Det er en del af uddannelsen for artillerister i den danske hær at øve sig i brugen af de kontroversielle klyngebomber. Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Søren Gade (V) til Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod.
Kofod vil afskaffe brugen af klyngebomber, mens de konservatives forsvarsordfører, Tom Behnke, mener, at Danmark først bør afskaffe klyngeammunition, når man har fundet et bedre alternativ.
Klyngebomber er kendt for ikke altid at detonere, og dermed være til stor fare for civilbefolkningen, også mange år efter at en krig er slut.
»De typer klyngebomber, Danmark har, betragtes som nogle af de bedste og mest pålidelige typer. Men undersøgelser i Norge fra 2007 viser, at en model, der ligner den danske, har en fejlrate på 10 procent,« siger Anne Sofie Pedersen fra Dansk Røde Kors’ folkeretsenheden.
Det er en af årsagerne til, at Socialdemokraterne kræver et totalforbud mod klyngebomber:
»De mekanismer, der skal sørge for, at ueksploderede bomber detonerer, virker ikke, og det har store konsekvenser for civilbefolkningen. Det viser den norske undersøgelse, og derfor skal vi indføre et totalforbud,« Jeppe Kofod.
Attrapper
Hærens artilleriobservatører modtager både teoretisk og praktisk uddannelse i brugen af klyngebomber (såkaldt Improved Conventional Munition), mens hærens officerer kun modtager teoretisk uddannelse i anvendelsen af ammunitionen.
Man bruger dog ikke rigtige granater under øvelserne, men som Forsvarskommandoen oplyser, »simuleres denne type skydninger under uddannelsen ved brug af attrapammunition«.
»Klyngebomber er et meget effektivt våben, der er udviklet til at slå pansrede køretøjer i stykker. Populært sagt er det nogle små bomber, der hænger i en lille faldskærm, som lander oven på panserkøretøjerne, hvor de detonerer, og den retningsbestemte ladning skærer sig nærmest gennem panseret,« forklarer presseofficer Søren Malle fra Danske Artilleriregiment.
Usikker fejlmargen
Danmark underskrev for nylig Wellington Deklarationen, der er en hensigtserklæring om at forbyde brugen af klyngebomber, der »medfører uacceptabel skade på civilbefolkningen«, som deklarationen udtrykker det.
Deklarationen er forarbejdet til en juridisk bindende tekst, der skal skrives under i Dublin til maj. Men deklarationen omfatter ikke den type klyngebomber, som Danmark har på lager, da de ifølge producenten har en fejlmargen på under én procent.
Der er dog opstået usikkerhed om, hvorvidt den type klyngebomber Danmark har på lager, detonerer som de skal. Efter Israels krig mod Libanon i sommeren 2006 lå der mange udetonerede israelske klyngebomber tilbage i Libanon:
»Der var stor forskel på, hvor mange af de israelske bomber, der detonerede, og hvor mange, der burde detonere ifølge producentens specifikationer, og den israelske type ligner den danske,« siger Birger Rhe Hansen, der er afdelingsingeniør på hærens ildstøtteskole.
Han oplyser, at der er sat en undersøgelse i gang, som skal afklare, om den danske type overholder specifikationerne.
Det er meningen, at en selvudløsermekanisme skal udløse de bomber, der ikke springer af sig selv, så der kun ligger under én procent udetonerede bomber tilbage.
Erstatning findes næppe
Forsvarsordfører for de konservative, Tom Behnke, vil først endeligt tage stilling til den danske bombetype, når han har set resultatet af undersøgelsen. Han er dog skeptisk over for et toltalforbud:
»Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt, at man bruger klyngebomber. Vi vil ikke afvise at diskutere et totalforbud, men vi bliver nødt til at have et reelt alternativ til klyngebomber, hvis de skal forbydes. Ellers er vi nødt til at bruge et andet våben, der kan være endnu mere ødelæggende,« siger han.
Ifølge Anne Sofie Pedersen har Dansk Røde Kors på nuværende tidspunkt ikke tillid til, at der overhovedet eksisterer klyngebomber med en fejlmargen på under én procent.
»Det er muligvis ikke et så stort problem, hvis fejlraten er på under én procent, men problemet er, at et sådant våben formentlig ikke findes. Vi har i hvert fald ikke set pålidelig dokumentation for det,« siger Anne Sofie Pedersen.
Presseofficer Søren Malle oplyser at danske soldater ikke har benyttet klyngebomber, men at klyngebomberne kan tages i brug i krigstid.
kst@information.dk
uda@information.dk
