Baggrund
Læsetid: 3 min.

Arbejdskamp anno 2008

Arbejdskampen i EU er ved at skifte karakter. En nylig sag ved EF-Domstolen stillede spørgsmålstegn ved selve strejkeretten, og en tysk domstol har netop erklæret en vedtaget mindsteløn ulovlig
Indland
18. marts 2008
EU-Kommissionens formand José Barroso afviser at sætte strejkeretten til debat.

EU-Kommissionens formand José Barroso afviser at sætte strejkeretten til debat.

Yves Logghe

BRUXELLES - En blank afvisning på alle niveauer. Det var, hvad det europæiske LO, fagforeningssammenslutningen ETUC, fik ud af at forsøge at slå et slag for retten til at strejke. ETUC er sur over, at EU's markedsregler får lov til at stå højere end retten til at strejke, og prøvede derfor i udkanten af EU-topmødet torsdag-fredag at få et løfte om fremtidig strejkeret i EU.

"Vi har fået at vide, at strejkeretten er grundlæggende, men ikke så grundlæggende som retten til fri bevægelighed. Det skaber et hierarki mellem forskellige rettigheder, som man er nødt til at rette op på," sagde ETUC's generalsekretær John Monks til nyhedssiden EUobserver.dk.

Men den gik ikke. Både Kommissionens formand José Barroso og den siddende EU-formand, Sloveniens premierminister Janez Jansa, afviste at høre tale om en debat om retten til at strejke.

"Jeg har hele tiden sagt, at vi ikke mener, at domstolens afgørelser er i modsætning til den sociale model, og det har jeg gentaget i dag," sagde Kommissionens formand. "Vi, og her taler jeg for hele Kommissionen, mener ikke, at afgørelsen fra Domstolen er et angreb på grundlæggende rettigheder," sagde Barroso.

Premierminister Jansa var enig: "Jeg mener ikke, at strejkeretten er blevet forstyrret, men der kan være nogle problemer med implementeringen af fælles regler. De problemer kan løses, uden at man åbner op for en debat om, hvorvidt strejkeretten er sikret eller ej."

Men netop denne debat er påkrævet, mener flere danske politikere - det handler nemlig om intet mindre end den danske aftalemodel.

"Det er meget vigtigt, at vi sender et signal til de andre EU-lande om, at den danske model ikke skal ændres," sagde Anne Grete Holmsgaard fra SF, da debatten kom op i Folketingets Europaudvalg i februar.

Socialdemokraternes Svend Auken beskyldte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre for at "dalre rundt" uden at foretage sig noget i tide, og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt krævede af regeringen, at den sagde fra overfor EU og gjorde det klart, "at vi ikke vil acceptere, at den danske arbejdsmarkedsmodel bliver undergravet."

Spørgsmålet er, hvem der i fremtiden skal træffe beslutningerne - Christiansborg eller arbejdsmarkedets parter?

Brydningstid

I det spørgsmål er det interessant at følge den store, tyske mindstelønsstrid.

Den har fået bølgerne til at gå rigtig højt i den skrøbelige tyske regeringskoalition. Og sidste uge standsede en domstol i Berlin så mindstelønnen - kun få uger, efter den var trådt i kraft. Også her handler det om et sammenstød mellem lovpligtig mindsteløn og overenskomstmodel. De to må ikke fungere side om side i samme branche, dømte Berlin-domstolen. Konkret handler det om en forskel på en timeløn til postarbejdere mellem omregnet 56 kroner og 73 kroner som minimum.

Hvad har så et lavtlønnet tysk postbud at gøre med en strejkevagt foran et svensk skolebyggeri?

Begge spiller en rolle i den ganske særlige brydningstid, det europæiske arbejdsmarked for tiden befinder sig i.

De meget store lønforskelle mellem de forskellige EU-lande giver en stor arbejdsvandring. Dertil kommer en forskel i modeller: Kun Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Italien og Cypern har ingen lovpligtig mindsteløn, alle andre lande regulerer ved lov.

Det letteste ville være - mener EU-Kommissionen - hvis alle lande blev tvunget til at indføre en lovmæssig mindsteløn. Det sagde EUs valutakommissær, Joaquin Almunia, i sommer til den tyske avis Die Zeit. Godt nok var det endnu urealistisk, fordi der ikke er enighed mellem landene, sagde Almunia dengang, men "teoretisk er det muligt og rigtigt."

Den ide truer de lande, der har aftalemodeller. Og kommissær Almunia har ganske ret i, at der hersker uenighed om den sag - fordi både lande og arbejdsmarkedets parter støder sammen på tværs af modeller, grænser og interesser. Derfor er det for tiden advokater, der fører arbejdskampen i Europa, ikke blokadevagter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her