Klimaforandringerne rykker nu for første gang i stor skala ind på det finansielle marked i Danmark, når Danske Bank snart lancerer et nyt marked for grønne, finansielle produkter, skriver dagbladet Børsen. Det skal ske gennem salg af CO2-kvoter og CO2-kreditter og ved at tilbyde kunderne grønne investeringer. Formålet er ikke mindst at fremme CO2-reduktioner og udviklingen af klimavenlig teknologi. "Klima er det område, der lige nu har fokus fra alle sider. Derfor ser vi et potentiale i at skabe den finansielle infrastruktur, der giver incitament til at spare på energi og udvikle nye vedvarende energiformer," siger Anne Søgaard Melchiorsen, chef for Danske Banks afdeling for Corporate Social Responsibility til avisen. Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, fremhæver, at det er en fordel for klimaet, hvis der kommer flere investeringskroner i klimavenlige teknologier. "Flere penge til markedet for klimateknologi og udvidet handel med kvoter og kreditter vil alt andet lige få klimaindsatsen til at glide lettere," siger Frede Hvelplund, der over for Børsen dog understreger, at de nye tiltag ikke kan erstatte en systematisk energipolitik.
Note
Læsetid: 1 min.
Danske Bank gør klima til investeringsobjekt
Indland
6. marts 2008
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »