Læsetid: 5 min.

Beijing vs. Hollywood

Skuespilleren Mia Farrow har døbt OL i Beijing 'Folkemords-legene', og filminstruktøren Steven Spielberg er trådt tilbage som OL-rådgiver. Sammen med kritik fra mange andre Hollywood-stjerner har det bragt Beijings propagandaapparat ud af fatning, for i Kina blander kendte personligheder sig ikke i politik
-Hollywood-kulturen- er kommet bag på både regeringen og befolkningen i Kina, hvor det vækker forundring, at kendte skuespillere som Mia Farrow udtaler sig om Kinas politiske forhold i Sudan.

-Hollywood-kulturen- er kommet bag på både regeringen og befolkningen i Kina, hvor det vækker forundring, at kendte skuespillere som Mia Farrow udtaler sig om Kinas politiske forhold i Sudan.

Ron Edmunds

5. marts 2008

BEIJING - "Beijings OL-værtskab står overfor en krise," mener professor Xu Guoqi, der i april kommer på gaden med bogen Olympic Dreams: China and Sports.

Konflikten, mellem de kinesiske lederes ønske om et bedre image og fortsat kontrol, er blevet sat på spidsen af OL, mener Xu, der i april kommer på gaden med bogen Olympic Dreams: China and Sports.

"De er nødt til at komme med indrømmelser på menneskerettighedsområdet for at forbedre deres internationale image, men de vil samtidig ikke løsne for meget op, af frygt for, at det kan starte en proces, hvor magten begynder at glide ud af partiets hænder," siger han.

Samtidig har OL gjort det kommunistiske lederskab til et endnu større mål for kritik.

"OL er en chance for at presse dem til at leve op til deres løfter," siger Roseann Rife, afdelingsleder for menneskerettighedsorganisationen Human Rights in China.

Hun peger på, at Kina lovede Den Internationale Olympiske Komite (IOC), at værtsskabet ville føre til mere åbenhed og et forbedret rettighedsklima.

Den ene rapport efter den anden understreger, at Kina er løbet fra det løfte. Men i regeringens optik var det største angreb mod Kinas image, da den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg i februar trådte tilbage som OL-rådgiver. Han mente, at hans samvittighed ikke ville lade ham støtte et land, der ikke har gjort nok for at stoppe "de ubeskrivelige forbrydelser mod menneskeheden", som finder sted i Darfur. Filminstruktørens samvittighedskvaler var et stort nederlag for Kina, der har søgt legitimitet gennem støtte fra internationale stjerner.

Mødet med Hollywood

Det har været en brutal introduktion til den internationale opinion for Kinas ledere. Inden for landets grænser har de mestret kunsten at kontrollere informationsstrømmen, men med det hastigt voksende engagement med omverdenen står de over for, en for dem, hidtil ukendt størrelse: En verden, hvor Hollywood-stjerner og ikke politbureauet sætter dagsordenen.

"Beijing er ikke naiv," siger Xu Guoqi. "Men de har vist, at de har åbenlyse problemer med at forsvare sig mod kritik udefra."

Intet har kunne forberede dem på at håndtere kritik, der ikke er gået gennem de velkendte diplomatiske kanaler, og som har udspillet sig i medier, der ikke per automatik rider med på den bølge af OL-eufori, som har indhyllet Kina.

He Wenping, en ekspert i Kinas forhold til Afrika fra Kinas akademi for samfundsvidenskab, siger, at det, hun kalder 'Hollywood-kulturen', er kommet bag på både regeringen og befolkningen:

"I Kina vil selv de mest kendte personligheder aldrig blande sig i politik, eksempelvis komme med kommentarer om demokrati eller menneskerettigheder. De vil blive anset for at tale om ting, de ikke er eksperter i."

Mislykket PR

Det til trods er Kina nødt til at forholde sig til kendisser som skuespilleren Mia Farrow, der ved at kalde Beijings OL for 'folkemords-legene', har været stærkt medvirkende til en intens kampagne mod Kinas støtte til Sudan.

Beijings egne forsøg på positiv PR er gang på gang blevet slået i jorden.

Da Beijing stolt indviede OL's imponerende svømmestadion i januar, blev det overskygget af rapporter om, at myndighederne i over et år havde hemmeligholdt dødsulykker blandt de olympiske anlægs byggearbejdere.

Da de præsenterede de piger, der skal overrække medaljerne til sommer, i et håb om, at deres smil ville formilde omverdenen, brugte udenlandske tv-journalister dem blot som baggrund, mens de fortalte seerne om de seneste arrestationer af højt profilerede dissidenter.

Og da Beijing forsøgte at overbevise om, at Kinas 'stille diplomati' har haft en positiv indflydelse i Sudan, druknede det i rapporter om, at Nobelprisvindere og tidligere OL-deltagere i et åben brev til præsident Hu Jintao opfordrede ham til at gøre mere for at stoppe grusomhederne i Darfur.

Betændt opgave

At Kinas ledere er yderst nervøse for, at forsat negativ PR vil sprede sig som en virus, der uopretteligt vil inficere landets image, illustreres af, at partispidsen Xi Jinping i februar blev sat til at rette op på OL-skuden.

Han står til at blive udpeget til vicepræsident denne måned og vil efter al sandsynlighed blive Kinas leder i 2012. OL betyder så meget for regeringen, at overdragelsen af det betændte portefølje til Xi Jinping potentielt kan bremse hans ellers ustoppelige vej mod toppen, hvis han ikke er i stand til at vise resultater.

"Xi Jinpings støtter ville have, at han fik hvervet, fordi de mente, at han vil være den bedste, men hans modstandere ville også have, han fik det, i håbet om at det vil ødelægge hans karriere," siger Sidney Rittenberg, en mangeårig Kina-ekspert med en fortid som medlem af Kinas kommunistparti.

Blot seks måneder før OL skal der sættes en slutspurt ind for at redde Kinas image.

"Problemet er, at Beijing hader at blive kritiseret eller at være tvunget til at komme med indrømmelser overfor kritikere," siger Xu Guoqi.

"De ønsker at høste politiske fordele af OL, men samtidig er de ikke villige til at betale den politiske pris."

Roseann Rife mener, at den største chance, Beijing har for at redde sit image, vil være at løslade et stort antal politiske fanger. Men hun understreger, at det ikke er nok:

"Vi er interesseret i mere end blot image i forbindelse med OL. Vi vil se en mere systematisk ændring, der også gør sig gældende efter OL."

Ingen boykot

Kina kan dog sole sig i støtte fra IOC og udenlandske regeringer.

IOC-præsident Jacques Rogge sagde sidste uge, at han fortsat mener, at OL vil have en positiv effekt på menneskerettighederne i Kina.

Og under sit besøg i Kina sidste uge udtrykte Storbritanniens udenrigsminister David Miliband, at OL er en mulighed for at fejre Kinas fremskridt, og at han ikke støtter sammenkædningen mellem OL og fremskridt på rettighedsområdet.

På trods af debat om boykot af legene virker det dog også usandsynligt, at det reelt vil komme på tale.

Bl.a. vil USA's præsident George W. Bush være til stede ved åbningsceremonien.

"Der er en del emner, som jeg har på fornemmelsen, folk vil fremsætte deres meninger om under OL - der er Dalai Lama-flokken, der er drivhuseffekt-folkene, der er Darfur," har han sagt.

"Jeg vil ikke bruge OL som en mulighed til at udtrykke min mening til det kinesiske folk på en offentlig måde, for det gør jeg hele tiden med præsidenten."

Selv menneskerettighedsorganisationer vil ikke opfodre til en boykot.

"Vi støtter ikke en boykot," siger Roseann Rife.

"Begivenheden repræsenterer international forståelse og etableringen af et internationalt samfund. Jeg mener, det er værdifuldt. Og utrolig mange kinesere er henrykte over at få OL til landet, og det bør de være. Det er ikke noget, vi bør tage fra dem."

Serie

Seneste artikler

  • Den røde lanternes skær i Afrika

    28. juli 2008
    Kinas stigende efterspørgsel på fødevarer og energi og Ugandas udbud af råvarer og landbrugsprodukter burde være et regnestykke, der kunne gå op, men indtil videre er det kun kineserne, der afsætter produkter på det ugandiske marked, og ikke omvendt
  • Selvkritik efterlyses

    5. marts 2008
    Regeringen i Beijing har haft travlt med at beskytte sig selv og det kommende OL mod voksende udenlandsk kritik af Kinas menneskerettighedssituation og Sudan-politik
  • 'Kina er ikke skurken i Sudan'

    5. marts 2008
    Udenlandsk kritik af Beijings Sudan-politik vækker både undren og vrede i Kina. 'I er uinformerede,' er beskeden til kritikerne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Realistisk set tror jeg, at det officielle Kina og det politiske ledelse risikerer de største ydmygelser m.v. under selve OL. Da har de verdens fulde bevågenhed og tusindevis af journalister og meningsdannere, der forhåbentligt vil benytte lejligheden til at kommentere forholdene i Kina.

Jeg er stadigt lidt forundret over at Kina blev tildelt OL 2008, men synes trods alt at det var et positivt og modigt signal til sende til Kina. Det der undrer mig endnu mere, er hvorfor Kinas politiske elite var villige til at tage så store risici ved at ønske OL til landet?

Per Vadmand:

"Per Thomsen, mener du, at det er o.k at give OL til det land, der har verdensrekord i dødsstraf?"

Hvis vi som tankeeksperiment vælger at forholde os obejektivt og sagligt til kendsgerningerne, og belyser probelmstillingen efter antal dødsdomme pr. indbyggerer, så er det nok ingen tvivl om at USA så langt overgår Kina.

-Og amerikanerne har mig bekendt afholdt Olympiade, uden at du ved den lejlighed protesterede en hel masse, Per Vadmand...

Per Thomsen, da der var OL i USA og USSR, var der ikke noget, der hed internet, men til din orientering protesterede jeg dengang mod OL begge steder. OL hører hjemme i frie, demokratiske lande, og dødsstraf indgår ikke i min definition af demokrati.

Som sædvanligt spilder du dit krudt på folk, du bortset fra detaljer er enig med.

Per Vadmand:

"Per Thomsen, da der var OL i USA og USSR, var der ikke noget, der hed internet, men til din orientering protesterede jeg dengang mod OL begge steder."

Så er du undtagelsen der bekræfter reglen, og al respekt for det!

USA har siden afslutningen af Anden Verdensskrig hvor landet blev en stormagt, årligt myrdet tusindvis af udskyldige civile verden over. For tiden sker myrderierne som bekendt fortrinsvis i Irak og Afghanistan.

USA er uden sammenligning den mest morderiske og voldelige nation på denne planet. Derfor giver jeg ikke meget for de personer der er ved at boble over af hellig forargelser over forholdene i Kina og samtidigt konsekvent lukker øjnene for de krænkelser af menneskerettighederne der uafladeligt begåes af USA og samt tilhørende sattellitnationer og marionetregeringer.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis man tager udgangspunkt i den olympiske idé, så har denne vel en hel del at gøre at vise, at mennesker fra hele verden kan mødes og have et fællesskab om noget, sammen. Og at dette møde kan ske værdigt, uagtet ideologiske, religiøse, kulturelle, etniske, nationale og andre tilhørsforhold.

De historiske olympiske lege havde trods alt et par pointer - bl.a. at (væbnede) stridigheder måtte bilægges for en (kort) tid.

Ideen var og er sikkert lige så naiv som den en enkel, men uanset hvad, så gør OL næppe verden til et værre sted.

Jeg finder det mildest talt trættende at høre om hvem der er de største skurke, og hvilke begivenheder der derfor mest fortjener at blive boykot'et.

I stedet kunne vi jo hypotetisk overveje diskutere vigtigtigheden af, af "vores" deltagere viser hvor meget bedre de er end de "andre", og dermed demonstrerer "vores" overlegenhed. En diskussion der er præcis lige så tåbelig og irrelevant som den første, vil jeg påstå!

Og ja - IOC er sikkert en samling korrupte pinger, OL er et brand og en pengemaskine, og OL (mis)bruges politisk af alle og enhver der kan slippe af sted med det.

Mvh

Det er selvfølgelig forfejlet at diskutere, hvor OL hører til, for det hører helt ubetinget til i Grækenland. På Peloponnes.

PeterH:

"Det er selvfølgelig forfejlet at diskutere, hvor OL hører til, for det hører helt ubetinget til i Grækenland. På Peloponnes. "

Jo, men var der ikke noget med at de behandler deres flygtninge og asylansøgere decideret voldeligt, og at de derved krænker menneskerettighederne så det basker. Hvorfor skal Grækenerne ikke Boykottes???

Per Thomsen, somme tider minder du mig uhyggeligt meget om den kolde krig - du ved, dengang da man, hvis man kritiserede Sovjet, fik ørerne tudet fulde af USA's misgerninger ag DKP'erne, og hvis man kritiserede krigen i Vietnam blev svinet til som kommunist af Erhardt & co.

Er det virkelg nødvendigt at opremse ALLE landes ugerninger i verden, hvergang man kritiserer ET af dem?

Dansk Industri, A.P. Møller, Asger Aamund, Dansk Eksportråd, Lægemiddelindustriforeningen - ikke mindst, Novo Nordisk og Lundbeck, der øjner chancen for eksportfremmende epidemiske livsstilsygdomme med sukkersyge og depression i front - jubler over Kina, der også har andre fortrin end købekraft, nemlig evne til at holde Rusland i skak og en dejlig politisk korrekt religion, der ikke fornærmer nogen, den Hollywood-egnede globaliseringskompatible, dynamisk omstillingsparate buddhisme.

Så kan de tibetansk orienterede berømtheder få deres fashionable TV-indslag ind imellem. Ja, men det såkaldte Internationale Samfund (ledet af USA med Danmark som født medlem, Israel som associeret medlem) skal da nok finde en balance mellem Vækst og Demokrati, der jo ifølge Globaliseringens uskrevne Bibel går hånd i hånd ...

Undertegnede skal så helt soleklart personlig boikotte OL i Beijing, i et land der demokratiforkjemperne fra 1989 fremdeles sitter innesperret, om de i det hele tatt er i live. Det er intet mindre enn en skandale og en skam for den vestlige verden, som tross alle sine mangler nu til dags, tross alt har frambrakt sin opplysningstid for 2-300 år siden, med påfølgende demokratiske revolusjoner i Amerika og Frankrike. Det er tradisjonene som strekker seg tilbake til denne epoken som representerer den stolteste historiske arv menneskeheten kan vise til så langt, og vi er i dag et godt stykke unna å ivareta disse tradisjonene og føre dem videre for kommende generasjoner. Vårt hå ligger ligger like fullt i at vi begynner å løfte dem fram på ny -- så ville så vel det kinesiske barbari som den middelalderske muslimske verden, som ennå har til gode å gjennomleve sine respektive opplysningstider, falle totalt i gjennom til sammenlikning.

Investeringer av kapital, mm i land som Kina, under de der for tiden rådende fohold, og oppslutning om et OL der, hører ingen steds hjemme!

DERFOR NEJ TIL BOYCOT Af OL i Kina

I efter året var det Sydafrikas tidligere kristne ærkebiskop Desmond Tutu som opfordrede til boykot af de Olympiske Lege i Beijing med henvisning til Burma og til Kinas relationer med regimet der. Nu har filminstruktøren Steven Spielberg samt et par Hollywood-stjerner taget boycot-staffetten op , denne gang med henvisning til situationen i Darfur og Kinas relationer med regimet i Sudan, ivrigt understøttet af et kor af højre og venstreliberale intellektuelle. Mia Farrow går så vidt at hun bruger ordet "folkemordslegene"

I god liberal ordning står hykleriet i højsædet. Kina anklages for at landet ikke følger den agenda som dikteres af Washington og at have henrettelse som straf. Og desuden tilader regimet ikke at USA/EU opbygger "frie-liberale partier i landet. Der findes heller ingen respekt for visse religioners krav om fuldstændige liberale friheder. Men der stopper kritiken. Både højre- og venstreliberale nævner ikke den kapitalistiske kommandoøkonomis udvikling i Kina - som bringer en "vidunderlig strøm af frie liberale profitter ned i lommerne på de som bestemmer og har magten i USA ,England og Danmark. Deres følsomme samvittighed påbyder dem ikke at kræve økonomiske sanktioner mod landet. Selvfølgelig ikke.

BEMærk mine damer og herer ! heller ingen her på Informations debatspalter rejser krav om økonomiske sanktioner. For pekuniære sanktioner skulle jo være til skade for den vestlige kapitalismes Big Business og deres profiter. Derfor vover de borgerligt-liberale hyklere ikke engang at tænke tanken. Men visse liberaler sover alligevel dårligt om natten pga hykleriet. De vender ud og ind på sig selv for pludselig at hævde at økonomiske forbindelser med Kina er lige gode som idrætslige er dårlige. At være liberal forsvarer af kapitalismen er ikke let

Jeg vil alligevel hævde at idræt og politik hører sammen. Fra Berlin -olympiaden under det fascistiske Hitlerregime til de amerikanske afroamerikanske sportsfolks Black Panther-hilsen da de stod på sejrsskammelen i 1968.
Men det betyder ikke at vi skal boycotte til højre og venstre mod alle lande som på det ene eller anden måde anses eller kan anses udemokratiske, for så må stort set al international idrætsudvekslin afbrydes, of då rakt inte för idrottsbojkotter som utgår från en imperialistisk agenda.

Jeg kræver boycot af Israel – fordi Israel udøæåver en racistisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk og fordi Israel konsekvent og demonstrativ bryder mod folkeretten , de internationale krigslove og mod FN:s resolutioner - som altid understøttet af deres uundværlige allierede i Washington/CIA/Pentagon.
På samme grundlag som der blev krævet boycot af det racistiske apartheidregime i Sydafrika - et krav der udviklede sig til
en overvældigende verdensopinion der medvirkede til regimets fald.

Der går skillelinjen mellem boycot eller ej . Kina er netop ikke racistisk eller overfalder andre lande. Det skete i 1979 med overfaldet på det heroiske Vietnamesiske folk. De kinesiske ledere fik siog enm lærestreg.
Og det er klart at vi ikke kan udelukkes at Kina udvikler sig i amerikansk imperialistisk retning med krav om verdensherredømmet. I fremtiden.
At Kina idag opretholder forbindelser med regimerne i Burma og Sudan - hvilket for eksempel også den skandinaviske modelstat i Sverige og dets kapitalistiske virksomheder gør: eksempelvis " Lundin Petroleum" - kan slet ikke sammenlignes med Israels systematiske forbrydelser mod det martrede palæstinensiske folks rettigheder og international lov. Uanset hvad man menr om regimerne i Burma och Sudan, så er sådanne forbindelser legitime.

Hvis landenes internationale agerende skal være grundlag for idrætsboycotter, så skal fokus ikke rettes mod OL i Beijing senere i år, men snarere på OL i London 2012. Heer har vi en stat som har myrdet, tortureret og undertrykt irernes menneskerettigheder i mere end 1000 år uden at blive straffet for det. Gordon Browns Labour=regering holdeer stadig en deling tropper udstationeret i Irlands "nordlige [provinser"
Samtidig er regimet i London en af USAs nærmeste allierede i den kriminelle krig mod Iraks folk og i besættelsen af Irak og Afghanistan. De åbenbare krigsforbrydelser kan være et grundlag for krav om idrætsboycot. Men hvem kan anklage Kina for åbenlyse krigsforbrydelser ?

Det er min personlige mening at arbejderklassen - proletariatet som vi siger ved højtidelige lejligheder er den eneste virkelige demokratiske ofg revolutionære klasse i mennskehedens historie.
Et land hvor arbejderklassen ikke er fri for arbejdsløshed, udbytning,sult og hjemløshed og ikke frit kan udtrykke kritik af disse forhold - på arbejdspladsen -i fabrikkerne og i samfundet - er ikke et demokratisk land.
I USA er arbejderne forhindret i frit at opfordre til kritik af forholdene på arbejdspladserne. Nye love vendt mod arbejdernes organisationsret i Staterne gør det meget svært at organisere faglige klubber på virksomhederne.
Det samme gælder Kina. Jeg er en stærk kritiker af den kapitalistiske udvikling i Kina og modstander af den dicksenianske udbytning af den kinesiske arbejderklasse og fattigbønderne - ikke mindst gennem de vest-imperialistiske virksomheders "frie profiteringen" af regimets 'invitation". Kampen mod denne udvikling og kampen for virkeligt demokrati og en folkedemokratisk udvikling i Kina bør have vor fulde solidaritet, sådan arbejdernes kamp i andre lande har vor solidaritet. Men når et par krigsførende kapitalistisk stormagter og deres mere eller mindre naive papegøjer og et par sattelitstater kræver boycot af OL i Beijing fordi at Kina har den frækhed at ikke følge USA i tykt og tyndt i den internationale politik, er det nødvendigt at protestere.

Det er fuldt forståeligt at herrerne i Washington og London (og i Tokyo) ser med både uvilje og bæven på Kinas voksende styrke,netop fordi de endnu er ude af stand til at kontrollere Kina, trods den kapitalistiske udviklingen, sådan som de gjorde inden folkerevolutionen i 1949. Men det er virkelig den dårligste anledning til at boycotte lige præcis OL i Beijing.

F.eks det faktum at de Olympiske Lege har udviklet sig til et gigantisk kapitalistisk reklameshow hvor de stolte amatøridealer er fjernet. Og de fleste aktive deltagere er narkotiserede eller dopede med avancerede stoffer fra de kapitalistiske medicinkoncerners laboratorier.