Læsetid 5 min.

'Cyklismen er i frit fald, mens regeringen slæber på fødderne'

Danskerne kører meget mindre på cykel og mere i bil, end for blot 15 år siden. Det belaster miljøet og folkesundheden. Men regeringen er stærkt tøvende over for fremme af cyklismen, som også er svær at finde i Infrastrukturkommissionens rapport om fremtidens trafik, påpeger en række kritikere
Danskerne kører meget mindre på cykel og mere i bil, end for blot 15 år siden. Det belaster miljøet og folkesundheden. Men regeringen er stærkt tøvende over for fremme af cyklismen
18. marts 2008

Man gnider lige øjnene, når man læser Infrastrukturkommissionens rapport om trafikken frem til 2030. For her ser det ud til, at cykler er en saga blot.

I rapportens opgørelse over, hvordan danskerne skaffer sig frem, er der med omhu talt kilometer op for biler, tog, færger med mere, og tallene er lagt sammen til 100 procent. Det stemmer tilsyneladende fint. Men cyklerne er forsvundet fra regnskabet.

Den nu afgåede formand for Infrastrukturkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen, kalder det en fejl og mener, at der findes en version af rapporten, hvor cyklerne er med i tabellen. Det kan Trafikministeriets embedsmænd desværre ikke bekræfte: Den endelige, næsten cykelfri rapport ligger på kommissionens officielle hjemmeside, og sådan vil den blive liggende. Birgit Aagaard-Svendsen forklarer i øvrigt, at cyklismen kun har fået stærkt begrænset plads i rapporten, fordi cyklismen "ikke fylder så meget i de udfordringer, som staten står overfor".

Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund, ser Infrastrukturkommissionens udeladelse af cyklernes persontransport som et symbol på, at cykler ikke har medvind fra statsligt hold, og at både den foregående og nuværende regering reagerer fodslæbende på cyklismens nedgang.

"Siden 1990 er cyklingen målt i kilometer gået 30 procent tilbage, mens biltrafikken er vokset. Det er et problem i forhold til Infrastrukturkommissionens hensigtserklæringer. Man anbefaler, at der skal skabes sammenhæng mellem transportbehov, klima og vækst, men det kræver, at de CO2-fri cykler ofres langt større opmærksomhed, end de ukonkrete småbemærkninger, man kan finde hist og pist i rapporten," siger han.

Cykelstormagt i frit fald

Bedre bliver det ifølge cyklistdirektøren ikke, når man ser, hvorledes det er gået med Transport- og Energiministeriets cykelstrategi, der blev lagt frem i maj 2007. Den er fyldt med pæne, men uforpligtende ord, for der følger ikke passende bevillinger med til at forbedre forholdene for cyklismen, påpeger Jens Loft Rasmussen, som dog er meget glad for, at staten har taget ansvar for cykelstierne langs statsvejene.

25 millioner kroner årligt til nye cykelstier og et tilsvarende beløb til vedligeholdelse forslår dog i ringe grad, idet de foreløbige meldinger fra Vejdirektoratet lyder på et investeringsbehov på omkring 500 millioner kroner, siger Jens Loft Rasmussen, som også ønsker langt mere fart på den nationale cykelplans hovedinitiativer.

En planlagt internetportal om cykelviden afventer svar i Trafikministeriet, det samme gør et initiativ angående nationale cykelruter. Endvidere fungerer arbejdet med statslige vejcentre, der skulle koordinere kampagneindsatsen over for færdselssikkerheden for blandt andre cyklister, efter Jens Loft Rasmussens mening utilfredsstillende.

"Fra at være en cykelstormagt er den danske cykelkultur nu i frit fald," siger han og undrer sig over, at miljø og folkesundhed ikke indgår i det samlede regnskab for trafikkens effekter.

"Det ligger ellers lige til højrebenet: Cykling hjælper på motion, luftforurening, støjforurening - og trængselsproblemer, når bilister flytter flere korte ture over på cyklerne. Det burde regeringen fremme af al kraft. I Norge har man beregnet, at for hver investeret krone i cykelfremme, vender der tre kroner tilbage i besparelse på sundhedsbudgettet. Det er et svært godt afkast, som burde interessere enhver finansminister. I Norge investeres årligt 500 millioner kroner i cykelfremme," siger Jens Loft Rasmussen, som anslår, at der er et årligt investeringsbehov herhjemme på 150 mio. kroner alene fra statens side.

En af grundene til, at regeringen har sovet i timen, mens cykeltrafikken på landsplan er faldet, kan ifølge cyklistdirektøren være, at mange politikere overvejende færdes i København.

"I København - og i øvrigt i Odense - er cykeltrafikken steget med omkring 50 procent siden 1990. Når man til daglig er omgivet af cyklister, er det ikke mærkeligt, at det kommer bag på mange politikere på Christiansborg, at cykeltrafikken i landkommunerne er faldet så meget, at det truer både CO2-mål og folkesundhed," siger Jens Loft Rasmussen og indrømmer, at den landsdækkende nedgang for cyklismen er kommet bag på selv Dansk Cyklist Forbund, hvis hovedkontor ligger i København.

Børn i ond cirkel

Også fra regeringens faste parlamentariske støtte, Dansk Folkeparti, lyder der kritik af indsatsen for bevarelse og udvikling af den danske cykelkultur. Partiets trafikordfører, Kim Christiansen, mener ikke, at man skal tvinge bilisterne over på cykel, men gøre det så godt for cyklismen, at folk frivilligt vælger cyklen.

"I dag får vi ikke flyttet tilstrækkeligt mange til cyklerne. Det har vi ikke været dygtige nok til," indrømmer Kim Christiansen og fortsætter:

"Der kunne godt have været gjort mere ud af trafiksikkerhed for cyklister i Infrastrukturkommissionens rapport. En vigtig del af problemet handler om sikkerhed. Selv tør jeg ikke cykle i København," siger Kim Christiansen.

Cyklistforbundets formand er inde på det samme, sikkerheden.

"Danmark er ved at komme ind i en ond cirkel, hvad angår børns cykling til skole. Alt for mange bliver kørt i bil, og de mange biler gør, at forældrene vurderer, det er for farligt at cykle. Udviklingen er selvforstærkende, og resultatet vil blive som i Storbritannien, hvor det tidligere var almindeligt, at børn cyklede til skole. Det er næsten hørt op i dag, med uhyggelige konsekvenser for sundheden," fortæller Jens Loft Rasmussen, som ønsker, at staten påtager sig koordineringen af de decentrale indsatser for cykelfremme.

Pia Olsen Dyhr, trafikordfører for SF, kalder regeringens cykelpolitik for "voldsomt ringe" og bebrejder regeringen, "at der ikke er sket noget i årevis".

SF fremlægger til april en ny plan for cykelfremme, som blandt andet vil genoplive de statslige cykelpuljer, som regeringen afskaffede i 2001. Staten skal økonomisk gå sammen med 25 byer for at sætte skub i udviklingen af cyklismen i en koncentreret indsats til i alt 500 millioner kroner indtil 2012.

Trafikminister Carina Christensen (K) finder det "bekymrende", at det cyklede antal kilometer nationalt er faldet 30 procent. Men hun mener, at regeringens indsats på feltet er tilfredsstillende, ligesom hun generelt vurderer, at "vi har utroligt gode forhold for cyklister."

Om Trafikministeriets nationale handlingsplan, der sidste forår blev fremlagt af en af hendes forgængere i ministerstolen, siger hun:

"Det er fornemt, at vi har den strategi."

Hun forstår ikke kritikken af planen og dens gennemførelse.

"Det er meldt ud, at den skal implementeres i løbet af 2007 og 2008, så der er tid endnu, og meget er allerede gennemført," siger Carina Christensen.

At der ikke er knyttet penge til planen, afviser trafikministeren:

"Vejdirektoratet har et fast årligt beløb på 25 mio. kroner til nye cykelstier, og i finansloven for 2008 er afsat 23 mio. kroner til flere nye cykelstiprojekter mv. Det er mange penge i lyset af det høje niveau, cykelområdet allerede befinder sig på."

Carina Christensen oplyser i øvrigt, at hun endnu ikke har overvejet nærmere, om det er en god idé at knytte et nationalt sundhedsregnskab til trafikområdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skal Regeringen nu også bebrejdes, at danskerne har fået flere penge til forbrug?

Flere og flere familier har fået 2 biler, det er da ikke så svært at forstå, at man lader cyklen stå, når bilen står der!

Hvor langt kan man komme ud?

Problemet med bycyklerne i Kbh. er, at benyttelsesområdet er alt for lille. De kan kun benyttes inden for Søerne, et område, hvor det er næsten lige så hurtigt og behageligt at gå. Udbred området til fx inden for den gamle godsbanering, så er vi mange, der ville cykle fra fx. Nørreport.

"Danskerne kører meget mindre på cykel og mere i bil, end for blot 15 år siden. Det belaster miljøet og folkesundheden." Helt rigtigt.

Men for AA. ØØlle og hans åndsbrødre drejer dette sig - kun - om deres ret til at forbruge. Jaja: det gør ikke mig noget om visse folk skader sin egen sundhed dødeligt. Problemet er at det også går ud over mange andre. Kunne de ikke nøjes med at drikke sig ihjel og glo sig ihjel foran tossekassen? Det støjer og stinker betydelig mindre, og så ødelægger det jo ikke klimaet.

Dette drejer sig jo om noget mere end nogle udlejecykler i København...

USA havde et meget veludbygget kollektivt transportsystem før anden verdenskrig. Men så "tabte" jo Hitler krigen og også USA fik autostradaer en masse. Henry Fords største politiske forbillede var forresten samme Hitler. En alliance mellem olie- og bilindustrien i USA sørgede også der for, at det kort tid efter 1945 efterhånden blev umuligt for amerikanere at leve uden bil. Samtidig forhindrede bil- og olieindustrien omhyggeligt at den elektriske bil (som var opfundet) blev til noget. Nu går Kina og Indien samme vej, som også vi har fulgt. Menneskenes mægtige sørger grundigt for at udrydde artens fremtid.

Naturens love giver fanden i hvad folk tror er deres "rettigheder" til at f.eks. svine atmosfæren til. Havet spørger ingen om lov før det stiger seks meter. Den globale temperatur stiger uafhængig af hvad folk tror om dette eller ikke. Der bliver ikke mere olie af at nogen forbrugere forlanger det. Det som det tog naturen flere hundrede millioner af år at producere, bliver nu brugt op på mindre end en milliontedel af denne tid.

"Man kan godt benægte fakta. Men de forsvinder ikke af den grund." (Aldous Huxley).