Læsetid: 4 min.

'Danmark støtter erhvervsmæssigtdrab på hvaler'

Danmark kritiseres af både miljøorganisationer og ellers venligtsindede lande for at have skiftet holdning til kommerciel hvalfangst. Der er gået højspændt politik i hvalerne, mener Steen Gade (SF)
12. marts 2008

Danmark gør sig medskyldig i det fortsatte massedrab på Jordens største pattedyr, hvalerne. Sådan lyder anklagerne på et Christiansborgseminar om kommerciel hvalfangst.

Nej, nej, svarer den danske regering - i skikkelse af det danske medlem af IWC, Den Internationale Hvalfangstkommission, ministerråd Ole Samsing, Udenrigsministeriet. Han forsvarer nationen med disse ord:

"Vi er kongeriget i midten. Vi står midt imellem hvalfangernationerne og de lande, der ønsker hvalerne fredet."

Der er noget usædvanligt ved arrangørerne af dette seminar. Ikke så meget den ene af dem, nemlig Selskabet til Bevarelse af Havpattedyr. Den er blandt de folkelige miljøorganisationer, der i henvendelser til regeringen og Folketinget har udtrykt bekymring over, at Danmark i de senere år er rykket ud af verdensforeningen af hvalernes venner og over på hvalfangernes harpunbåd.

Nej, det usædvanlige er den anden arrangør af seminaret, nemlig Den Britiske Ambassade i København.

En forklaring på det britiske initiativ er givet forud for konferencen i form af en fælles henvendelse til den danske offentlighed fra den britiske og den australske ambassadør. Heri hedder det:

"I de seneste år har Danmark alt for ofte valgt at alliere sig med lande, der ønsker at genindføre kommerciel hvalfangst."

Danmark mod fredning

Om skreddet i den danske holdning hedder det i ambassadørerklæringen:

"Det skete især ved afstemningen i IWC i 2006, hvor Danmark stemte for St. Kitts & Nevis-deklarationen, som krævede en genoptagelse af kommerciel hvalfangst, og i 2007, hvor Danmark gik imod Brasiliens forslag om oprettelsen af et hvalreservat i det sydlige Atlanterhav."

De to ambassadører konstaterer:

"Danmark står alene i EU med denne holdning. Det synes vi er mærkeligt. Især i lyset af, at Danmark har ry for at være foregangsland fordyrevelfærd. Hvalfangst indebærer ekstrem lidelse for hvaler. Mere end 80 procent dør ikke med det samme. Desuden er hvalbestanden endnu ikke kommet sig (...) og nogle arter er stadig udryddelsestruede. Klimaændringer, forurening og ødelæggelse af deres levesteder indvirker også på hvalernes økosystemer."

Her på Christiansborg-seminaret har briterne skaffet sig det svære skyts ved at indflyve Labour-regeringens miljøminister, Jonathan Shaw.

Den britiske minister starter med at indrømme, at hans land var en førende hvalfangernation frem til 1960'erne, men siden er kommet på andre tanker:

"Vi støttede Den Internationale Hvalfangstkommissions moratorium for kommerciel hvalfangst i 1986," fastslår Jonathan Shaw og fortsætter:

"Med det stop troede folk over hele verden, at hvalerne nu var sikret. Men det er ikke tilfældet. Siden 1986 er 30.000 hvaler blevet dræbt - under moratoriet."

Steen Gade ler forlegent

Den britiske regerings mål er et totalforbud mod hvalfangst, bortset fra indfødte folkeslags traditionelle fangst, siger Shaw, samtidig med at han fremmaner dystre fremtidsperspektiver:

"Hidtil har hvalvenner haft flertal i Kommissionen, men nu ..."

Adressen til Danmarks udslaggivende stemme er klar og understreges, da Shaw giver sig til at lovprise, hvad Danmark i øvrigt gør af gode gerninger for miljøet, nationalt og internationalt.

Det sidste fremkalder forlegen latter fra SF's tilstedeværende Steen Gade, der også er formand for Folketingets miljøudvalg.

I sit eget indlæg påpeger Steen Gade, at den danske regering ikke behandler hvaler ud fra bevaringshensyn, men ud fra rent politiske betragtninger:

"Det ses også derved, at det er Udenrigsministeriet, der taler hvaler for Danmark - ikke Miljøministeriet. Det er højspændt politik."

Om de økologiske perspektiver fastslår Steen Gade:

"En ægte naturmæssigt bæredygtig hvalfangst vil ikke kunne svare sig økonomisk. Skal det løbe rundt, skal hvalerne presses mere, end de kan bære."

Gade afviser regeringens tale om en dansk midterposition:

"Vi er ikke kongedømmet i midten. Det er den forkerte sag, vi støtter, og i forhold til fremtidens generationer er det næppe heller en vindersag. Selv om det sidste ikke kan være afgørende."

Utidigt

Ministerråd Ole Samsing kommer den danske regering til undsætning:

"Vores hvalpolitik skal dække alle dele af riget. Hvalfangstkommissionen er delt nogenlunde midt over. Hvis vi forbinder os med den ene side, vil den anden ikke støtte Grønlands krav om hval-kvoter til indfødte folks fangst, som kræver tre fjerdeles flertal i Hvalfangstkommissionen," siger han.

Samsing lader skinne igennem, at han finder det britiske initiativ til konferencen utidigt:

"Den nuværende hvalfangst er i fuld overensstemmelse med de internationale regler - også den, som Japan foretager til 'videnskabelige formål'. Det er der sikkert mange, der finder ubehageligt, men sådan er det. Danmark vil ikke stemme for fordømmelse af nogen i Hvalfangstkommissionen. Danmark vil ikke drages ind i debatter, der afsporer fremtidige muligheder for kompromis."

Fra Island lyder en røst fra en ny industri, der udnytter hvalerne, dog fredeligt. Det drejer sig om hvalkiggerturismen.

Ud fra sine erfaringer med sin families firma, North Sailing, lovpriser den 22-årige Hildur Hardardóttir de økonomiske muligheder i at lade mennesker opleve hvalerne frem for at slå dem ihjel. Hun fremviser et regnestykke, hvorefter Islands nu 100.000 årlige hvalkiggere giver en samlet indtægt på 40 millioner dollar:

"Det skal sammenlignes med de seks millioner dollar, vi fik ind årligt i den kommercielle hvalfangsts storhedstid," påpeger Hildur Hardardóttir.

David Rehling var ordstyrer på Christiansborg-seminaret om kommerciel hvalfangst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til Steen Gade

Er det ikke på tide at erkende af SF's politik på området hverken er rød eller grøn, men snarere sort!

Er det f.eks. ikke sort politik f.eks. at nægte lokalbefolkningen i New Zealand retten til at udnytte strandede hvaler? Er det ikke sort politik at nægte folk retten til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, også for at kunne betale f.eks. deres husleje? Eller er du en af dem der tror at den magre oksebøf i Føtex køler er kommet der som følge af celledeling?

Forøvrigt - her i Grønland fanger vi hvaler, medens f.eks. EU støtter drab på vore medmennesker andre steder!

Og en hvalbøf smager faktisk ret godt.

Hvalarter, der er truede, skal selvfølgelig fredes. Hvalarter, der ikke er truede, kan naturligvis udnyttes til føde nøjagtigt som andre dyr under den forudsætning, at aflivningen foregår så humant som muligt - og den sidste forudsætning gælder elvfølgelig også alle andre dyr.

Sentimentaliseringen af hvaler er faktisk kvalmende.