktum, at skyldsspørgsmålet kun prøves ved een retsinstans, nemlig Landsretten, og ikke som normalt også i Byretten, er en alvorlig mangel."

Hvad er problemet?
Netop fordi den starter i landsretten er man sikker på at den kan ankes til Højesteret - der er vel netop lige så stor sikkerhed som hvis sagen var startet i byretten.

Alle sager kan jo ankes een gang - ligesom denne sag er blevet og her bliver den anket til den højeste instans. Der er lige så meget retssikkerhed ved denne sag som hvis den var startet i byretten.

"Sidst, men ikke mindst, så er juryen ikke sammensat på en sådan måde, at den er repræsentativ for befolkningssammensætningen i Danmark, men består udelukkende af midaldrende/ældre danskere, der er medlemmer af en partipolitisk forening. Ingen medlemmer var f.eks. selv muslimer."

Det har jo så været et problem de sidste 50 år - men der er også forslag til regler om at nævningens magt bliver mindre.

Godt forklaret af Hans Jørgen Lassen - man må gerne slette min kommentar